Hyldekærester

Se her hvordan du bager hyldeblomster ind i panderkagedej. Ammenam.

Hyldeblomster set tæt på.

Lidt om hyldeblomst-pandekager

De hedder hyldekærester - måske er det fordi de smager så dejligt - men det er altså bare hyldeblomster bagt ind i pandekagedej. Se her hvordan du laver hyldekærester i skoven.
 

Sådan gør du

Dej
Du kan evt. lave pandekagedejen hjemmefra - men du kan også lave den ude i skoven.
  • Bland mel, salt og vaniliesukker i en skål
  • Rør fløde, æg sammen i en anden skål
  • Smelt smørret og hæld det ned i fløden.
  • Bland det våde i det tørre og rør til dejen er uden klumper
Bål
Tænd et bål med meget træ, så du får gode gløder.
 
Hyldeblomster
Pluk hele klaser af hyldeblomster i en kurv. Kig dine blomster godt efter og ryst dem, så der ikke er dyr på dem.
 
Bag hyldeblomstpandekager
Når bålet er varmt, så varmer du din pande over bålet og hælder lidt olie på. Dyp en klase hyldeblomster i dejen - og steg den gylden på panden.
 
Spis
Del hyldekærester ud til højre og venstre. De skal spises af stilken med flormelis.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Hjemkundskab, Natur/Teknik
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Sommer

Grej

Til 4 personer:
  • Hyldeblomster - 12 klaser
Til pandekagedej:
  • 125 g mel
  • 3 dl fløde eller tykmælk (eller mælk)
  • 2 æg
  • 1/4 tsk. salt
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 30 g smeltet smør
  • Olie eller smør til at bage pandekagerne i
  • Sukker til at drysse på hyldeblomst-pandekagerne
  • Skåle at røre i
  • Ske at røre med
  • Evt en flaske til at bringe pandekagedejen ud i skoven
  • Flormelis, sukker eller marmelade
 
Hvis du vil bage dine pandekager over bål:
  • Sav, økse og brænde
  • Bål
  • Bålpande
  • Træspatel eller paletkniv der kan bruges ved bål

Tid

En sommereftermiddag.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: Janne Bavnhøj.
 
Ide: Marianne Hald, Naturvejleder ved Nordjyllands Amt.