Dådyr (Dama dama)

Her kan du læse om dådyret. Om hvordan det ser ud, hvad det spiser, hvordan det får unger og meget mere.

Foto af dådyrhjort i, En han med gevir i sommerdragt

Klik på det du har lyst til at læse om:

Vidste du

  • At du kan kende hannen på det store skovlformede gevir.
  • At dådyret har prikker om sommeren.
  • At dådyret blev indført til Danmark i Middelalderen af mennesker - men at det faktisk levede på den jord der senere blev til Danmark allerede i mellemistiden, før den sidste istid, for 115.000 - 130.000 år siden.
     

Fakta om dådyret

Hanner og hunner
Hjortevildt er de fleste jægeres yndlingsvildt. Det er store dyr der er spændende at jage. Derfor bruger jægerne specielle navne for hanner og hunner. Hos alt hjortevildt kalder man hannen for en hjort. Hunnen kalder man hos dådyret for en då. Hjorten er større end dåen.
 
Udseende
Dådyret er en mellemstor hjorteart. Den er større end rådyret, mindre end kronhjorten - og den kan forveksles med sikavildt. Nedenfor kan du se mål og vægt for dådyr i tabellen.
 
Dådyr (Dama dama)  
Højde
(skulderhøjde, dvs. højden fra forbenets klov til skulderen)
75 - 100 cm
Vægt
Hjort (han): 60 - 100 kilo.
Då (hun): 30 - 50 kilo.
Antal kalve født ad gangen 1
Bestand i Danmark (2007)
Ialt cirka 7500 dyr
5300 fritlevende og 2200 i dyreparker (2002).
Jagttid (2007)
Hjort: 1. september - 31. januar
Då og kalv: 1. oktober - 31. januar
Jagtudbytter pr. år (2007) Omkring 4000 dådyr (1999)

Pels og kendetegn
Om sommeren er de fleste dådyr rødbrune med hvide pletter hen over ryg og sider, som du kan se det på fotografiet ovenfor og nedenfor. Dådyrets bug er hvid – og hoved og hals er rødbrune. Dådyr kan have forskellige farver. Der findes helt lyse dyr - og meget mørke. Alle dådyr har en lang sort stribe fra nakken, hele vejen ned langs ryggen og ned over halen.
 
Om vinteren er dådyret brunt med lys bug (se foto nederst i artiklen).
 
daadyr_hjort_NaturGrafik_350p_0.jpg
Då-hjort. Se det store gevir - formet som en skovl.
Foto: NaturGrafik.dk.
 
Spejlet - 111
Du kan genkende et dådyr på bagenden, eller det man kalder spejlet. Det er hvidt omkranset af to sorte striber - og så med den sorte hale i midten. Jægerne kalder det kalder det 111.
 
Du kan se de forskelige hjortes spejl og andre kendetegn på tegningen.
De fire hjortearter og deres kendetegn. Du kan også finde dem som kopiark i højre margin. Tegning: Eva Wulff.
 
Gevir
Det er kun hannerne - hjortene - som får gevir. Dåhjortene har gevir fra august til maj måned. Så kaster de det og et nyt vokser frem.
 
Når dåhjorten er 1 år får den sit første gevir. Det er et to små spidser uden grene. Året efter har geviret to grene på hver stang - og som treårig får kalven et mere skovlformet gevir, der er typisk for dådyrene. Du kan læse mere hjortenes gevirer i Leksikon.
 
Spor
Dådyret har klove - og du kan se dets spor her:
 
spor af dådyr
Spor efter dådyr.
Tegning: Eva Wulff.
 
Sportegn
Dådyr efterlader som de andre hjorte-arter mange forskellige sportegn. De gnaver i bark og grene, fejer deres gevirer, skraber i jorden, laver stier (eller veksler som det også kaldes) og meget andet. Du kan læse meget mere om hjortespor og hvordan du kan finde og kende dem i naturen i aktiviteten "Hjortespor".
 

Dådyrets liv

Levested
Dådyr lever helst i et landskab med både løvskov, nåleskov og åbne naturområder eller marker.

Levevis
Dådyr lever flere sammen i flokke - eller rudler som man kalder det.

  • Dåernes (hunnernes) flokke har ikke en fast struktur - nogen gange er de store, nogle gange er de små - og der er ikke altid en fast fører-hun, som vi ser det hos andre hjortearter.
     
  • Hjortene (hannerne) går også i små flokke (rudler) udenfor parringstiden. Der er en klar rangorden i hjortenes flokke. Den stærkeste han med det største gevir er øverst i flokken. Om foråret kaster - eller taber - hjortene deres gevir, for derefter at få et nyt hen over sommeren. De største hjorte taber deres gevir først - og så sker der noget med rangordenen. Pludselig kommer de nederst i hierakiet, indtil de andre hjorte også taber deres gevirer. Så kæmpes der med forben om retten til at være konge, til gevirerne er klar igen om efteråret.

Føde
Dådyr er planteædere og drøvtyggere. De spiser græs og urter. Om efteråret spiser de frugter og frø, bl.a. korn, bog og agern. Når det er vinter spiser dådyrene også knopper og skud af især nåletræer - og skræller barken af løvtræer. De kan gøre stor skade på skovens træer.

Udbredelse
Dådyr stammer oprindeligt fra Lilleasien - men de blev tidligt spredt ud over hele Europa - og blev sandsynligvis allerede indført til Danmark i 1200-tallet. I dag har vi dådyr over det meste af Danmark. Nogle lever vildt - og andre lever i dyreparker, som f.eks. Dyrehaven nord for København. Her findes den største bestand af dådyr i Danmark - og hvis du gerne vil se dådyr er det et godt sted at tage hen. Der findes også dådyr i hjortefarme.
 
I mellemistiden før sidste istid - for 115.000 til 130.000 år siden - levede der også dådyr på det land, der senere blev til Danmark. Man har fundet spor af dem.
 
Daahjorte_Bertel_Jensen_0.jpg
To då-hjorte kigger. Foto: Bertel Jensen.
 

Dådyret får kalv

Hjortenes kamppladser
Så snart hjortenes (hannerne) gevirer er klar til kamp i august og september, begynder hjortene at gøre sig parate til at kæmpe om dåerne. Hjortene søger hen til deres brunst-pladser, der ligger rundt omkring i landskabet. Det er nogle pladser, som de bruger år efter år. Der kan ligge en eller flere brunstpladser på det samme sted. I store flokke af dådyr kan mange brunstpladser ligge lige ved siden af hinanden. Det ser man f.eks. i dyrehaven.

Brunst
Når en då (hun) er næsten 2 år kan den få kalv. I oktober og november kommer dåerne i brunst - én efter én. At komme i brunst betyder, at de bliver parate til at parre sig og få unger. Når en då er i brunst, finder den selv den hjort den vil parre sig med. Faktisk kan dåen fint parre sig med flere hjorte.

Hos kronhjorten har hjorten et harem af dåer, som han forsvarer og parrer sig med. Hos dådyrene vælger dåen selv hvilken hjort, der skal være far til hendes kalv.

Sølehuller
Hjortene (altså hannerne) laver hver sit territorium. De brøler og spankulerer stolt omkring for at tiltrække de dåer (hunner), der er i brunst - og for at skræmme andre hanner væk fra deres territorier. Hver hjort skraber i jorden med gevir og klove - og graver på den måde en hulning i jorden, som man kalder en brunst-grube. Ned i brunstgruben sprøjter hjorten sæd og tis - og så tramper den rundt i det, så det bliver blandet med jord til et sølehul fuldt af mudder. Så er det tid at søle sig til. Hjorten ruller sig i sølehullet til den bliver sort af mudder på hoved, hals, forben og bug. Så går den stolt omkring og viser sig selv, sin krop og sit gevir frem for de andre hjorte - og især for dåerne - mens den brøler.

Der er kamp om de gode brunstpladser. Og hvis en anden hjort nærmer sig, spankulerer de to side om side til de pludselig gør front mod hinanden og knalder gevirerne sammen med et brag. Den stærkeste hjort vinder brunstpladsen - og retten til at parre sig med de dåer, der kommer der.

Parring
Hjorten og dåen parrer sig på brunstpladsen.

Drægtighed
Hunnen er drægtig i næsten 8 måneder - og når hun skal føde - eller kælve, som man siger - går hun væk fra flokken og finder et krat hvor hun kan være i fred. Efter ret kort tid slutter hun sig til flokken (rudlen) igen med sin nye kalv. Kalven fra sidste år får også ofte lov at følge hende.

 
To dådyrhjorte (hanner) i vinterdragt. Se de flotte skovlformede gevirer.
Foto: Søren Fodgaard.

Dådyret og mennesket

Indført art
Det er mennesker som har indført dådyret i Danmark. Det blev sandsynligvis allerede indført i 1200-tallet – til jagt.

Jagt

I dag går jægere også på jagt efter dådyret og hvert år bliver der skudt omkring 4000 dyr (2002). Jagten på dådyr har stor indflydelse på, hvor stor bestanden er i Danmark. Halvdelen af de nedlagte dyr er fra den frie natur - den anden halvdel levede i dyrehaver. Du kan se jagttid for dådyr på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.
 
Jagt og brunst
Når kronhjorten og dåhjorten er i brunst er kødet uspiseligt. Alle de hormoner, der raser omkring i dyrets krop giver en dårlig smag. Det er altså ikke mudder fra sølehullet og urin der lugter i selve kødet. Når dyrene brækkes op er det dog vigtigt at man skærer slagene af, uden at de er i kontakt med kødet. Slagene på brunsthjorte er de sorte hår under bugen.
I Jylland er det en stående vits, at man ikke spiser brunsthjorte, men sender dem til København, hvor de bliver solgt på de finere spisesteder. De der ikke gør det, kan istedet hakke hele dyret i spegepølser...de såkaldte pølsedyr. Når pølserne er koldrøget kan kødet godt spises.
 
Poesi
Dådyr er smukke dyr, som ofte har givet forfattere og digtere ideer til digte og poesi. Her er et par eksempler:
 
Her beskriver Thorkil Barfod sin veninde:
 
"Hun er yndefuld, munter og fin som en då,
hendes øjne to stumper af himmelens blå."
 
(Thorkil Barfod, citatet er hentet fra "Folk og fauna" af V. J. Brøndegaard
 
Her har spor af dådyr givet Harald H. Lund nye tanker om verden og livet:

”Og dér stod sporet af dådyrkloven
i nyfødt sne, som et lille hjerte
et dådyrs fodtrin, et flugtens spor,
der taler til mig foruden ord
om troløsheden på denne jord”.

(Harald H. Lund, citatet er hentet fra ”Folk og Fauna” af V. J. Brøndegaard)

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov
Årstid:Efterår

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix. 
Foto: NaturGrafik.dk
T
egninger: Eva Wulff.

Kommentarer