Ude i al slags vejr

Eleverne lærer at iagttage, måle og aflæse vejret, og at klæde sig efter det, når de færdes i naturen.

Klæd dig efter vejret.

Formål

  • at eleverne lærer at anvende og forstå enkle begreber til beskrivelse af vejret
  • at eleverne lærer at aflæse vejret gennem undersøgelser og registreringer i natur- og kulturlandskabet
  • at eleverne selv konstruerer måleinstrumenter – og opstiller en primitiv mobil vejrstation.
  • at elevere lærer at klæde sig på efter vejret.
     

Forberedelse

Målinger over flere dage
Aktiviteten indebærer at I opstiller en primitiv mobil målestation, og måler vejret igennem en periode. I kan stille målestationen op på skolens område, i en skoleskov eller et andet naturområde i nærheden.

Hvad er vejr?
Gennemgå vejrteorien grundigt sammen med klassen. Du kan læse en del af den i baggrundsafsnittet herunder. Måske må du også søge yderligere informationer i andre bøger og på nettet (se f.eks. www.dmi.dk). Sørg for at klassen forstår begreberne temperatur, fugtighed, lufttryk, højtryk og lavtryk. Snak også om de forskellige vejrtyper, hvordan de bliver skabt og hvordan man kan aflæse vejret som meteorolog og som menigmand.

Vejrudsigten
Tal om vejret – hvordan det er og bliver. Ring sammen til vejrudsigten fra Meteorologisk Institut på tlf.: 1853, inden I skal på tur. Diskuter hvad I hører. Få også eleverne til at klippe vejrudsigter ud fra aviser, og være opmærksom på dem på TV og radio. Få eleverne til at fortælle hvad I specielt skal tage hensyn til mht. påklædning, mad, drikke osv., når I skal af sted (se nedenfor).

Måleudstyr
Måske har I mulighed for at foretage alle jeres målinger med professionelt udstyr fra skolen eller amtscentret. Vi vil dog anbefale at I bruger det mere primitive udstyr som er beskrevet i afsnittet ”Sådan gør du”. Dette udstyr er let og billigt at lave, og eleverne kan selv reproducere det derhjemme. De primitive måleapparater viser samtidig principperne bag de professionelle apparater.

Dig og vejret
Hvis du gerne vil færdes i naturen, er det vigtigt at lære at aflæse vejret – og klæde sig efter det. Udfordringen er at holde sig tør og varm i alt slags vejr. Her er en række gode råd:

1) Husk i koldt vejr:

  • Tjek vejret og temperaturen før du går hjemmefra. Vær opmærksom på at 5 grader godt kan føles meget koldere – afhængigt af vindens styrke og luftens fugtighed.
  • Lag på lag: Tag flere lag tøj på. To tynde lag varmer bedre end et tykt lag. Brug strømpebukser eller lange underbukser. Undertrøje og to trøjer over. Så overtræksbukser, jakke osv.
  • Hold dig tør: Det gælder om at undgå fugtighed – ligegyldigt om den kommer indefra eller udefra. Reguler din varme, og tag tøj af hvis du er ved at blive for varm. Hvis du er blevet våd, så skift om muligt tøj.
  • De små ting der tæller: Brug hue – halvdelen af den varme du mister afgiver du fra hovedet. Brug tørklæde og vanter– de kan pakkes væk hvis du får varmen. Hav evt. ekstra vanter og sokker i rygsækken.
  • Uld er guld: Uld varmer bedst som hue, sokker, halstørklæde, vanter. Uld suger vand effektivt og føles mindre vådt.
  • Trangt er koldt: Brug tøj med plads i og store støvler med tykke såler. Det er de små luftlag mellem tøj-lagene der varmer.
  • Bevæg dig: Du er nødt til at producere varme indefra hvis du vil være ude i kulde. Sørg for at være i bevægelse. Du kan sidde stille når du kommer ind.
  • Mad og drikke: Tag varmt at drikke med, chokolade – og en god madpakke. Proteinrig mad giver brændstof til at producere varme.

2) Husk i varmt vejr

  • Drik masser af vand
  • Klæd dig i lyst tøj
  • Bevæg dig roligt
  • Undgå den direkte sol
  • Brug solhat og solbeskyttelsescreme med høj beskyttelsesfaktor
     

Sådan gør du


I skoven

Del klassen i grupper à 4 elever, og lad hver gruppe udarbejde et vejrskema hvor de kan registrere deres målinger. Du kan se et eksempel på et vejrskema herunder. Det er lavet som kopiark, hvis det er noget I kan bruge (se i højre margin) – men det er også en god øvelse for grupperne selv at planlægge deres målinger.
 

SKEMA TIL VEJR-OBSERVATION

Sted:                                                         Registreret af:

Dato og tid

 

 

 

 

 

Temperatur i luften (°C)
 

 

 

 

 

Nedbør (mm)

 

 

 

 

 

Hvilken type nedbør (regn, sne, hagl, slud)

 

 

 

 

Vindretning

(S, SV, V, NV, N, NØ, Ø, SØ)

 

 

 

 

Vindstyrke (m/s)

 

 

 

 

 

Lufttryk (hPa)

 

 

 

 

 

Luftfugtighed (relativ)(%)

(noter forskellen på det våde og det tørre termometer)

 

 

 

 

Skyer – hvordan ser de ud?

 

 

 

 

 

Skyer – hvor meget dækker de himlen? (0 %, 25%, 50%, 75%, 100% eller er der tåge)

 

 

 

 

Tre ord om vejret.

 

 

 

 

 

Tegn vejrsymbol:

(Se nedenfor)

 

 

 

 

Vejrsymboler:
Tegning: Eva Wulff


Måleudstyr

Hver gruppe indsamler og konstruerer nedenstående måleudstyr på skolen – og etablerer deres egen lille målestation på stedet. Grupperne kan evt. vælge at måle vejr på forskellige lokaliteter, så I kan sammenligne:

1) Mål temperaturen
Brug et termometer til at måle temperaturen. Diskuter hvor det er smartest at måle den, hvis tallene skal kunne sammenligne fra måledag til måledag. Ved jorden? I 1 meters højde? I 2 meters højde? I skyggen? Eller i læ? Mål samme sted hver gang.

2) En regnmåler
Brug et glas med lige sider eller en halv mælkekarton. Sæt en lineal fast på glasset med tape – eller tegn selv linealen af på glasset med en sprittusch. Linealen skal sidde så 0 flugter med den indre bund i glasset.

For at få et billede af hvor meget det har regnet / sneet er I nødt til at stille jeres regnmåler op et døgn før I måler. Noter hvor mange millimeter nedbør der er faldet det sidste døgn.

  
Regnmålere.
Tegning: Eva Wulff

3) Mål vindretning
Sæt en 10 – 15 centimeter lang uldtråd fast til enden af en pind, og hold kompasset og pinden ud for dig – eller montér det på en plade som på tegningen nedenfor. Uldtråden vil bevæge sig væk fra vinden – og jo kraftigere det blæser, desto mere vil uldtråden bevæge sig. Aflæs på kompasset hvilken retning vinden kommer fra og skriv det op.

Måling af vindretning.
Tegning: Eva Wulff 

En anden måde at finde vindretning på er at sutte på fingeren og stikke den i vejret. Den side fingeren bliver kold på er den retning vinden blæser fra. For at finde retningen må kompasset igen på banen.

4) Vindens styrke
Brug skemaet her til at vurdere vindens styrke:

Vindstyrkeskema.
Tegning: Eva Wulff
 

5) Vind og kulde virker sammen
Det er ikke bare temperaturen, men også vindens styrke (og luftens fugtighed), der bestemmer hvor koldt vi føler det er. Det er vigtigt at være opmærksom på for det har stor betydning for hvor meget tøj man skal tage på – især om vinteren, eller når man er ude at sejle. Tabellen herunder kan være en hjælp til at vurdere hvor koldt det i virkeligheden er: 
 

Vindhastighed
i m/sek

Temperatur i °C

20

-15

-16

-24

-37

-42

-47

-51

-65

15

-2

-9

-18

-29

-34

-39

-43

-55

10

2

-3

-12

-21

-26

-31

-35

-45

5

6

2

-6

-13

-18

-23

-27

-35

0

5

0

-5

-10

-15

-20

-25

-30

Hjælp til aflæsning af tabellen: Nederste række angiver den målte temperatur i vindstille vejr. Ved temperaturer over -30°C er der ringe risiko for forfrysninger. Ved temperaturer under -30°C øges risikoen, og ved temperaturer under -60°C er der stor risiko for forfrysninger. Hvis du fx er ude i -10 °C og det blæser en frisk vind (ca 10 m/sek), så vil luften føles som om den er -12 °C kold.

6) Lufttryk
Mål luftens tryk på et barometer på skolen. Man måler det i hektopascal (hPa). 1013 hektopaskal er det normale lufttryk ved havets overflade. Få jeres lærer til at vise jer hvordan I aflæser barometret på skolen – og konstruer jeres eget barometer – som I kan aflæse i klassen, eller tage med i skoven.

I skal bruge en ballon, en krukke, et sugerør, en elastik og noget tape.

 

Måling af lufttryk.
Tegning: Eva Wulff 
  • Pust ballonen op og slip luften ud igen. Klip ballonen op på midten, og spænd den stramt over krukkens åbning. Kom elastikken omkring ballonen, så den bliver holdt fast som et trommeskind.
  • Sæt sugerøret fast på ballonen med tape.
  • Sæt et stykke pap op bag barometret – eller tegn på et bræt – og placer barometret som vist på tegningen.
  • Mærk på pappet hvor sugerøret står, hver dag i en uge. Mål samtidig lufttrykket på det rigtige barometer – og skriv det på ud for jeres afmærkning.
  • Tag forsigtigt jeres hjemmelavede barometer med i skoven, når I skal ud og måle vejr.

7) Mål den relative luftfugtighed
Luften kan indeholde en bestemt mængde vanddamp. Du kan finde et relativt mål for luftens fugtighed ved at lave et psykrometer:

Psykrometer.
Tegning: Eva Wulff

Du skal bruge to termometre, der viser det samme ved samme temperatur. Det ene skal være tørt. Det andet vikler du gazebind rundt om, og fugter dette med vand fra et glas. Gazen skal hele tiden holdes våd – og der må ikke være stillestående luft rundt om gazebindet.

Læs temperaturen af på begge termometre – og noter den i skemaet. Jo større temperaturforskellen mellem de to termometre er, desto mere tør er luften – og jo lavere er luftfugtigheden.

Forklaringen er følgende: Vandet vil hele tiden fordampe fra gazen om det våde termometer. Denne fordampning kræver varme-energi. Varmen tages fra termometret – og derfor vil temperaturen i dette falde, så det våde termometer vil vise en lavere temperatur end det tørre. Jo mere tørt der er i luften, jo mere vand vil der fordampe – og desto mere varme vil fordampningen tage fra det våde termometer. Jo større forskellen er på det våde og det tørre termometer – desto mindre er luftfugtigheden.

Luftfugtighed måles normalt i procent vanddamp i luften. Temperaturforskellen er derfor ikke et præcist tal for luftfugtigheden. Den er et relativt tal, der bedst kan bruges hvis det sammenlignes med andre målinger på andre dage.

Se på naturens fugtighedsmålere. Find en fyrrekogle. Læg mærke til at den åbner sig når det er tørt – og lukker sig når det er fugtigt. Lav evt. en fugtighedsmåler du kan aflæse, ved at aflæse psykrometret og koglen på samme tid, og skrive den relative fugtighed på et stykke pap bag koglen.


Koglen åbner eller lukker sig alt efter om der er tørt eller fugtigt.
Tegning: Eva Wulff. 
 

8) Kig op
Se på himlen. Hvordan ser skyerne ud? Hvor stor en del af himlen dækker de? Brug billedet af skyer her, til at vurdere hvilket vejr I har nu – og evt. hvilket vejr der vil komme. Skriv også tre ord om vejret – og tegn et vejrsymbol.
 

Skyer.
Tegning: Eva Wulff.

 

På skolen

Bearbejdning og diskussion
Når I kommer hjem efter dagens målinger, skal de indsamlede data bearbejdes, fremlægges og diskuteres. Sammenlign også resultaterne med en vejrudsigt fra Meteorologisk Institut (evt. en lokaludsigt). Lad eleverne komme med en vurdering af iagttagelsernes og udstyrets brugbarhed.

Vejrskema i klassen
Hvis I måler vejr over en længere periode, kan hver gruppe samle udviklingen i vejr i det samme skema og diskutere dette. I kan evt. også samle klassens resultater i et skema.

 

Overlevelse

Afslutningsvis kan eleverne få hver en overlevelsesopgave. Lad eleverne finde ud af, hvordan man skal indrette sig, hvis man vil overleve en af følgende ture:

  • Overnatte i en vinterskov i Danmark
  • Vandre tværs gennem Rold Skov, en efterårsnat
  • Sejle på havet i åben båd i Danmark i marts
  • Rejse tværs over Indlandsisen
  • Rejse tværs gennem Sahara
  • Rejse tværs gennem regnskoven i Amazonas
  • Rejse tværs gennem Himalaya

Lad dem søge oplysningerne på skolebiblioteket og på Internettet.
 

Baggrund

Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes skyld. Og så er der alle os andre, der bare gerne vil vide hvordan vejret bliver, så vi kan klæde os på efter det. Oplysningerne søger vi i dagens vejrudsigt.
 

Vejrudsigten

En vejrudsigt er en forudsigelse af vejret de kommende dage. Meteorologerne tager meget avancerede hjælpemidler i brug, når der skal udarbejdes vejrprognoser. Vejrsatellitter kredser i forskellige højder og indsamler oplysninger. Meteorologerne får også oplysninger fra nationale og internationale vejrstationer, vejrballoner, vejrfly og vejrskibe. Alle disse data modtages og behandles af computere. Resultatet ses i form af komplicerede vejrkort, som tolkes af meteorologerne. Udfra disse tolkninger udarbejder meteorologerne de meget forenklede vejrkort vi ser i aviser og tv. Disse vejrudsigter fornyes med få timers mellemrum. På trods af det højteknologiske udstyr er vejrudsigterne stadigvæk behæftet med en vis usikkerhed. Vejrfænomener kan være uforudsigelige. I en almindelig dansk vejrudsigt ses forskellige vejrforhold.

Find evt. et vejrkort på www.dmi.dk
 

Lufttryk

Atmosfærens luft udøver hele tiden en kraft – et tryk – på os. Det er helt fysisk trykket af den luftsøjle der er oven over os per fladeenhed. Luftens tryk måles med et barometer, som viser enheden millibar (mb) eller milimeter kviksølv (mm Hg). Man bruger også i dag måleenheden hektopascal (hPa). Lufttrykket ved havoverfladen er normalt 1013 mb = 760 mm Hg = 1013 hPa. Er trykket mindre har vi lavtryk. Er trykket højere er det højtryk. Lufttrykket er størst ved havoverfladen og aftager med højden.
 

Høj- og lavtryk

I luftmasser kan der være forskellige tryk. Der findes to typer af termisk tryk, højtryk og lavtryk, som opstår som følge af opvarmning eller afkøling af luften i den samme højde. Varm luft udvider sig og giver lavt lufttryk ved jordoverfladen. Kold luft trækker sig sammen og giver højt lufttryk ved jordoverfladen. For at udligne trykket blæser vinden fra højtryksområder, til lavtryksområder.

Trykforskellem der er opstået pga. temperaturforskelle kaldes termiske lufttryk.

  • Højtryk giver som reglen godt, varmt vejr om sommeren, og klart koldt vejr om vinteren.
  • Lavtryk giver som reglen vind – og det fører ofte meget nedbør med sig.

Lokale højtryk og lavtryk ved kyster. Vinden går mod lavtryk. Om dagen afgiver jorden varme hurtigere end vandet, og der dannes lavtryk over land - og pålandsvind. Om natten afgiver vandet mere varme, og der dannes lavtryk over havet - og fralandsvind.
Tegning: Eva Wulff.

Varmefronter og koldfronter

Når kold og varm luft mødes får vi varmefronter og koldfronter.

  • Varmefront: Når varm luft bevæger sig mod et område med kold luft, vil den varme luft glide op på den kolde, og skubbe denne foran sig. Det kalder man en varmefront, og den kan give regnbyger.
  • Koldfront: Når kold luft skubber sig ind under varm luft, bliver den varme luft presset flere kilometer op i luftlagene. Så får vi en koldfront. Den kan give nedbør i kortere eller længere perioder.
 
Tegning: Eva Wulff.
 


Vind, vindstyrke og vindretning

Vind opstår, når luften strømmer fra et område med højt tryk til et område med lavt tryk. Vindens retning kan ændres af f.eks.

  • Andre høj og lavtryk
  • Jordens rotation
  • Bjerge
  • Skove
  • Bygninger o.l.

Vinde får navne efter det verdenshjørne de kommer fra. F.eks. kommer vestenvinden fra vest. Vindstyrken måles i meter per sekund (m/s). Tidligere brugte man Beaufortskalaen, hvor 0 var vindstille og 12 var orkanstyrke. Vindens styrke kan også aflæses ved at iagttage naturen – se tegning i Sådan gør du:


Nedbør og skyer

Nedbør kan optræde som regn, sne, hagl, tåge og dis. Fra havet, landjorden, planter, dyr og mennesker sker der hele tiden en fordampning. Vanddampen stiger opad med luften. Da temperaturen falder 10 C for hver 200 meter man bevæger sig opad, vil vanddampen afkøles og fortættes til vanddråber eller iskrystaller i en vis højde. Tilsammen vil de mange vanddråber danne skyer. Til sidst vil fortætningen være så kraftig at vægten af vanddråberne vil bevirke, at de falder til jorden som nedbør. Temperaturen afgør om det bliver som regn, sne, hagl eller dis. Tåge er skyer nær jordoverfladen.

Skyerne dannes normalt mellem jordoverfladen og 15 kilometers højde. (Perlemorsskyer dog i op til 30 kilometers højde). Skyerne kan have mange forskellige former. Skyernes former kan fortælle os hvilket vejr vi kan forvente i de næste timer – og måske det næste døgn. Du kan se forskellige skytyper i "Sådan gør du".


Temperatur

Vejret kan føles meget forskelligt alt efter temperatur, luftfugtighed og vind. Varme med høj luftfugtighed kan være ulideligt. En kold dag føles endnu koldere, hvis det blæser. Når I færdes i naturen er det vigtigt at tage højde for disse ting. Ikke mindst blæsten spiller en væsentlig rolle. Hvis man færdes fx i arktiske egne, kan det være et spørgsmål om liv og død, at man kender til blæstens virkning på temperaturen. Se skema i "Sådan gør du" der viser hvordan.

Forslag til videre arbejde
Besøg Danmarks Meteorologiske Institut, DMI´s hjemmeside: www.dmi.dk. De tager også imod skolebesøg.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Geografi
Klasse:7. - 9. klasse
Sted:Skov, Sø og å, Kyst og hav, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

  • Et termometer
  • Et psykrometer (til at måle luftfugtighed – se opskrift)
  • En nedbørsmåler (se opskrift)
  • Et barometer (skolens + et primitivt – se opskrift)
  • Et kompas
  • En vimpel (se opskrift)
  • Evt. kopiark af vejrskema (se nedenfor)

Tid

2 - 4 lektioner

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for geografi bliver sat ind her, når de nye Fælles Må...

Relaterede Fælles Mål for geografi bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kopiark

Kolofon

Forfattere: Ebbe Larsen, lærerbogsforfatter og lærer på Dalumskolen i Odense og Malene Bendix.

Redaktør: Malene Bendix.

 
Tegner: Eva Wulff.