Ferskvand - Undersøg livet i sø og å

Undersøg hvilke dyr og planter, som lever i det ferske vand. De fortæller en masse om vandets tilstand.

Kort om forløbet

I Danmark findes der rigtig mange søer, vandhuller og vandløb, der gemmer på en masse spændende dyr og planter. Nogle er mørke og stille og andre er rene og fulde af liv, for eks. en kilde.

Men hvad kan vi gøre for at finde dyrene der gemmer sig i vandet? Og hvad fortæller dyr og planter om vandet?

Her får i muligheden for at lege professionelle biologer for en dag. Vi kigger på vandinsekter og alt hvad der er spændende i vandet. Vi lærer noget om hvordan dyr og planter kan vise os om vandet er rent eller beskidt.

Undersøgelse af sø og vandhul

Del klassen op i hold med 5-6 elever på hvert hold. Hvert hold skal have 2 net, en fotobakke, 2 lupglas samt papir og blyant.

  • Holdet skal fange smådyr med net.
  • Her kan man stå på bredden eller på en bro, hvis der er en.
  • Husk at fiske flere steder, ude midtpå, inde ved bredden og især imellem vandplanter. Rod gerne lidt i bunden.
  • Bakke-folket bruger en ske til forsigtigt at fiske de enkelte dyr op fra nettet over i bakken.
  • Bakke-folket putter dyrene op i  lupglas.
  • Glas-folket skal nu nærstudere de små dyr og finde ud af, hvad det er for nogle. De har tavler med billeder, som de kan bruge til bestemmelse. Når de har fundet navn til dyret, skriver de det ned på et stykke papir.
  • Til sidst skriver de antallet af de forskellige dyr ind i skemaet.

Skema til undersøgelse af sø og vandhul

Klasse________________ Dato____________
Område____________________

Dyreliv Antal fundne dyr    
  Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5
Vandkalve          
Bugsvømmer          
Rygsvømmer          
Skorpiontæge          
Skøjteløber          
Slørvinge-nymfer          
Vårfluelarver          
Døgnflue-nymfer          
Tangloppe          
Vandbænkebider          
Guldsmedelarve          
Dansemyggelarve          
Muslinger          
Øresnegl          
Skivesnegl          
Posthornsorm          
Igler          

Når I skal finde ud af om vandet er rent eller beskidt, kan I se, om I har fundet nogle af disse arter - og hvor mange af dem I har fundet:

Her er eksempler på dyr, der fortæller, at vandet er rent:

  • Vårfluelarver
  • Slørvinge-nymfer
  • Guldsmede-nymfer
  • Døgnflue-nymfer

Her er eksempler på dyr, der fortæller, at vandet er beskidt:

  • Tanglopper
  • Vandbænkebider
  • Dansemyggelarver
  • Igler
  • Posthornssnegl

Her er eksempler på arter der kan være begge steder:

  • Vandkalve
  • Bugsvømmer
  • Rygsvømmer

Fælles opsamling på undersøgelser i vandhul og sø
Sammenlign skemaerne og tag stilling til følgende spørgsmål:

  • Hvor gemmer der sig flest dyr og hvilke dyr..? I kanten, mellem planter, under bunden..??
  • Hvilke dyr finder du flest af..?
  • Er vandet rent..? Og hvordan kan dyrelivet fortælle os om vandet er rent..?
Bjedstrup-029_1.jpg
Undersøgelse af ferskvand med ketcher.
Udeskolebørn fra Bjedsted skole. Foto: Henrik Bjerg.

 
 

Undersøgelse af vandløb

Del klassen op i to hold: Et sparke-hold og et net-hold. Sparke -oldet skal bestå af elever der har mod på at gå ud i vandet - og Net-holdet passer godt til dem, der trives bedst på land.

Hvert hold får udleveret :

  • Net
  • Hvide fotobakker
  • Lup glas
  • Bestemmelsesdug eller tavler
  • Papir og blyant
  • En ske til at tage dyrene ud af nettet eller op i lup glas

Sparkeholdet
Her er hvad sparkeholdet skal:

  • Holdet finder et sted i vandløbet.
  • Nogle går i vandet med gummistøvler på og laver sparkeprøver. Se billedet og forklaring.
  • Nogle andre sidder på bredden med hvide bakker. De tager imod fra sparkefolkene.
  • Bakke folket bruger en ske til forsigtigt at fiske de enkelte dyr op.
  • Bakkefolket putter dyrene op i lupglas.
  • Glas folket skal nu nær studere de små dyr og finde ud af hvad det er for nogle. De har tavler med billeder som de kan bruge til bestemmelse. Når de har fundet navn til dyret, skriver de det ned på et stykke papir.

Sådan laver du en sparkeprøve
Stil dig i vandet med ryggen mod strømmen. Sæt nettet på bunden med net åbningen foran din højre fod. Spark bagud med foden 3-4 gange i træk, så sand og mudder bliver sparket op. Så flyder det med strømmen ind i nettet og I har nu en sparkeprøve.

Netholdet
For net-holdet er det samme metode som ved sø og vandhul

Skema til undersøgelse af vandløb
Klasse________________ Dato____________
Område____________________

Dyreliv Antal fundne dyr    
  Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5
Vandkalve          
Bugsvømmer          
Rygsvømmer          
Skorpiontæge          
Skøjteløber          
Slørvinge-nymfer          
Vårfluelarver          
Døgnflue-nymfer          
Tangloppe          
Vandbænkebider          
Guldsmedelarve          
Dansemyggelarve          
Posthornssnegl          
Igler          

Når I skal finde ud af om vandet er rent eller beskidt, kan I se, om I har fundet nogle af disse arter - og hvor mange af dem I har fundet:

Her er eksempler på dyr, der fortæller at vandet er rent:

  • Vårfluelarver
  • Slørvinge nymfer
  • Guldsmedelarve
  • Døgnflue nymfer

Her er eksempler på dyr, der fortæller, at vandet er beskidt:

  • Tanglopper
  • Vandbænkebider
  • Dansemyggelarver
  • Igler
  • Posthornssnegl

Her er eksempler på arter der kan være begge steder:

  • Vandkalve
  • Bugsvømmer
  • Rygsvømmer

Fælles opsamling
Sammenlign skemaerne og tag stilling til følgende spørgsmål:

  • Hvor gemmer der sig flest dyr og hvilke dyr..? I kanten, mellem planter, under bunden..??
  • Hvilke dyr finder du flest af..?
  • Er vandet rent..? Og hvordan kan dyrelivet fortælle os om vandet er rent..?

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Sø og å
Årstid:Sommer, Efterår, Forår

Grej

  • Gummistøvler
  • Net
  • Hvide fotobakker
  • Lupglas
  • Bestemmelsesdug eller tavler
  • Papir og blyant
  • En ske til at tage dyrene ud af nettet eller op i lupglas

Tid

En formiddag

Kolofon

Forfattere
Sari Lange, Naturvejleder ved Naturskolen i Viborg.
Line Gajos

Redaktør
Malene Bendix