Spiring af frø og frugter

Indsamling og undersøgelse af forskellige løvtræers frø og frugter, som bringes til at spire. Spirings- og væksthastighed undersøges med pralbønner.

Træernes frø og frugter.

Formål

  • Eleverne skal indsamle frø og frugter fra forskellige løvtræer.
  • Der skal i forløbet arbejdes med at bestemme antal, herunder brug af begreberne størst – mindst, flest – færrest, samt måling af højde og tid.
  • Desuden skal der arbejdes med skemaer, og eleverne skal selv udvikle diagram.
     

Forberedelse

Find område
Udvælg et afgrænset område med forskellige løvtræer, hvor eleverne i små grupper skal indsamle frø og frugter. Der bør bl.a. være bøg, eg og hestekastanie i området. Det kan både være en skov - men også en park, ved en sø eller et andet sted i naturen.

Kendskab til frø og frugter
Som optakt til ekskursionen kan du tale med eleverne om, hvilke frø og frugter de kender i forvejen, hvilke planter de kommer fra, og hvad de kan blive til. Før samtalen over på skoven: kan man også finde forskellige frø og frugter dér?
 

Sådan gør du

A. Indsamling

Find frø
Send eleverne ind i det afgrænsede område af skoven i små grupper. Giv dem besked på at indsamle frø og frugter fra forskellige træer. Vis dem først, hvordan de plukker frugterne uden at beskadige træerne. Giv eleverne et bestemt tidsrum, f.eks. 20-30 minutter til at samle frø og frugter – og kigge sig omkring.

Sorter frø
Når eleverne kommer tilbage, skal de sortere de indsamlede frø og frugter efter art i de hvide plastbakker. Hvor mange er der af hver slags? Hvilke er der flest af? Hvilke er der færrest af? Hvilke er størst, og hvilke er mindst? Er der flest eller færrest af de store frø og frugter? Er der fordi, der er mange eller få af disse træer? Smid de frø og frugter væk der er gnavet i eller som ikke ser friske ud.


B. Spiring af træers frø

Gem frø
Hvis I har fundet f.eks. kastanie, bog og/eller agern (frø af ahorn og ask kan også bruges), så tag dem med tilbage til skolen. Der er forskellige måder at få dem til at gro på. Vi har valgt at gemme frøene til foråret og lade dem spire der. (Se evt. alternativ i baggrundsafsnittet). Frøene skal ligge nogenlunde tørt – men ikke helt tørt – og ved temperaturer lige over frysepunktet (f.eks i et frostfrit skur eller en kælder eller lignende) vinteren over.

Forbehandling af frø
I februar eller marts finder I frøene frem igen. Der kan godt gå lang tid fra de bliver sået til de spirer, men I kan forsøge at hjælpe frøene til en hurtigere spiring, ved at forbehandle dem på forskellige måder:

  1. Læg de udvalgte frø i koldt vand 1-3 dage for at gøre frøskallen blødere, så kimplanten lettere kan bryde ud igennem den. Skift gerne vandet hver dag. Når vandet hældes fra, skal frøene sås samme dag - de må ikke tørre ud!
  2. I kan også lægge nogle af frøene i køleskabet eller fryseren for at efterligne vinterens kulde
  3. Og I kan lægge nogle af frøene direkte i jorden uden nogen forbehandling.

Så frø
De forskellige elevgrupper kan f.eks. have alle slags frø at så. Fordel urtepotter ud i grupperne og fyld derefter jord i hver urtepotte. Brug gerne pottemuld. Jorden skal være fugtig. Skriv elev- og gruppenavn, dato og frøets art på en etiket, som klistres på potten.

Vælg store urtepotter til store frø og større urtepotter til de største frø. I hver urtepotte sås nu et antal frø – f.eks. 10 stk. – da det normalt ikke er alle der spirer. Frøene skal ikke sås særlig dybt. Tænk på at de fleste frø bare lander på skovbunden – og i løbet af vinteren bliver presset lidt ned i jorden. Så frøene i en dybde der svarer til 1 – 2 gange frøets højde.

Frøene skal være dækket af jord som ikke må tørre ud, men heller ikke være drivvåd. Stil urtepotten på en bakke hvor der hældes vand i bunden, så jorden kan holdes fugtig.

Kimplanter
Kimplanter
Tegning: Eva Wulff

For at lune og hindre for stor fordampning, kan I komme en klar plastpose uden om den enkelte potte eller over bakken med potter, men husk at lave nogle huller i posen, så der kommer luft ned til de små kimplanter. Stil potterne lyst – gerne i vindueskarmen – eller brug en Gro-Lux lampe. Hold jorden fugtig, og vand kun ovenfra, hvis jorden er blevet tør.

Følg spiring
Nu skal I holde øje med potterne i den kommende tid. Hvor mange dage går der, før I ser de første spirer? Hvilket frø spirer først? Er alle frø lige længe om at spire? Er det alle 10 frø, som spirer? Husk at skrive dato for spiringen i de forskellige potter. I kan f.eks. lave et skema til at skrive jeres observationer i:

 

Antal dage fra såning til spiring

Bog

Potte 1

Potte 2

Potte 3

Potte 4

Potte 5

 

 

 

 

 

Agern

Potte 1

Potte 2

Potte 3

Potte 4

Potte 5

 

 

 

 

 

Heste-kastanie

Potte 1

Potte 2

Potte 3

Potte 4

Potte 5

 

 

 

 

 

Lav også et tilsvarende skema til at notere, hvor mange af frøene som spirede.

Mål spirer
Når der f.eks. er gået 10 dage, så mål skuddenes højde i et skema. Hvordan ser de første kimblade fra de forskellige frø ud. Ligner de det I forventede? Tegn og fortæl og noter i skemaet.

Det er nok ikke alle frøene som er spiret, men der kan alligevel være for mange spirer i potten. Derfor skal I vælge den kraftigste spirer ud, og forsigtigt fjerne de andre.

Mål igen efter 20, 30 (osv.) dage og skriv hver gang op, hvor høj planterne nu er blevet. Kan I tegne, hvor meget planterne vokser efterhånden som tiden går?
 

C. Oplev et frø spire

Pralebønner
Det er ikke alle der har set et frø spire med egne øjne. Det kan eleverne komme til på følgende måde: Hver elev eller elevgruppe får udleveret et syltetøjsglas, hvor der på indersiden klistres et stykke trækpapir (ca. 10 X 10 cm). Mellem glassets inderside og trækpapiret anbringes en pralbønne, og glasset fyldes med jord der holdes fugtig under hele forløbet.


Pralbønneforsøg
Tegning: Eva Wulff

Følg spiring
Skriv datoen når spiringsforsøget sættes i gang, og følg nøje med i hvad der sker i de kommende dage! Hvor mange dage går der før der sker noget? Går der lige mange dage i alle glas? Hvem kommer først?

Hvad kommer først: rod eller stængel? De forskellige elevgrupper noterer antal dage og højden af planten. Hvilken gruppe har den højeste plante på den 10. dag? På den 20. dag? Husk at planten skal have en pind eller en snor at ‘kravle’ op ad fra ca. 10. dagen.

Lav et diagram over de forskellige planters udvikling, hver plante kan have sin farve i diagrammet.
 

Baggrund

Spiring
Det er ikke normalt at alle frø spirer. Spireprocenten for bog er f.eks. ca. 60, dvs. 60 frø ud af 100 vil normalt spire. For agern fra Stilkeg er spireprocenten 30-70.

Forbehandling af frø
For at frø kan spire skal der være opfyldt nogle betingelser, som især drejer sig om temperatur, vand og lys. Den hårde frøskal kan blødgøres ved at lægge frøet i vand, så kimrod og kimstængel lettere kan bryde igennem. Ved at forbehandle frø opnås samtidig, at de fleste vil spire omtrent samtidigt. Sørg for at sætte potterne i rigeligt lys.

Alternativ såning
Som alternativ til at gemme frøene og så dem om foråret, kan I vælge at efterligne naturen – og så frøene ud i potter om efteråret. Potterne skal så stilles et naturligt sted – dvs. graves ned i jorden og stå der gennem vinteren – så får frøene den frost og fugtighed der nærmer sig det naturlige, og dermed næsten naturlige forhold at spire under. Om foråret kan I grave potterne op igen og udføre tælleforsøget som ovenfor beskrevet – dog udendørs.

Næring
Frø har normalt oplagsnæring med sig, derfor bliver næring først en kritisk faktor senere når oplagsnæringen er brugt op. I skal alligevel anvende en god og næringsrig jord, f.eks. pottemuld.

Kimblade
De første blade som spirer frem kaldes kimblade. De ligner ofte ikke plantens normale blade. Bøgekimplantens to første blade er således nyreformede, mens bøgetræets blade er elliptiske.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Matematik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Efterår

Grej

I skoven:

  • Bestemmelsesnøgler til træer m.m., f.eks. ‘Træer og buske i landskabet’.
  • Floraer, f.eks. ‘Gyldendals Farveflora’ og ‘Flora i farver’, Politikens Forlag.
  • Kopiark af frø og frugter (se nedenfor)
  • Beholdere til indsamling, f.eks. 4 liters fryseposer eller honningglas af plast m. låg.
  • Hvide plastbakker til sortering.
  • Skovnotesbøger og blyanter.
  • Målebånd/linealer.
  • Forskellige frø

På skolen:

  • Papir/selvklæbende etiketter
  • Urtepotter med underskåle
  • Syltetøjsglas af klart glas
  • Jord (f.eks. pottemuld)
  • Pralbønner
  • Trækpapir
  • Klare plastposer
  • Planchepapir og farver.

Tid

2 lektioner i skoven.
2-5 lektioner i skolen - fordelt over flere skoledage.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles M...

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Keld Nørgaard, fagkonsulent i naturfag, UVM og skolekonsulent i Ballerup i matematik, natur/teknik, biologi.

Redaktør: Malene Bendix.

Tegning: Eva Wulff.