Gevir

Her kan du læse om hjortenes gevir.

Kranie fra et rådyr. En spidsbuk

 Klik på det du vil læse om:

Hvad er et gevir?

Stativ på hovedet
Geviret er det ben-agtige stativ, som hjorte har på hovedet. Det vokser ud fra rosenstokkene - et par bentappe der sidder på hjortens pandeben (se ovenfor). Hos danske hjorte er det kun hannen, der har gevir. Hos andre hjortearter - f.eks. rener - har både han og hun gevir.
 
Undersøg et gevir
Måske har I en samling af gevirer på jeres skole, som du kan undersøge.
 
 
Her er en kronhjort med et kæmpestort gevir. Foto: NaturGrafik.dk
 

Geviret vokser med alderen

Det første gevir
Når en hjortekalv bliver født, har den ikke gevir - men i løbet af hannernes første leveår vokser et lillebitte gevir ud, der som oftest ikke består af andet end to små pinde - eller ender, som man kalder dem. Sådan en ung hjort kalder man for en spidshjort.
 
Geviret kastes
En gang om året kaster hjorten sit gevir, dvs. geviret løsner sig nede ved roden og hjorten taber de to stænger. Geviret lander i skovbunden og hvis du er heldig kan du faktisk finde det der - men så skal du være hurtig - det bliver nemlig spist af mus og andre smådyr.
 
Rådyret kaster sin opsats om efteråret - og kronhjort, dådyr og sikahjort kaster deres gevir i løbet af foråret.
 
Nyt gevir hvert år
Efter nogle måneder begynder et nyt gevir at vokse ud. Mens det vokser, er det nye gevir omgivet af en blød, fløjlsagtig hud, som man kalder for basten. Huden er fuld af blodårer, som tilfører næring til geviret, mens det vokser ud. Når geviret er færdigt, skraber hjorten basten af det, ved at feje (gnide) geviret mod træer og buske. Det kan se blodigt ud, fordi alle de små blodårer i basten bliver ødelagt - men det gør ikke ondt på hjorten. Når basten er fejet, spiser hjorten den, for at beholde de næringsstoffer den indeholder.
 
Større gevir år for år
Det nye gevir kan få flere ender end det gamle. Ofte vil hver stang få en ekstra ende om året - men hvis den unge hjort lever et sted hvor der er føde nok, kan det sætte et gevir med endnu flere ender. En flot voksen kronhjort kan f.eks. få et gevir med op til 24 ender, dvs. 12 ender på hver stang. Sådan en kalder jægerne for en 24 ender - og den kan ende som et flot trofæ på jægerens væg.
 
Gevir-tabel
Her er en tabel, som forhåbentlig kan give lidt overblik over de fire hjortearters gevirer:
 
  Råbuk Kronhjort Dåhjort Sikahjort
Navn Opsats Gevir Gevir Gevir
Fuldt udviklet gevir kaldes 6-ender Kronebærende Fuldskuffel 8-ender
Kaster gevir/opsats November - januar Marts - april April - maj April - maj
Fejer gevir/opsats April - maj August Juli - august September

 

Hver art har sit særlige gevir

Her kan du se gevirer fra de 4 forskellige hjortearter vi har i Danmark.
 
Kronhjort
Her kan du se kronhjortens kæmpestore gevir. Du kan læse meget mere om kronhjorten her i Leksikon.
 
Kronhjort - det er vist en 18-ender. Foto: NaturGrafik.dk
 
Rådyr
Her kan du se råbukkens lille fine gevir. Du kan læse meget mere om rådyret her i Leksikon.
 
Råbuk med fin lille opsats. Billedet er taget om foråret, hvor rådyret er ved at fælde vinterpelsen - derfor er det så tottet. Foto: NaturGrafik.dk.
 
Dådyr
Her kan du se dådyrets skovlformede gevir. Du kan læse meget mere om dådyret her i Leksikon.
 
Dåhjort med gevir - det man kalder en fuldskuffel. Foto: NaturGrafik.dk.
 
Sikahjort
Her kan du se sikahjortens gevir i silhuet. Du kan læse mere om sikahjorten her i Leksikon.
 
Sikahjort
Sikahjort i spring. Foto: NaturGrafik.dk.

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov
Årstid:Efterår

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: NaturGrafik.dk.

Kommentarer