Lys- og skyggetræer

Undersøg lystræer og skyggetræer.

Primitiv lysmåler, som bruger øjets pupil.

Kort om forløbet

Undersøg lys-træer og skygge-træer. Hvilke træer danner den bedste bladmosaik?  Hvor meget lys lader de komme ned til skovbunden? Og hvilken betydning får det for skovbundens planter?
 

Formål

  • at eleverne oplever, hvordan forskellige træer har tilpasset sig for at udnytte sollyset bedst,
  • at eleverne oplever, hvordan træernes forskellige tilpasninger har betydning for andre planter på skovbunden.
     

Forberedelse

Find sted med lystræer og skyggetræer
Inden turen er det vigtigt at du sikrer dig, at der er bevoksninger med de to trætyper – skyggetræer og lystræer. Typiske skyggetræer er bøg og ahorn. Rødgran kan også bruges. Almindelige lystræer er eg og ask. Hvis I laver turen om foråret, skal I være opmærksomme på, at eg og ask først springer ud 14 dage senere en bøg og ahorn – nogen gange først i slutningen af maj.

Forberedelse af klassen
Som optakt til turen kan I tale lidt om, hvad planter skal bruge for at kunne vokse. Mange elever har sikkert allerede prøvet at så frø af forskellige planter, og de ved at planterne skal have lys, men ikke hvorfor. Det er nok for indviklet at bringe fotosyntesen ind i billedet på dette niveau – men man kan godt beskrive den helt enkelt:

  • Børnene ved, at de selv skal spise mad og drikke vand for at leve og vokse. Træerne lever og vokser også, men de spiser ikke noget – så vidt man kan se. Når træet vokser, lever det af lys og luft og vand. Bladene bruger de tre ting til at lave sukkerstoffer til træet, så det kan vokse. Derfor har alle planter brug for lys. Meget lys. Ofte. Planter dør, hvis de ikke får lys et stykke tid.
     

Sådan gør du

I skoven

Se op i blade
Lad eleverne lægge sig på ryggen under de forskellige træer. Kan de se mosaikken af blade? Kan de se forskel på mosaikken for lys- og skyggetræer?

Mål lys
Prøv at måle lyset under træerne ved hjælp af pupilmåleren (se ovenfor). Hvor kan de se mest lys gennem trækronen?

Pupilmåleren virker sådan: Pupillen i vores øje er indrettet, så den trækker sig sammen når den bliver udsat for stærkt lys - og udvider sig i svagt lys. Derfor kan vi bruge den som lysmåler. Pupilmåleren bruges på denne måde:

Når en af eleverne har ligget et øjeblik under træet, holder en anden elev pupilmåleren op ved siden af hans/hendes øje. Find nu den plet der passer bedst med pupillen, og se hvilket nummer den har. Et højt nummer betyder stor pupil og lidt lys, og et lille nummer betyder lille pupil og meget lys. (Pupilstørrelse 1 2 3 4 5 6)

Bestem træer
Prøv ved hjælp af bestemmelsesnøglen at finde ud af, hvad det er for nogle træer, der slipper meget lys ned til skovbunden (eg, ask, birk) – og hvad det er for nogle, der lukker for lyset (bøg, ahorn, elm, rødgran).

Prøv også at lade eleverne føle på blade fra f.eks. bøg og eg. Hvilke forskelle bemærker de ?

Undersøg skovbunden
Lad eleverne kigge på skovbunden under lystræer og skyggetræer. Kan de se nogle forskelle? Er der lige mange planter på skovbunden under lystræer som under skyggetræer? Er det de samme arter? Lad eleverne komme med nogle bud på, hvorfor der er forskelle.
 

I klassen

Undersøg lys og skyggetræer inde
Undersøgelsen i skoven kan understøttes af en aktivitet i klassen. Tag to grene/kviste med mange blade på fra henholdsvis et skyggetræ og et lystræ, med hjem. Grenene skal være ca. 30 cm. lange. Lav fotokopier af de to grene, og lad nu eleverne farvelægge alle de lyse områder på kopierne.

Hvor skulle de farve mest? Hvorfor?

Begge aktiviteter giver anledning til at snakke om, hvordan træerne placerer deres blade for at udnytte lyset bedst, og hvilke konsekvenser det får for planterne i skovbunden.
 

Baggrund

Først lidt om skyggetræer
For at kunne lave fotosyntese, skal bladene have lys. Nogle træarter har udviklet blade, der udnytter lyset så effektivt, at de kan tåle at stå i skygge. De kaldes skyggetræer.

Skyggetræerne har den egenskab, at de danner bladmosaik. For ikke at skygge for hinanden, fordeler bladene sig så de alle sammen får så meget lys som muligt. Det betyder at skyggetræerne lukker effektivt af for lyset til skovbunden. Derfor er der færre små træer, buske og urter under skyggetræer – og de der er, skal være specielt tilpassede, for at kunne klare sig med så lidt lys.

Skyggetræernes blade er ofte meget tynde. Under bladenes overhud har de kun 1 lag lange celler med mange grønkorn. Disse blade kræver ikke meget lys, for at kunne lave fotosyntese.

Eksempler på typiske skyggetræer er bøg, ahorn og elm.

Så lidt om lystræer
Lystræer kræver meget lys, for at kunne vokse. De er derfor følsomme overfor skygge fra andre træer. Lystræer danner ikke bladmosaik, og slipper derfor meget mere lys nede på skovbunden.

Derfor vil vegetationen af små træer, buske og urter ofte være mere frodig og artsrig under lystræer.

Lystræers blade er ofte tykkere end skyggetræers. Lystræernes blade har flere lag celler med grønkorn og kan lave en stor fotosyntese, når de får tilstrækkeligt med lys.

Eksempler på typiske lystræer er eg, ask og rødel.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

I skoven:

  • Bestemmelsesnøgle til træer.
  • Evt. Flora i farver
  • Pupilmåler (findes nedenfor)

Evt. senere i klassen

  • Lille gren af bøg eller ahorn, ca. 30 cm lang.
  • Lille gren af eg eller ask, ca. 30 cm lang.

Tid

1-2 lektioner, afhængig af hvor langt I skal cykle/gå for at finde de to trætyper.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles...

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Birger Furbo, Helsinge Realskole.

Redaktør: Malene Bendix.

Tegning: Bettina B. Reimar.