Hvorfor og hvordan skal vi bevare vores oprindelige træer og buske.

Denne artikel er en del af gymnasiematerialet "Pas på træerne - generne forsvinder", der består af 5 undervisningsforløb om danske træer og buske. Artiklen her er lærerens vejledning. Se en oversigt over hele materialet.
Introduktion til materialet
”Pas på træerne – generne forsvinder” er et undervisningsmateriale, der sætter fokus på de oprindelige danske træer og buske, de problemer vi har med at bevare deres genpuljer og dermed den biologisk mangfoldighed i Danmark.
Feltarbejde
Materialet er udviklet af Statens Planteavlsstation og Skoven i Skolen. Det inddrager i høj grad arbejde i felten, og tager udgangspunkt i den videnskabelige metode. Materialet er tværfagligt i den forstand, at det tager udgangspunkt i faget biologi, men inddrager fag som geografi, samfundsfag, dansk og historie.
Bøgeblade i septemberlys. Foto: Janne Bavnhøj.
”Pas på træerne – generne forsvinder” består af
- Lærervejledning (denne)
-
Forløb 1: ”Danske træer og buske – generne forsvinder” der introducerer temaet og den grundlæggende problematik.
Hovedfag: Biologi. Tværfag: Geografi, Historie. -
En række delforløb der uddyber temaet – og som kan bruges enkeltvis af hele klassen, eller af mindre grupper. Delforløbene er uafhængige af hinanden:
-
Forløb 2: ”Menneskets brug af træer og buske”.
Hovedfag: Dansk. Tværfag: Geografi, Samfundsfag, Historie, Biologi. -
Forløb 3: ”Biologisk mangfoldighed i skoven”.
Hovedfag: Biologi, geografi, samfundsfag. -
Forløb 4: ”Frø og frugter hos træer og buske”.
Hovedfag: Biologi -
Forløb 5: ”Genetisk bæredygtighed”.
Hovedfag: Biologi. Tværfag: Geografi, Samfundsfag.
-
Forløb 2: ”Menneskets brug af træer og buske”.
Oversigt
I oversigten kan du få overblik over hele materialet. Kopiark finder du i højre margin.
”Pas på træerne – generne forsvinder” | Dokumenttype | Dokument |
Lærervejledning | Lærervejledning | |
Forløb 1 | Undervisningsforløb | Danske træer og buske – generne forsvinder |
Leksikon | Skovbrugets historie i Danmark | |
Leksikon | Biologisk mangfoldighed | |
Leksikon | Klimaforandringer | |
Leksikon | Den store trætabel | |
Kopiark | Artsliste | |
Kopiark | Journal 1.1 | |
Kopiark | Tabel 1.1 | |
Kopiark | Smådyr nøgle | |
Kopiark | Træer nøgle | |
Forløb 2 | Undervisningsforløb | Menneskets brug af træer og buske |
Forløb 3 | Undervisningsforløb | Biologisk mangfoldighed i skoven |
Leksikon | Art | |
Leksikon | Artstabel | |
Leksikon | Rødliste | |
Leksikon | Biologisk mangfoldighed | |
Leksikon | Den store trætabel | |
Kopiark | Journal 3.1 | |
Kopiark | Tabel 3.1 | |
Kopiark | Tabel 3.2 | |
Kopiark | Tabel 3.3 | |
Forløb 4 | Undervisningsforløb | Frø og frugter hos træer og buske |
Leksikon | Spredning af frø og frugter | |
Leksikon | Frø og spiring | |
Leksikon | Skovudvikling | |
Leksikon | Naturnær skovdrift | |
Leksikon | Den store trætabel | |
Kopiark | Journal 4.1 | |
Kopiark | Tabel 4.1 | |
Aktivitet | Så dine egne skovtræer | |
Forløb 5 | Undervisningsforløb | Genetisk bæredygtighed |
Leksikon | Træer og genetisk bæredygtighed | |
Leksikon | Træer og buskes blomstring og bestøvning | |
Leksikon | Biologisk mangfoldighed | |
Kopiark | Journal 5.1 | |
Kopiark | Journal 5.2 | |
Kopiark | Journal 5.3 |
Supplerende viden
”Pas på træerne” udgives på www.skoven-i-skolen.dk, en undervisningsside om skov og træ, der oprindeligt er udviklet for skolebørn. Her findes en del viden om skov og træ, der kan inddrages i forløbene og bruges til research og bearbejdning. Her findes også en lang række ideer til undervisningsaktiviteter i skov, som også kan inddrages.
Blomster af lind. Foto: Janne Bavnhøj.
Niveau
”Pas på træerne” kan bruges i gymnasiets biologiundervisning på obligatorisk, mellem- og højt niveau alt efter valg af fordybelse. Dele af forløbet kan også benyttes i Folkeskolens ældste klasser.
Muligheder i gymnasiet efter reformen:
- Tværfaglige projekter i naturvidenskabeligt grundforløb (1. g), gerne i samarbejde med biologi og naturgeografi i grundforløbet
- Projekter i studieretninger, tværfaglige (1. – 3. g)
- Projekter i valgfag (2. – 3. g.)
Slåen med frugter. Foto: John Norrie.
Hvem, hvad, hvor
Undervisningsmål
Formål for Introforløb, Forløb 1: Danske træer og buske – generne forsvinder
- At eleverne lærer de hjemmehørende danske træer og buske at kende i felten, undersøger og bestemmer udvalgte arter ud fra bladene, og laver et herbarium til klassen.
- At eleverne forstår, at mange oprindelige træer og buske er presset i det danske landskab, og får indsigt i hvad Skov- og Naturstyrelsen gør, for at bevare den oprindelige genpulje hos de danske træer og buske
- At elevernes iagttagelser af hjemmehørende arter indrapporteres til Busk-programmet, til hjælp til opsporing af oprindelige danske træer og buske.
- At eleverne introduceres for begreberne hjemmehørende arter, biologisk mangfoldighed og genetisk bæredygtighed.
Forløbet er tiltænkt grundforløbet, i samarbejde med biologi eller naturgeografi på C-niveau, eller som introduktion på de højere niveauer.
Formål for Forløb 2: Menneskets brug af træer og buske
- At eleverne lærer at arbejde med forskellige udtryksmåder inden for medieområdet
- At eleverne lærer at indsamle, vurdere, bearbejde og formidle information
- At eleverne arbejder med træernes betydning inden for videnskab, kultur og historie
Forløbet kan anvendes til tværfagligt arbejde, og vil derudover være velegnet i almen studieforberedelse.
Formål for Forløb 3: Biologisk mangfoldighed i skoven
- at eleverne introduceres for og forstår betydningen af begrebet biologisk mangfoldighed
- at eleverne undersøger og sammenligner biologisk mangfoldighed i flere skovtyper.
- at eleverne undersøger skovbrugets indflydelse på den biologiske mangfoldighed
- at eleverne lærer om nye dyrkningsmetoder – som naturnær skovdrift.
Forløbet er tiltænkt biologi på A- eller B-niveau i samarbejde med naturgeografi og/eller samfundsfag
Formål for Forløb 4: Frø og frugter hos træer og buske
- at eleverne undersøger forplantningsbiologien hos træer og buske, og får et grundkursus i frø og frugters spredning og spiring.
- at eleverne ser forplantningsbiologien i sammenhæng med overlevelse og praktisk skovdrift
- hvis der er tid – at eleverne sår frø af hjemmehørende træer, og ser dem spire
Forløbet er tiltænkt biologi på A- eller B-niveau
Formål for Forløb 5: Genetisk bæredygtighed
- at eleverne får et grundkursus i højere planternes bestøvningsbiologi
- at eleverne introduceres for og undersøger begrebet genetisk bæredygtighed
- at eleverne bibringes forståelse for, hvad genetisk isolation kan betyde for en arts overlevelse
Forløbet er tiltænkt biologi på A- eller B-niveau i samarbejde med naturgeografi og/eller samfundsfag.
Kolofon
Materialet ”Pas på træerne – generne forsvinder” er udgivet af Skoven i Skolen, Skov- og Naturstyrelsen, Statsskovenes Planteavlsstation i 2005. Målgruppen er gymnasiernes biologiundervisning, men folkeskolens ældste klasser kan også bruge udvalgte dele. Se en oversigt over hele materialet.
"Pas på træerne - generne forsvinder" er udarbejdet af Malene Bendix, der er projektkoordinator for Skoven i Skolen, cand scient i biologi og lærerbogsforfatter.
Materialet er udarbejdet i samarbejde med fuldmægtig Kirsten Thomsen, Skov- og Naturstyrelsen, Statsskovenes Planteavlsstation og lektor Jørgen Brink Hansen, Høje Tåstrup Amtsgymnasium.
Tegninger: Eva Wulff.