Sådan laver du stegepinde med lam, kalv eller oksekød.
Lidt om kød i saltdej
Kød der er pakket ind i saltdej beholder saften og smagen i sig. Med den her opskrift kan du lave en rigtig god og saftig steg direkte i gløderne.
Sådan gør du
- Bland salt, mel og vand og ælt det sammen til en fast dej.
- Hvis du vil have kødet krydret, så skal du lægge krydderurterne uden om kødet.
- Dejen pakkes om kødet i et 1-2 cm tykt lag.
- Læg stegen ned i gløderne. Efter ca. 30 minutter skal du vende den. Dejen bliver helt brændt, men det gør ikke noget. Den skal ikke spises.
- Efter 1 time tager du stegen ud af bålet. Du kan evt. stikke et stegetermometer i stegen for at se om den er færdig.
- Tag dejen af stegen - så er den klar til at spise.
Du kan servere kødet sammen med kartofler i trylledej, brød bagt i gryde og urtesmør.
Hvem, hvad, hvor
Grej
Opskriften er beregnet til et stykke kød på ca. 1 kg. Hvis du skal stege større eller mindre stykker kød, skal du ændre på dejmængden og stegetiden.
- 1 stykke kød (f.eks. kalkunbryst, mørbrad, oksesteg). Du skal bruge ca. 200 g kød pr. person
- 500 g groft salt
- 1000 g mel
- lidt vand
- evt. krydderurter (f.eks. skovsyre, løgkarse eller gråbynke-blomster)
Tid
1½ time.
Inden skal du tænde bålet. Beregn ca. ½ time til det.
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Forfatter: Eva Skytte.
Foto: Malene Bendix.