Sten på stranden

Lær de almindelige sten i Danmark at kende - og undersøg, hvordan de er dannet.

Lidt om forløbet

Kysten rummer mange muligheder for at arbejde med geografi og fysik/kemi. I dette forløb tager vi udgangspunkt i stenene ved stranden. Vi lærer de forskellige sten at kende og at adskille dem ud fra dannelsesmiljøer, vi arbejder med istid og landskabsdannelse og vi lærer om mineraler og sammenhængen mellem temperatur og tryk. 

Formål med forløbet

  • at eleverne ser og lærer de mest almindelige sten i Danmark at kende
  • at eleverne får kendskab til de forskellige geologiske dannelsesmiljøer og forståelse af hvilke sten der dannes hvordan
  • at eleverne kan kæde det danske landskabs materialer sammen med istiden
  • at eleverne opdager sammenhængen i det geologiske kredsløb
  • at eleverne får indblik i hvordan Jordens og livets udvikling er forløbet
  • at eleverne lærer om grundstoffer og mineraler
  • at eleverne lærer om sammenhæng mellem tryk og temperatur

Forberedelse

Forberedelse inde
Eleverne bør have gennemgået den faglige baggrund på forhånd, herunder at have kendskab til bjergarter og deres oprindelse og dannelse, det geologiske kredsløb, istid og landskabs-dannelse, grundstoffer og mineraler samt sammenhængen mellem tryk og temperatur.

Forberedelse ude
Find en lokalitet, der egner sig til forløbet – helst en strand med mange sten. Hvis dette ikke er muligt, kan en del af aktiviteterne bruges ved en skrænt eller ved at samle sten fra jorden (skal helst foregå i et område med usorteret moræne i så fald – så der er nogle sten af finde/grave frem).

sten-strand-born2-kigger-lup-camilla-bruun-manscher.jpg
Børn undersøger sten med lup. Foto: Camilla Bruun Manscher.

Sådan gør I

Undervisningsforløbet består af en række aktiviteter, der hver varer omkring 15-45 min. Du kan finde aktiviteterne som kopiark i højre spalte. I kan som lærere frit vælge i aktiviteterne, så dagens indhold tilpasses faglærernes ønsker for dagens læringsmål og den tilgængelige tid.

Hele forløbet tager omkring 4 timer. Nogle aktiviteter bruges som opstart eller afrunding på dagen i fællesskab, mens andre egner sig godt til at lave som værkstedsbaserede aktiviteter, som eleverne kan rotere mellem i grupper.

Oversigt over aktiviteter (se kopiark i højre spalte):
  • Det levende Mind Map (fælles opstart) 20-30 min
  • Stensortering (god som opstart – i grupper) 30 min
  • Bjergarternes byggesten (værksted - i grupper) 20 min
  • Led efter ledeblokke (værksted - i grupper) 20 min
  • Stenalder-mandens udfordring (værksted - i grupper) 20 min
  • Tidslinje over Jordens og livets udvikling (værksted - i grupper m fælles opsamling) 20 min + 15 min
  • Stenbingo (god til opsamling/repetition) 15-30 min

Baggrund

Hvorfor kigge på sten ?
Sten fascinerer såvel unge som gamle. Udover at de er flotte, gemmer stenene på mange spændende historier fra Jordens fortid. Stenene tjener som vidnesbyrd om begivenheder som vulkanudbrud, bjergkædedannelser, jordskælv, varierende havspejlsniveau, skiftende klimaforhold og istider. De fortæller om store variationer i tryk og temperatur og om omdannelse, nedbrydning, transport og aflejring.

Sten i Danmark
Stenene i det danske landskab er en god blanding af ”egenproducerede” sten og ”importerede” sten. Og de kan bruges til at fortælle historier med forskellig tidshorisont. Hvis man tager udgangspunkt i en skrænt et hvilket som helst sted i Danmark kan der f.eks. fortælles tre historier med forskelligt tidsperspektiv:
  1. I kan kigge på skrænten og på de sten, der ligger nedenfor skrænten. Hvordan er stenene havnet der? Det er jo sket inden for de seneste årtier at stenene er blevet vasket ud af skrænten – enten af regnvand eller havvand, hvis det er en kystklint. Så her er et godt eksempel på erosion og transport af materiale
  2. I kan tage udgangspunkt i hvordan stenene er havnet i skrænten. De er transporteret dertil og aflejret af isen under istiden. Eller aflejret som en del af den danske undergrund og skubbet op til overfladen af isen. Så er tidsperspektivet pludselig oppe i ti- og hundredetusinder af år.
  3. og sidst kan I kigge på, hvordan stenene er dannet. Så har vi de lange tidsperspektiver i brug – millioner og milliarder af år…

Forslag til videre arbejde

I kan med fordel arbejde videre med temaet kyst og strand, og kigge på bølger, tidevand, strandens profil og zonering, botanik samt livet under vandoverfladen. Se flere ideer til det videre arbejde her [link til de andre forløb].
Fælles mål

Geografi:
  • give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv (8. klassetrin)
  • kende processerne i et geologisk kredsløb: forvitring, erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse (8. klassetrin)
  • kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende bjergarter og mineraler i Danmark (9. klassetrin)
  • give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning (8. klassetrin)
  • kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber (8. klassetrin)
  • forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden (9. klassetrin)
  • gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (9. klassetrin – fælles med fysik/kemi))
  • foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykartering og bosættelsesmønstre, informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner (8. klassetrin)
Fysik
  • Anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed (8. klassetrin - fælles med geografi)
  • kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, herunder tilstandsformer, surhedsgrad, varmeudvidelse, elektrisk- og termisk ledningsevne (8. klassetrin)