Robinsonade - Aktiv genrelære

Et aktivt robinsonadeforløb som kan gennemføres enten i dansk eller engelsk.

To børn der bygger en pilehule

Kort beskrivelse

Eleverne arbejder med genrelære samt læsning af romanen ”Robinson Crusoe” på engelsk eller dansk. Eleverne opstiller en handlingsbro - dvs. en model, der skildrer vendepunkterne i romanen.
 
I udeskolen dramatiserer eleverne sig gennem en robinsonade, f.eks. i løbet af udedage, i en temauge eller på en lejrskole. Eleverne gennemlever genrens komposition og skriver dagbog. 
 
Afslutningsvist skriver eleverne robinsonaden om deres egen oplevelse på baggrund af logbogsoptegnelser.
 

Formål

  • At eleverne stifter bekendtskab med robinsonadegenren, ved selv at opleve og dramatisere en robinsonade i naturen.
  • At eleverne arbejder aktivt med dagbogsgenren.
  • At eleverne arbejder med overlevelse i naturen.
     
Pige med bold
På Udefriskolen lavede eleverne bolde af planter til forskellige hjemmelavede spil.
Foto: Anne Hindkjær.
 

Forberedelse

Forløbet kan indgå i et længere forløb om ”Robinsonade-genren”. Det anbefales, at eleverne tilegner sig kendskabet til Daniel Defoe, samt læser romanen ”Robinson Crusoe” – på dansk og/eller engelsk.
 
Eleverne forsøger selv med støtte fra læreren at fremkomme med en model over ”handlingsbroen”. Handlingen fra romanen sættes ind i broen. Der arbejdes ligeledes med dagbogsgenren, så eleverne er klædt på til senere at kunne skrive i denne genre.
 
Robinson Crusoe
Romanen ”Robinson Crusoe” er meget gammel. Den blev udgivet første gang i 1722, og handler om manden, der forliser ud for en øde ø, men som det lykkes for at klare sig ene mand mod og med naturen.
 
Romanen er gammel, men ikke desto mindre mere aktuel end nogensinde! Nutidens reality-programmer såsom ”Robinson ekspeditionen”, ”Paradise Hotel” og ”Big Brother” er bygget op med stærk inspiration fra denne genre, robinsonaden.
 
Hvad er en robinsonade?
En Robinsonade er en litterær genre, som handler om en person eller en lille gruppe mennesker, som skal klare sig alene helt afskåret fra det samfund, de kommer fra.
 
Robinsonaden afsluttes normalt med, at hovedpersonerne bliver reddet og vender tilbage til deres velkendte samfund. Ikke alle robinsonader udspiller sig på en øde ø, som ”Robinson Crusoe” gør.
 
Til fælles har de dog den omvæltning, som hovedpersonen/gruppen udsættes for ved isolationen, og de anstrengelser de må gøre for at klare sig alene. Genren lægger i høj grad op til filosofiske betragtninger eksempelvist angående samfundsstrukturer, kønsroller og andre kriterier for arbejdsdeling i det samfund, hovedpersonerne har forladt.
 
En robinsonade skrives som en roman eller en dagbog. Romanen kan indeholde mange synsvinkler. Dagbogen er skrevet af en jeg-fortæller, der meget personligt og grundigt beskriver sine følelser og tanker. Dagbogen kan kun skrives ud fra jeg-fortællerens synspunkt.
 
Daniel Defoes roman ”Robinson Crusoe” har givet navn til genren.
 
Robinsonadens komposition - og handlingsbroen
En robinsonade har en fast komposition. Den ser således ud:
  • Forlis og stranding
  • De første dage
  • Livet i dagligdagen
  • Dramatiske oplevelser
  • Forberedelse på hjemrejsen
  • Redningen
Hvert punkt kan tegnes ind i en handlingsbro, som viser historiens komposition i form af en bro.
 
Robinsonadens handlingsbro
Handlingsbro for en robinsonade. Find som pdf th.
Tegning: Eva Wulff.
 
Når eleverne selv har oplevet og gennemspillet deres robinsonade, kan de tegne en handlingsbro for deres egne oplevelser - og for deres histories komposition.
 
Planter du kan spise
Eleverne arbejder med overlevelse - og en del af forberedelsen kan være, at de lærer nogle spiselige planter at kende. Skovsyre, skvalderkål, bøgeblade, brændenælder, ramsløg, bog, nødder, hyben, vilde æbler, hyldeblomster og -bær, mirabeller, skovhindbær, skovjordbær, brombær, blåbær og spiselige svampe er nok nogle af de mest almindelige. I SkovMad kan du finde masser af opskrifter på bålmad og mad fra naturen.
 
Planter du kan spise
En pige laver mad over bål af spiselige planter.
Foto: Anne Hindkjær.

Hvad skal du bruge

  •  
Drenge i hule
Børn fra udefriskolen bygger en hule til at overleve i.
Foto: Anne Hindkjær.

Sådan gør du

På klassen
Eleverne lærer om Daniel Defoe, romanen ”Robinson Crusoe”, genren og tiden den blev til i (find mere info i Baggrund).
 
Udeskole
Til arbejdet med udeskolen foreligger der arbejdsark til læreren, som kan bruges til forme forløbet og skabe en storyline. Her skal eleverne spille/dramatisere sig igennem forløbet – altså er det ikke kun samtale, men et stykke realistisk drama, hvor elever spiller sig selv i et helt anderledes og fremmed miljø!
 
Lærerens rolle i forløbet er fortrinsvist at sørge for, at historien skrider fremad og holder sig ”på sporet”.  Desuden er lærerens rolle at være inspirator, mægler og konsulent. Læreren stiller kun spørgsmål, men det er eleverne, der skal komme frem til svarene/løsningerne.
 
For at udeskoleforløbet skal lykkes og være lærerigt skal eleverne forstå vigtigheden af, at de bruger deres indsigt i og forståelse af genren, har mod på at leve sig ind i forløbet, samt endeligt har vilje til at samarbejde.
 
Lærerens ark
Lærerens ark beskriver et forslag til hele forløbet grundigt. Det er omfangsrigt med mange ideer - og du kan hente lærerens ark som et selvstændigt kopiark (se højre margin).
 

Bearbejdning og evaluering i klassen

Skriv egne robinsonader
Efter udeskoledagene skriver eleverne robinsonader om deres egne oplevelser. De tager udgangspunkt i deres egne dagbogsnotater og oplevelser. 
 
Flere ideer
Ud over det er her et par forslag til videre bearbejdelse:
 
5. – 7. klasse:
Eleverne inviterer årgangen under ud i til deres lejr, hvor de gruppevist fortæller om deres arbejdsdage i skoven/på naturområdet, forklarer genren og læser deres robinsonader højt. Der kan kombineres med at spise bålmad tilberedt af naturens råvarer.
 
5. - 7. klasse:
Eleverne ser forskellige uddrag fra reality-serien ”Robinson-ekspeditionen”, som underlægges en genreanalyse. Hvilke træk fra genren er direkte anvendt? Sammenligne med egne udeskoledage.
 
7. – 10. klasse:
Eleverne ser anti-robinsonaden ”Fluernes Herre”. Her lykkes det netop ikke de strandede drenge at få opbygget en civilisation, men derimod nedbryder de i stedet normer og værdier, som den engelske civilisation har indprentet dem. Sammenligning med robinsonade-genren med opstilling af ligheder og forskelle. Skrive en anti-robinsonade.
 
7. – 10. klasse:
”Vi levede” - om det peruvianske rugbylandshold, der styrter ned i de snedækkede Andesbjerge, hvor det lykkes en mindre gruppe på 16 personer at holde sig i live i 72 døgn frem til deres redning ved bl.a. at spise deres afdøde holdkammerater. Film- og genreanalyse. Filosofisk samtale om, hvor langt man vil gå for at overleve.
 
Kort
Kort over øen som bruges i storyline på Lærerens ark.
Den ligger ud for den skotske vestkyst.

 

Baggrund

Alexander Selkirk - virkelighedens Robinson Crusoe
Mennesket bag myten, Robinson Crusoe, hed Alexander Selkirk. Han blev født i 1676 i Skotland.
Allerede fra barnsben var han et utilpasset barn, hvilket fortsatte ind i voksenlivet. Som 13-årig var han leder af en ungdomsbande af utilpassede unge. Han blev gentagne gange straffet, men det hjalp ikke på ham. Som 14-årig stak han til søs, uden at hans forældre vidste det. Alexander Selkirk blev trods sit noget iltre temperament styrmand.
 
Efter 12 år til søs vendte Alexander Selkirk hjem igen. Han kom op at skændes med sin bror, som han næsten var ved at slå ihjel. Herefter stak han til søs igen. Denne gang som pirat. På vejen mod Stillehavet skændtes han voldsomt med kaptajnen, som efterfølgende satte ham i land på en øde ø, Mas-a-Tierra. Han var på dette tidspunkt 27 år gammel.
 
Alexander Selkirk lærte at klare sig alene på øen, hvor han opholdt sig i fire år og fire måneder. I lighed med Robinson Crusoe faldt han ned fra en klippe og var syg i en uge. Ellers er der ingen lighed. Selkirks ø var i et tempereret klima, hvor der ikke var eksotiske frugter, Fredag eller kannibaler. Han levede et forholdsvist begivenhedsfattigt liv på øen, indtil han blev reddet af et engelsk skib.
 
I 1711 vender Alexander Selkirk hjem igen. Han anklages for mishandling af en dreng og flygter til London. I London bor han i en grotte og længes efter sin ø! Han lever sammen med en ung pige, men ender med at gifte sig med en enke. I 1717 drager Alexander Selkirk atter til søs igen. I 1722 dør han ombord på skibet, og hans lig sænkes i havet.
 
Daniel Dafoe – forfatteren bag romanen
Daniel Defoe var 60 år, da han debuterede med romanen ”Robinson Crusoe”. Han skrev flere bøger, men ingen af dem solgte særligt godt og blev måske derfor ikke husket for eftertiden.
 
Han levede et meget omskifteligt liv med mange forskellige jobs. Han arbejde som politiker, spion, journalist og forretningsmand – ingen af delene med særlig succes – indtil han sprang ud som forfatter og skrev denne klassiker.
 
Inden Selkirks død i 1722 må de to herrer have mødt hinanden, hvor Selkirk har berettet om sit liv. Daniel Defoe tilførte historien det eksotiske og tropiske miljø med kannibaler og vennen ”Fredag”.
 
Hvorfor lave udeskole i Robinsonade?
Robinsonaden lægger helt tydeligt op til at arbejde i naturen. Genren lægger også klart op til at finde ud af, hvordan man egentligt selv ville kunne klare denne situation. På den måde vil man kunne læse, men også komponere robinsonader med større indlevelse og refleksion. Genrens komposition sætter sig fast hos den enkelte elev, da de selv drager erfaringer – på godt og ondt.
 
Skovsuppe 
Skovsuppe med porre.
Foto: Anne Hindkjær.
Links
  • www.emu.dk om robinsonade (her findes handlingsbroen i billeder)
  • En fri prøveversion af computerspillet ”Adventures of Robinson Crusoe” kan downloades fra http://www.crusoegame.com/

Hvem, hvad, hvor

Fag:Dansk, Engelsk
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov, Sø og å, Kyst og hav, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

Inde:
 
  • Lærerens ark (kopiark) en grundig gennengang af hele storyline
  • Daniel Defoes roman ”Robinson Crusoe” på dansk - 1 per elev
  • Evt. et eksemplar på engelsk af Daniel Defoes roman ”Robinson Crusoe” per elev
  • Computere, så eleverne kan søge viden om forfatter og genre, studere årstidens spiselige planter, retter på bål mv.
  • Evt. farver/maling til at fremstille ”robinsonadens handlingsbro”. (Eleverne kan også fremstille handlingsbroer for deres egne oplevelser med billeder fra ugen - efter udskoleforløbet).
  • Opskrifter på planter du kan spise i SkovMad.
Ude:
 
  • Digitalkamera til at fotografere stadierne i handlingsbroen
  • Dagbøger eller logbøger - en for hver elev
  • Et grønt område med gode træer, der kan bygges huler i
  • En lejrplads med bålplads + brænde, ild, evt. skovl, gryder mv.
  • Materialer til pilehytter eller bivuakker. Pilehytter er stationære og kan laves på skolens område. Bivuakker og gapahukker kan sættes op og pilles ned igen.
  • Økser, dolke/knive, lightere, gryder, spader, aviser
  • Til røgsignaler: gennemblødte aviser
  • Sejl eller presenninger, tov, værktøj, søm, plastre, save, håndspejle, lupper

Tid

  • Læsning og gennemgang af roman ca. 2-3 uger
  • Brug evt. nogle udeskoledage før storylinen på at lære eleverne hvilke af årstidens planter de kan spise - og at lave bålmad.
  • Udeskoledage til forløbet om robinsonade ca. 2 – 3
  • Efterbehandling ca. 1 – 2 uger

Undervisningsmål

Dansk – mål efter 6. klasse:   Mundtligt  Eleverne l...
Dansk – mål efter 6. klasse:
 
Mundtligt 
Eleverne lærer at:
bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer
argumentere, debattere og informere
udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form
lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål
Det skrevne sprog – læse
Eleverne lærer at:
fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 
læse alderssvarende skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 
Det skrevne sprog – skrive
Eleverne lærer at:
strukturere og skrive tekster i fiktive og ikke-fiktive genrer
indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst
skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper
bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning
Sprog, litteratur og kommunikation
Eleverne lærer at:
bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden 
karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion 
fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse
vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg 
kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i 
 
Engelsk – mål efter 7. klasse:
 
Kommunikative færdigheder
Eleverne lærer at:
forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen  
stille spørgsmål og udveksle informationer og synspunkter inden for centrale emner og situationer  
Sprog og sprogbrug
Eleverne lærer at:
anvende et centralt ordforråd inden for udvalgte emner 
 
Sprogtilegnelse
Eleverne lærer at:
vælge lytte- og læsestrategier afhængigt af formål, især lytning/læsning efter hovedindhold, detaljer eller for at få en oplevelse  
anvende viden om ligheder mellem engelsk, dansk/modersmål og evt. andre sprog inden for centrale områder  
foretage “ord til ord” opslag i en ordbog
Kultur og samfundsforhold
Eleverne lærer at:
kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it 
drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur
 

Kolofon

Forfatter og foto: Anne Hindkjær, Udefriskolen, anne@udefriskolen.dk

Redaktør: Malene Bendix

Forløbet er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.