Læs om brænde og hvordan du hugger det, brændværdi, selvskovning, drivhuseffekt og meget andet.
Læs om bål, brænde og brændværdi. Hvilket brænde er bedst til snobrød?
Klik på det du vil læse om:
Bål og brændværdi
Her kan du først læse om bål og om de forskellige træarters værdi som brænde på bålet.
Måske har du lagt mærke til, at der er forskel på de forskellige træarters evne til at brænde. Det er tit afhængigt af træets hårdhed - og af dets indhold af vand.
Hvis træet er tørret er de bløde træsorter nemme at antænde, de brænder hurtigt - og de giver få gløder. De hårde træsorter er sværere at antænde, de brænder langsomt og med god varme - og så giver de mange gløder.
I tabellen nedenfor har vi samlet viden om hvordan de forskellige træarter brænder - og givet dem stjerner for hvor gode de er til at lave et godt glødebål over. 5 stjerner ***** er selvfølgelig det bedste.
| Træart | Hårdhed | Kommentar | Hvor god er træarten til glødebål |
| Bøg | Hård | Bøgetræ kan være svært at få til at fænge - men når det færst brænder giver det god varme og gløder længe. | ***** |
| Eg | Hård | Egetræ kan være svært at få til at fænge - men når det først brænder, giver det god varme og gløder længe. Knitrer og buldrer. | ***** |
| Ask | Hård | Asketræ giver god varme og gode gløder. Det kan brændes både når det er friskt og tørt. | **** |
| Ahorn | Blød | Ahorn giver god varme og gode gløder. | **** |
| Birk | Blød | Birkebrænde er smukt pga den hvide bark. Det fænger let, flammer og varmer godt og brænder uden en lyd. Og så dufter det godt og giver ikke meget røg. Birk giver ikke så mange gløder som træarterne ovenfor. | **** |
| Elm | Hård | Elm giver gode gløder. Men det er svært at kløve og også svært at få til at fænge. | *** |
| Fyr | Blød | Fyr er let at få ild i og derfor godt at tænde op med. Det brænder med en lysende flamme - men det brænder også hurtigt ud og giver kun få gløder. | *** |
| Gran | Blød | Gran er let at få ild i og derfor godt at tænde op med. Det brænder med en lysende flamme - men det brænder også hurtigt ud og giver kun få gløder. | *** |
| Lind | Blød | Lind er let at få ild i - men brænder hurtigt ud. | ** |
| Rødel | Blød | Rødel er let at få ild i - men det brænder hurtigt ud. | ** |
| Pil | Blød | Pil er dårligt brænde. Det udvikler en masse røg. | |
| Poppel | Blød | Poppel er dårligt brænde. Det udvikler en masse røg. | |
| Hyld | Hård | Hyld er dårligt brænde. Det udvikler en masse røg. |
Flammer eller gløder
Som du kan se af tabellen, kan det være en god ide at tænde op med gran og fyr, der også er rigtig gode træarter at bage pandekager over. Men skal du bruge et bål med gode gløder til madlavning, så skal du lægge brænde af bøg, eg, birk, elm eller lind på når bålet først er i gang.
Tørt brænde brænder bedst
Brændet skal være så tørt så muligt. Ellers bruger du energien på at fordampe vandet i brændet i stedet for varme.
Brændet skal være så tørt så muligt. Ellers bruger du energien på at fordampe vandet i brændet i stedet for varme.
Her er et pyramidebål. Tegning: Eva Wulff.
Hvad er brændværdi
Brændværdi er den mængde varme, der udvikles, ved fuldstændig forbrænding af et stof. For næsten alle træarter er veddet bygget op på omtrent samme måde. Derfor er brændværdien for forskellige træarter nogenlunde ens, nemlig 19 megajoule (MJ) pr. kilo tørt træ.
I virkeligheden indeholder det ved, man brænder, altid vand. Almindeligt tørret brænde indeholder typisk omkring 20 % vand. I nyfældet træ er omkring halvdelen af vægten vand. Når man brænder brændet, skal der først bruges energi på at fordampe vandet - og det gør den effektive brændværdi mindre.
Hvis man kunne tørre træ fuldstændigt, så der ikke var noget vand i det, ville nåletræ faktisk have en effektiv brændværdi, der var lidt højere end brændværdien for løvtræ. Effektiv brændværdi for nåletræ med 0 % vandindhold er 4700 Kcal/kg. Effektiv brændværdi for løvtræ med 0 % vandindhold er 4400 kcal/kg. Årsagen er at nåletræ indeholder mere harpiks og lignin.
Hvis du forestiller dig to stykker brænde, der er lige store - det ene er af løvtræ med en høj rumvægt - og det andet er af nåletræ med en lav rumvægt - så vil brændestykket af løvtræ kunne udvikle meget mere varme, fordi der er mere træ i det. Men dets brændværdi er ikke nødvendigvis større end nåletræets. I tabellen nedenfor kan du se rumtæthed og kløvbarhed for forskellige træarter
| Træart |
Rumtæthed
(kg tørstof / m3)
|
Effektiv brændværdi
Kilowat timer pr fast
kubik
(kWh/fm3)
15 procent fugtighed
(Norske tal)
|
Hvordan er det at
kløve træet
1 = meget let
2 = Let
3 = svært
4 = meget svært
|
| Bøg | 580 | 2935 | 3 |
| Eg | 570 | 2835 | 2 |
| Ask | 570 | 2835 | 3 |
| Elm | 565 | 4 | |
| Birk | 540 | 2625 | 4 |
| Ahorn (= ær) | 500 |
|
3 |
| Bjergfyr | 490 | 2265 | 4 |
| Pil | 460 | 2010 | 2 |
| El | 440 | 2 | |
| Skovfyr | 430 | 2 | |
| Lind | 420 | 2 | |
| Gran | 370 | 2085 | 1 |
| Poppel | 370 | 1 |
Kolofon
Forfatter: Malene Bendix.
Tegning: Eva Wulff.
Materialet er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.
Kommentarer