Den multimodale logbog

Multimodal læring i det fri med alle sanser. 4 studerendes bud på multimodal udelogbog.
Udeskolepiger fra Ølsted Sogneskole skriver og tegner. Foto: Pia Hagensen.

Resume

Den multimodale logbog, en præsentationsform hvor der arbejdes med sanselig læring i det fri.
 
Dette er et værktøj som vil hjælpe udeunderviseren med at knytte teori på den praksis der udføres i uderummet og binde bro imellem teoribearbejdning, udeoplevelser og opsamling.
 

Den multimodale logbog

Vores bud på en multimodal logbog er en praktisk præsentationsmappe der tager udgangspunkt i elevernes motivation, ejerskab for indlæring, sanseligt arbejde og fleksibilitet.
 
Vores motivation for udarbejdelsen af denne logbog/ præsentationsmappe har været at finde frem til, hvordan man kan indarbejde teori i en udendørs praksis.
 
Vi har valgt at tage udgangspunkt i logbogsformen fordi vi ser læring som en rejse hvor det er kvalitativt at stoppe op og gøre status undervejs. Dette medvirker at det indlærte lagres og underviseren får mulighed får at følge elevernes udvikling og standpunkt ud fra elevens forståelsesniveau.
 
Logbogen fungerer som anker i arbejdsprocessen og følger eleven hele vejen igennem undervisningsforløbet. Eleverne dokumenterer løbende det indlærte undervisningstof og læreren har derefter mulighed for at følge med i om eleverne tilegner sig den pågældende viden.
 
Denne artikel er et konkret eksempel på, hvordan det er muligt at arbejde med præsentationsmappe. Den pågældende viden som skal opsamles i logbogen, må gerne bære personligt præg med tegninger og andet som gør, at oplevelsen og stoffet huskes.
 
Til slut vil den fremstå som en præsentation af den enkelte elevs læring og dermed danne grundstenen for elevens formidling til læreren og de andre elever.
 
Vi præsentere her en fysisk (ringbind A5) og en virtuel (hjemmeside) udgave af logbogen.
 
Vi har i vores specialarbejde beskæftiget os med læring i det fri, med fokus på håndværk og friluftsliv. Vi har som eksempel valgt at arbejdet med indlæringen af forskellige træer, fordi det kan benyttes i forhold til begge fag. Ud over at lære træernes navne og udseende at kende, har vi valgt også at arbejde os frem til viden og lærings muligheder i forhold til både håndværk og friluftsliv. Vi håber det vil være muligt for læseren, selv at kunne overføre alle mulige andre emner, fag og temaer ind i modellen. Husk; det handler om hvordan vi arbejder med læring, - emnet/temaet er underordnet.
 

Præsentation af den multimodale logbog

Vi mener at det i langt de fleste tilfælde, er muligt for elever at bære arbejdet med læringen selv, når blot opgaven matcher deres niveau og de er motiverede. Om et træ skal læres at kende ved at klatre i det, bearbejde det med værktøj, spise dets frugter, male billeder af det, igennem digtning, sange, noveller, eller igennem lege og spil, er kun et spørgsmål om hvilke muligheder læreren kan understøtte.
Lærerens rolle skal være vejledende, for uanset hvordan eleverne arbejder, så er det i logbogen arbejdet nedfældes og læreren kan i dialog med eleven følge op på eventuelle mangler, sætte nye opgaver og stille nye udfordringer.
 
Der er mange måder at arbejde med læring på, også når det gælder om at lære træerne at kende. Selvom både navnet på logbogen, udtryk og indholdet vil være vidt forskelligt, er det stadig den samme viden der arbejdes med. Vi må erkende at vi alle er forskellige og udtrykker os derefter. Eleverne skal have frie hænder til selv at udforske hvordan de lærer bedst og læreren vejleder, støtter og anerkender deres proces og arbejde.
 
Den multimodale logbog, Pernilles private populære priksystem, guldminen eller Thomsens tjekkede teoretiske tillæring. Hvad det skal hedde behøver ikke at være fastlagt inden arbejdet påbegyndes. Det siger sig selv, at også her er en mulighed for kreativitet og ejerskab. I kan evt. gøre det til en leg eller konkurrence at døbe bøgerne.
 
Eleverne vil føle et større ejerskab, når de selv har været med i den fysiske udarbejdelsesproces af logbogen og det vil sætte sit spor i den efterfølgende undervisning. Eleverne kan i hver deres personlige logbog, selv supplere med faneblade og kapitler til diverse undervisningstemaer.
 
Eksempel
Fx: Friluftslivshåndbogen som overskrift. Kap 6) - træer.
 
Når undervisningsrammen er sat skal elevernes kreativitet, sanser og fantasi have frit løb.
Afhængigt af alder, niveau, forudsætninger og klassemiljø er der forskellige tilgange til arbejdet med temaet.
 
Det må være op til den enkelte lærer at vurdere, om eleverne skal arbejde individuelt eller i grupper. I nogle tilfælde vil det være kvalitativt at eleverne selv står for både tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet. Lærerens rolle vil da bestå af vejledning, feedback og anerkendelse af elevernes arbejde. I andre tilfælde kan det være nødvendigt for læreren at have en mere struktureret tilgang, hvor denne skal sætte i gang og fastholde processen, f.eks. ved at nøjes med én eller ganske få opgaver. Det kan være en stor og givende oplevelse for eleverne, at de selv bærer ansvaret, uden at det bliver for uoverskueligt og at de samtidigt ved at de bliver set og hørt, når de møder udfordringer der er svære at gabe over.
 
Multimodal logbog som ringbind
 
Multimodal logbog som hjemmelavet ringbind
Eksempel på et hjemmelavet (A5) ringbind.
 
Motivation og forudsætninger er to aspekter, det kan være vigtigt at være opmærksom på. Er underviseren selv motiveret og begejstret, smitter og motiverer det eleverne,
og der er grobund for et sundt læringsmiljø. Med hensyn til forudsætninger er det godt at være opmærksom på, hvordan undervisningsforløbet skal præsenteres og tilrettelægges. Da præsentationsmappen blandt andet tilgodeser en alsidig tilgang til læring, giver det elever på forskellige niveauer og med forskellige intelligenspræferencer, mulighed for selv at være ansvarlige aktører for arbejdsmetoder og udformning af materialer.
 
Det er tæt på umuligt at påtvinge læring. Derfor er det vigtigt i tilfælde af modstand at møde eleverne med en autentisk og positiv indstilling. Samtidigt skal læreren både fastholde og huske på, at arbejdet med den multimodale logbog virkelig rummer en masse muligheder, som kun begrænses af fantasi, kreativitet og midler.
 
Multimodal logbog som ringbind
Multimodal logbog som A5 ringbind.
 
Omdrejningspunkterne i denne præsentationsmappe er, arbejde gennem perception, inddragelse af de mange intelligenser og fokus på Zonen for Nærmeste Udvikling. Logbogen er åben for det personlige præg og videreudvikling, samt muligheden for at tilknytte nye idéer.
 

Teoretisk refleksion

Teorierne vi har arbejdet med, og som vi på det varmeste vil anbefale, vil vi her nøjes med at beskrive kort. Det er et forsøg på at trække essensen frem, og forhåbentligt vil det motivere læseren til selv at gå mere i dybden.
 

Zonen for nærmeste udvikling (Vygotski) 

Lev Vygotskys teori er at vi lærer bedst, hvis vi lærer det der ligger nærmest for, samtidig med at vi bliver fulgt af en, der kan støtte os. Dvs. at eleven, ved hjælp af læreren, kan komme fra det punkt hvor eleven er pt., til det næste læringstrin. Udviklingen sker når eleven står foran en udfordring og overvinder den. Den pågældende udfordring må bare ikke være så stor, at eleven mister modet og ikke kan magte opgaven.
 
Lev Vygotskys zone for nærmeste udvikling
I vores præsentationsmappe udarbejdes der en ZNU-cirkel for hver enkelt elev i samarbejde med læreren. Eleverne bliver herigennem bevidste om deres viden i forhold til det pågældende emne, fag eller tema. Denne cirkel kan naturligvis redigeres undervejs og fornys ved arbejde med nye temaer. Her er et eksempel på en elevs znu-cirkel.
 
Eksempel
 
En elevs znu-cirkel.
 

De mange intelligenser (Gardner)

 
Vi lærer alle på forskellige måder, nogle har f.eks. godt af at have materialerne i hænderne, at mærke barken på træet, føle bladene og lugte til harpiksen indtil det giver mening og lagres i hukommelsen. Andre har brug for at finde billeder på computeren eller at implicere et musikalsk input i sin læringsproces. I arbejdet med de mange intelligenser  får den enkelte elev mulighed for at udfolde sig og indlære på bedst mulig måde.
 
I vores præsentationsmappe, opfordrer vi til brug af den sproglige intelligens, f.eks. ved at skrive om forskellige temaer, skabe fortællinger, samt indlære via dialog eller diskussion med læreren eller andre elever. Viden kan søges/indhentes på biblioteket, via internettet, men i særdelseshed også i natur, fra f.eks. naturvejleder, skiltning i skoven osv.
 
Tværfaglighed kan med fordel integreres ved f.eks. et forløb om trækendskab hvor den sproglige intelligente elev kan arbejde med værktøjer fra danskfaget eksempelvis digtning.
 
Den logisk matematiske intelligens sættes i værk, når eleven skal arbejde på en nytænkende måde mht. layout, størrelse, udseende og funktionalitet. Logbogen kan også udarbejdes som en hjemmeside, hvor der her er rig mulighed for abstrakt tænkning samt nytænkende, spændende og alsidig opsætning. Eleven kan tælle åreringende i et træ, kategorisere de forskellige bladstrukturer eller tælle myggelarverne i et vandløb for at finde frem til kvælstofindholdet. 
 
Når vi tænker i billeder, former, farver, tegner, maler, visualiserer, bygger og reflekterer,  arbejder vi med den rumlige intelligens. Man er typisk god til at huske ting i billeder og forestille sig ting. I vores metode er den rummelige intelligens meget relevant. Både det at udforme, dekorere og bygge bogen er en vigtig og kreativ del, men også indholdets udtryk rammesættes kun fantasiens grænser.  
 
Når kroppen integreres i undervisningen er det den krops-kinæstetiske intelligens som  aktiveres. At løbe, hoppe, spille teater, at bygge ting i håndværk, at dyrke sport og få læring igennem praktisk udfoldelse. Vores præsentationsmappe åbner op for at eleven kan lære igennem fysisk aktivitet med materialet, f.eks. indlæres emnet om træer ved at klatre, snitte, lege, spise blade, dufte osv.
 
Evnen til at opfatte og bruge rytmer, toner og melodier er tegn på musikalsk intelligens. Vores præsentationsmappe kan igangsætte denne intelligens ved at memorere undervisningsstof i form af f.eks. remser, sange og talekor.
 
Vælger eleven at præsenterer sin logbog som en hjemmeside, vil det også være muligt at uploade lydspor fra udeaktiviteter.
 
Den Interpersonelle intelligens er evnen til at forstå andre mennesker og fungere i samspil med dem. Eleverne skal engagere sig i fællesskaber, indgå i dialog, undervise og dele erfaringer med andre. Gruppearbejde vil også være en god måde at tilgodese denne intelligens på. Eleverne kan være to eller flere om at udarbejde sider til bogen, og de kan diskutere sig frem, til eksempelvis layout og indhold.
 
Når vi tænker og ræsonnerer over oplevelser og har en forståelse for egne følelser er det tegn på den intrapersonelle intelligens. Det er typisk arbejdssituationer hvor eleven er stille, tænker, og følger egen intuition i arbejdet med materialet.
 
Vores præsentationsmappe giver mulighed for et meget personligt præg. Eleven har mulighed for at fordybe sig i læreprocessen via layout, tegninger, tanker og udformning. Desuden gør logbogen det muligt for den enkelte elev at indlære i eget tempo.
 
Naturalistisk Intelligens. Her handler det om at kunne se sig selv i et større perspektiv, have forståelse for naturen, og hvordan den påvirker menneskers livsvilkår, finde mønstre og sammenhænge, og at kunne identificere og organisere. Elever med styrke inden for dette intelligensområde vil føle sig rigtig godt tilrette i uderummet. Der bliver eleverne præsenteret for den større sammenhæng imellem teori og praksis og kan udvikle den naturalistiske intelligens.
 
Det handler ikke kun om at arbejde ud fra sine primære intelligenser. Vi anbefaler at undervisningssituationen skaber muligheder for alle intelligenserne, og at eleverne kan vælge deres egen vej til læring i det pågældende miljø. Vi hævder at et miljøskift også kan betyde et intelligensskift. F.eks. bliver den sprogligt stærke elev udfordret til at skifte kanal, når træet skal sanses og indlæres i uderummet. Viden om de mange intelligenser skaber mulighed for en bred vifte af indlæringsformer. Læreren og eleverne kan med denne bevidsthed f.eks. prøve den udfordring at arbejde med det samme tema, i forskellige miljøer og igennem forskellige intelligenser.
 

Refleksioner

I tillæg til det sanselige arbejde og fokus på de mange intelligenser, anbefaler vi læreren at have repetition og emotionel læring i baghovedet.
To effektive læringsstile der med lidt fantasi kan benyttes, uden at eleverne behøver at være det bevidst.
 
Vi opfordrer til at arbejde med samme tema på så mange forskellige måder som muligt, for derigennem at tilgodese de mange intelligenser og få en naturlig form for repetition. Den emotionelle læring kan i særdeleshed findes gennem leg, fokus på det relationelle og klassemiljøet.
 
Som i alle undervisningssituationer vil der også opstå udfordringer i arbejdet med den multimodale logbog. Det er en tidskrævende arbejdsmetode, men vi hævder at det i den sidste ende vil lønne sig. Det er vigtigt at bevare et overblik, så man er opmærksom på alle eleverne. Ofte er det de elever der er vant til naturen, der er først oppe i træet og som hurtigt trækker lærerens opmærksomhed.
 
Det er dog utrolig vigtigt at have øje for eleven som går stille rundt og måske ikke er så glad for udesituationen. Logbogsformen er da en god metode til at læreren kan følge med i elevernes arbejde og udvikling og den er et omdrejningspunkt for dialog med eleven. Selv om denne multimodale logbog fremstår meget åben og individbåret, kræver det struktureret forberedelse fra lærerens side. Målet med undervisningen skal stå klart frem og eleverne skal holdes inden for stofområdet.
 
Vi håber i har haft fornøjelse ved at læse denne artikel og vil gøre brug af denne Multimodale Logbog. Dette er et værktøj som vil hjælpe udeunderviseren med at knytte teori på den praksis der udføreres i uderummet og binde bro imellem teoribearbejdning,  udeoplevelser og opsamling.
 
God fornøjelse M.v.h. Specialegruppen Naturlig-viis læring i det fri DFL 2012 
 

Litteratur

Titel:   Vygotsky og små børns læring en introduktion.
Forfatter:  Sandra Smidt.
Forlag:  Hans Reitzels Forlag, 2011. 
 
Titel:  De mange intelligenser i praksis.
Forfatter: Svend Erik Schmidt og Susanne Aabrandt.
Forlag: Dafolo, 2003.
 
Titel:  De mange intelligensers pædagogik.
Forfatter: Howard Gardner (redigeret af Per Fibæk Laursen)
Forlag: Gyldendal, 1997.
 
Titel:  Børn, natur og læring.
Forfatter: Erik Sigsgaard
Artikel: www.udeskole.dk 2005(teori, børneliv)
 
Titel:  Når tingene taler til os.
Forfatter: Kjeld fredens.
Artikel   www.udeskole.dk 2005(teori, læring)