Om hvor og hvordan du finder små dyr og kigger på dem.
Klik på det du vil læse om:
Vidste du
- At myrer er sociale insekter som danner store samfund.
- At myren er et rovdyr der bruger kemiske våben.
- At det kun er dronningen der kan lægge æg i en myretue.
-
At der findes en myre der lugter af appelsin.
Tegning: Eva Wulff.
Hvad er en myre?
En myre er et lille hurtigt insekt. Den har et hoved, en forkrop og en bagkrop. På hovedet har myren to følehorn, to øjne og en mund med skarpe kindbakker. På kroppen sidder seks ben – som på alle insekter. En almindelig arbejdermyre har ikke vinger, men det har hannerne og dronningerne der sværmer om sommeren.
Her skriver vi først og fremmest om den store røde skovmyre. Der står også en lille smule om nogle af de andre myrearter i afsnittet "Mange slags myrer".
Myretuen
Har du nogensinde stået i skoven og kigget på en myretue? Den ligner en masse grannåle der er blevet kastet op i en stor bunke. Hvis du kigger bedre efter kan du se at hver lille grannål er lagt meget omhyggeligt, og på en måde som lukker tuen og gør at regnen vil løbe væk og ikke ind. Det er den røde skovmyre der bygger de store tuer.
Kig efter myretuer som den her, når du er ude i en granskov.
Foto: Malene Bendix.
Lunt og godt
Tuen ligger på et lunt og solrigt sted – og tit i nåleskov. Den røde skovmyre kan nemlig godt lide varme. Myretuen er tit bygget ovenpå en træstub, eller op ad en træ. Den kan rage op til 1 ½ meter op over jorden – og samtidig har myrerne også gravet en underjordisk del, der kan gå 1 meter ned i jorden under tuen. Inde i tuen er der masser af gange og hulrum.
Myrerne deler arbejdet
Myretuen er fuld af myrer. De myldrer frem og tilbage og ordner forskellige opgaver. Nogen reparerer tuen. Andre er på vej ud eller ind med føde. Nogen fodrer larverne. Nogle forsvarer myretuen mod ubudne gæster. Og allerinderst i de store røde skovmyrers tue ligger den store dronning og lægger æg. Der kan faktisk være 100.000 myrer i sådan en tue.
Myretuen er fuld af myrer. De myldrer frem og tilbage og ordner forskellige opgaver. Nogen reparerer tuen. Andre er på vej ud eller ind med føde. Nogen fodrer larverne. Nogle forsvarer myretuen mod ubudne gæster. Og allerinderst i de store røde skovmyrers tue ligger den store dronning og lægger æg. Der kan faktisk være 100.000 myrer i sådan en tue.
Myreveje
Hvis du kigger på jorden omkring tuen, kan du se en masse myreveje. Her vandrer myrerne frem og tilbage. Myrevejene går fra tuen og ud til myrernes arbejdspladser – træerne. En myrevej kan godt være 50 eller 100 meter lang. Myrerne sprøjter den hele tiden til med myresyre – og fjerner blade og grene der dumper ned og spærrer vejen.
Op i et træ
Hvis du følger en myrevej vil du se at den tit ender ved et træ – og her ændrer retning fra vandret til lodret. Myrerne fortsætter deres vandring opad træets stamme – op til bladene – og bladlusene – i træets krone. Du kan måske også se myrer der er på vej ned ad træet. Deres bagkrop vil tit være tykkere end bagkroppen på de myrer der vandrer op. De har nemlig fyldt maven med honningdug oppe i træet. (Læs mere om honningdug og bladlus nedenfor).
Hvis du følger en myrevej vil du se at den tit ender ved et træ – og her ændrer retning fra vandret til lodret. Myrerne fortsætter deres vandring opad træets stamme – op til bladene – og bladlusene – i træets krone. Du kan måske også se myrer der er på vej ned ad træet. Deres bagkrop vil tit være tykkere end bagkroppen på de myrer der vandrer op. De har nemlig fyldt maven med honningdug oppe i træet. (Læs mere om honningdug og bladlus nedenfor).
Myremad
Den store røde skovmyre er – som de fleste andre myrer – et rovdyr. Den spiser mange forskellige insekter – og især insektlarver der er bløde og lette at dræbe. Myrerne dræber deres bytte ved at bide hul i det med kindbakkerne, og sprøjte myresyre ind i såret med den giftkirtel de har siddende på bagkroppen.
Hvepsen her ligger på myretuen. De røde skovmyrer er ved at flytte den ind i tuen.
Mon de har dræbt den - eller fundet den? Foto: Malene Bendix.
Myresyre
Myresyre er en rimelig stærk gift for små dyr. Måske har du selv prøvet at blive bidt af en myre – og mærket myresyren svide i huden. Pluk en blå blomst i skoven og stik den helt hen til en myretue. De arbejdermyrer der vogter tuen vil sprøjte myresyre efter blomsten. Myresyren vil få blomsten til at ændre farve. Du kan også fange myresyren på et lille spejl. Men pas på øjnene.
Honningdug
De fleste myrer drikker honningdug fra bladlus. Bladlusene sidder og suger saft fra træernes blade, og deres afføring kaldes honningdug. Honningdug er fuld af sukkerstoffer – og det kan myrerne rigtig godt lide. De kravler op i træerne til bladlusene. Her ’malker’ de bladlusene ved at ae dem med følehornene. På den måde får de lov at få en lille dråbe honningdug. Nogle arter tager bladlusene med ned i deres myretuer, og fodrer dem og malker dem der. Honningdug er en vigtig del af myrernes føde.
Myrerne drikker også saft fra træerne.
Myrerne får unger
Der er tre forskellige slags myre i en myretue: Dronninger. Arbejdermyrer. Hanner. Og så er der selvfølgelig de små: æggene, larverne og pupperne.
Dronning
Hos myrerne er det kun dronningen der kan lægge æg. Arbejderne er alle hunner, men de kan ikke få unger. Hos de røde skovmyrer er der kun én dronning der kan lægge æg. Det gør hun til gengæld hele sommeren. Hos andre myre-arter kan der godt være flere dronninger der lægger æg på en gang.
Æg, larve, puppe, myre
Æggene bliver til larver som arbejdermyrerne fodrer til de er så store at de spinder sig ind i en masse fine tråde – og forpupper sig i et lille hylster man kalder en kokon. I løbet af 2 – 3 uger forvandler puppen sig til en ny lille myre.
Når myrerne sværmer
Midt på sommeren lægger dronningen nogle specielle æg der bliver til hanner og hunner. De har vinger på ryggen – og de myldrer ud af myretuen og flyver højt op i luften hvor de parrer sig. Kort efter parringen – som afsluttes på jorden – dør hannen. Hunnen er nu klar til at lægge æg. Hun skal nu enten finde en tue med arbejdere der vil have hende som dronning – eller også går hun i gang med at grundlægge en ny myretue selv.
Her er en masse havemyrer - hanner og hunner med vinger.
Snart sværmer de op i luften - og parrer sig. Billedet er taget i juli.
Foto: Malene Bendix.
Midt på sommeren kan du på specielle dage møde disse vingede myrer. De kan være starten på en masse nye myretuer.
Mange slags myrer
Der findes cirka 50 forskellige arter af myrer i Danmark. Her kigger vi mest på den store røde skovmyre der bygger tuer. Men der findes også mange myrer der ikke bygger myretuer. F.eks.
Sort havemyre
Den kender du måske. Det er den mest almindelige myre i Danmark. Den lever i haver, på marker, i byerne – ja selv inde i husene. Sort havemyre bygger sit bo i jorden, under sten (og havefliser) og i gamle træstammer.
Den kender du måske. Det er den mest almindelige myre i Danmark. Den lever i haver, på marker, i byerne – ja selv inde i husene. Sort havemyre bygger sit bo i jorden, under sten (og havefliser) og i gamle træstammer.
Orangemyre
Orangemyre er en lille skinnende sort myre, der bygger rede i hule træer. Reden består af porøst træ med huller i. Myren lugter af appelsin – derfor har den fået navnet.
Orangemyre er en lille skinnende sort myre, der bygger rede i hule træer. Reden består af porøst træ med huller i. Myren lugter af appelsin – derfor har den fået navnet.
Stikmyre
Stikmyre er en lille orange myre. Den er langsom – men den kan stikke med en brod i bagkroppen. Stikket svir og det bliver ved i flere timer.
Stikmyre er en lille orange myre. Den er langsom – men den kan stikke med en brod i bagkroppen. Stikket svir og det bliver ved i flere timer.
Lille rød skovmyre.
Ligner den store røde skovmyre på alle måder og bygger også tuer. Dog har de 50 – 100 dronninger i myretuen – i stedet for én enkelt som den store røde skovmyre har. Og så er de mindre.
Ligner den store røde skovmyre på alle måder og bygger også tuer. Dog har de 50 – 100 dronninger i myretuen – i stedet for én enkelt som den store røde skovmyre har. Og så er de mindre.
Blodrød rovmyre
Den blodrøde rovmyre ligner den røde skovmyre. Dens rede bliver bygget af en anden myreart – Slavemyren – under sten og i træstubbe. Den kan også finde på at plyndre en anden myretue – og flytte ind i den. En meget aggressiv myre der udrydder andre myrer i nærheden.
Sort slavemyre
Den sorte slavemyre er en sort myre med rød følehorn og ben. Den bygger rede i jord eller under død bark. Den bliver tit holdt som slave af rød skovmyre og blodrød rovmyre.
Hvem, hvad, hvor
Sted:Skov
Årstid:Sommer
Kolofon
Tekst og foto: Malene Bendix.
Kommentarer