Hjortespor

Her kan du finde spor og sportegn efter hjorte.

Her er en lille råbuk.

Kort om hjortespor

Du kan finde mange forskellige spor af hjort ude i skoven. Du kan finde spor efter deres klove, du kan finde deres runde lorte, du kan finde grene de har gnavet af - og meget mere. Her er først - på højkant - en oversigt med nogle af de spor hjortene efterlader i skoven.

Lidt om hjorte

Der findes fire forskellige hjortearter i Danmark: Rådyr, dådyr, kronhjort og sikahjort. Her får du lige en kort beskrivelse af dem. Du kan finde mere i Leksikon.

Rådyr
Rådyret er vores mindste hjort. Den bliver cirka ca. 70 cm i skulderhøjde. Du kan støde på rådyr overalt i Danmark. De lever i løv- og nåleskove, hvor der er små buske, de kan gemme sig mellem.

Rå
Rådyr - en smuk hun - eller en rå, som det hedder i jægersproget.
Foto: NaturGrafik.dk

Kronhjort
Kronhjorten er vores største hjort – og den kan blive helt op til 150 cm i skulderhøjde og veje op til 150 kilo. De findes efterhånden mange steder i landet. 

Kronhjort - en flot han i rødbrun sommerdragt.
Foto: NaturGrafik.dk

Dådyr
Dådyret er mellemstore hjorte, der kan blive op til 110 cm i skulderhøjde. Det er mennesker, der har sat dådyr ud i Danmark - men det var allerede i middelalderen. De findes mest i dyreparker, men der er også fritlevende bestande rundt omkring. 

Dåhjort

Dådyr. Sommerdragten er rødbrun med hvide pletter
Foto: NaturGrafik.dk
Sikahjort
Sikahjort bliver op til 85 cm. i skulderhøjde. Det er mennesker, der har sat sikahjorte ud i Danmark – og der er ikke mange af dem.
 
Sikahjort - i silhuet.


Sådan gør du

Se hjorte
Hvis du vil se hjorte, skal du tidligt op. Om natten og i den tidlige morgenstund kommer hjortene ud af skoven, og græsser på markerne omkring. Hvis du er heldig og stille, kan du sætte dig i skjul i et skovbryn og se dem, men de må ikke opdage dig, for så flygter de. Sørg for at have vinden imod dig, så de ikke får færten af dig.
 
Hjortenes kendetegn
Her kan du se kendetegn for de fire hjortearter vi har i Danmark.
Tegning: Eva Wulff.

Hjortens spejl
Hjorte er sky dyr, og det kan være svært at få dem at se. Hvis du endelig ser en hjort, vil det tit være bagenden af den – halen og spejlet – som du ser når hjorten flygter. Halen og spejlet danner tilsammen et hvidt mærke, der hopper op og ned. Det er signal til andre hjorte om, at der er fare på færde, og at de skal skynde sig væk.

Find spor og sportegn efter hjorten
Heldigvis efterlader hjortene sig mange forskellige spor og sportegn, som du kan finde i skoven. Du kan lave en samling af spor. Nogle kan du tage med hjem, andre kan du tegne eller fotografere, og gemme på den måde. Ved at undersøge sporene, kan du finde ud af en masse om hjortenes liv.

Spor
Hjorte har klove – og du kan tit være heldig at finde deres klov-spor i blød jord eller sne. Hvis du kigger på sporet og følger det, kan du måske få en fornemmelse af hvad hjorten har lavet. Har den gået og græsset, eller skrabet sne eller blade væk, for at finde planter nedenunder? Eller er den flygtet i fuld fart og lange spring?

Klovspor af rådyr

Spor af rådyr.
Foto: Eva Skytte

Rådyret laver et lille fint klov-spor. Dådyret og sikahjortens spor er mellemstore, og de store kronhjortens klovspor er store som hælen på en voksen mands gummistøvle. Hvis du kikker i Leksikon under hver enkelt art, kan du se tegninger af deres klovspor.

Hvis du finder spor i blød jord, kan du lave gipsaftryk af dem.  

Lort
Hvis du finder en bunke små, runde, sorte lorte, der ligner saltbomber med en lille spids, så er det nok hjortelort. Rådyrets lorte er de mindste. Kronhjortenes er de største – men der er ikke ret stor forskel.

Rådyrlort

Rådyrets lort
Foto: Eva Skytte

Hvis lorten er rimeligt tør, kan du prøve at brække den over og se fin-delte planterester inde i dem.

Skrab
Om vinteren kan du tit finde steder hvor hjortene har skrabet blade og sne væk for at finde spirer neden under bladene.

Rådyrskrab

Du kan finde steder, hvor hjorten har skrabet i bladene
Foto: Birger Furbo

Veksler
Hjortene tramper stier, man kalder for veksler. De går tit de samme veje, fra deres hvilesteder til æde- og drikkepladser. Du kan finde og følge deres veksler.

rådyrveksel

Her er en hjortesti - en veksel - der løber ind i skoven. Du kan følge sådan en veksel.
Foto: Birger Furbo

Bid
Om sommeren æder hjortene græs og urter – men det er der ikke meget af om vinteren. Da æder hjortene knopper og friske kviste fra de træer de kan nå. Det gør haren også, men hvis du kigger på den afbidte gren, kan du faktisk se, om det er en hjort eller en hare, der har været på spil.

Hjortene har ikke fortænder i overmunden – i stedet for har de en bred horn-skinne, som undermundens tænder bider op imod. Det gør at hjortene nærmest river grenene over, i stedet for at bide dem over. Derfor er de bid som hjorten efterlader flossede – som du ser det på tegningen. Haren derimod har skarpe tænder i over og undermund, og den bider grenene skarpt over.

Hjortene kan især godt lide topskud af små træer – og for et lille træ er det en katastrofe for et træ at få bidt sit topskud af. Ofte vil et af sideskuddene udvikle sig til et nyt topskud, men træet bliver kroget og mærkeligt at se på. Derfor hegner skovbrugeren de små træplanter ind, så de kan stå i fred for hjortebid.

Skrælning
Hjortene kan også finde på at æde af træernes bark. Så skræller de lange strimler af barken.

Gevir og fejning
Hvert år sætter hanner af alle hjortearterne et nyt og større gevir. Mens geviret er nyt er det dækket af et loddent lag af hud, som man kalder bast. På et tidspunkt skal basten af, og så stanger, gnider og gnubber hjorten sit gevir op ad træer og buske. Man siger at hjorten fejer sit gevir. Det går hårdt ud over nogle træer, som den efterlader med knækkede grene og med flosset bark – og dem kan du finde. Du kan ikke finde basten, for den æder hjorten.

Rådyret fejer basten om foråret. Resten af hjortene – dådyret, kronhjorten og sikahjorten fejer sent på sommeren. 

Rådyrfejning

Her har rådyret fejet sit gevir op ad et lille træ. Det overlever træet ikke.
Foto: Eva Skytte

Men hjortene kaster jo også deres gevir en gang om året. Hvis du er rigtig heldig, kan du finde en af stængerne i geviret i skovbunden. Ud fra stængerne, vil du ofte kunne se hvilken hjort det stammer fra, husk at unge hjorte har små gevirer, uanset hvilken art det er.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Biologi
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

Tid

Den tid det tager at tage på skovtur

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer eller...

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer eller pædagog, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: NaturGrafik.dk.
Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer