Mågekursus

Deltagerne lærer sikre kendetegn på de fem mest almindelige måger. Der er opsamlingsquizzer i forløbet.

Forberedelse

Find et sted hvor der ofte er mange måger. Det vil være en fordel hvis der er skov, hvor deltagerne kan finde grene. Print mågekurset ud, og læs det igennem et par gange.  

Sammenhæng
Den danske natur er spækket med spændende fugle, og det er for mange mennesker især interessant, hvis man får øje på en sjælden fugl. Det kan også være spændende at få øje på en fugl som ikke er sjælden. Måger er fugle, man næsten ikke kan undgå at se, når man befinder sig ved de danske kyster. Måger er ikke bare måger, der er faktisk 51 forskellige arter.Mågekursus 1-4 koncentrerer sig kun om de mest almindelige mågearter i Danmark. 

Mål
At deltagerne på dette kursus får en større tilknytning til naturen, ved at kunne differentiere mellem de forskellige arter, og knytte en lille historie til hver enkelt almindelig art.

Sådan gør du

Mågekurset beskæftiger sig kun med voksne måger i sommerdragt. Anskaf noget fiskeaffald. Dette er der mulighed for hos diverse fiskehandlere. Det koster ikke noget. Ring gerne om morgenen, og sig hvor meget der skal bruges. Fiskeaffald er det eneste man må smide i havet, og det er mågernes favoritmad.

Mågekursus 1

Hvis der er mulighed for at vælge mellem flere kyster, så undgå en badestrand, og kysten hvor der normalt er flest måger (dette kan være svært, da måger flytter sig meget.) Gå langs kysten med deltagerne. Spørg deltagerne om hvad de ved om måger. Set fokus på at det er den mest almindelige fugleorden ved de danske kyster. Måger har et lidt blakket ry. Tal med deltagerne om dette.

Kendetegn på de tre mest almindelige mågearter:

Hættemåge
Det er den mest almindelige måge i Danmark (ca. 150.000 ynglende par). En voksen måge har «hætte» på om sommeren, og en prik/strej bag øret om vinteren. Hætten går fra øverst på baghovedet, til midt på halsen. Har røde ben og rødt næb, som den eneste (almindelige) måge. Er Danmarks mindste (almindelige) måge.

Sølvmåge
Det er Danmarks næst mest almindelige måge (ca. 60.000 ynglende par). Er en stor måge (60 cm fra halefjer til næbspids). Har gult næb, med en rød prik yderst og lyserøde ben (i modsætning til sildemåge, som også har gule ben). Den har sølvgrå vinger og et gråplettet hoved. Står tit og stamper i jorden, for at få regnorme op, da disse reagerer på bankelyde.

Stormmåge
Er Danmarks tredje mest almindelige måge (ca. 30.000 ynglende par). Er en lille eller mellemstor måge med et lille gult næb og grønlige ben. Den har lyst hoved og grå vinger.

Mågekursus 2:

Del deltagerne op i to hold. Giv dem nogle spørgsmål og lad dem diskutere sig frem til et svar. Tæl ned fra tre, og lad en repræsentant fra hvert hold, svare på samme tid. Bed dem derefter om at uddybe. Tæl point, hvis stemningen er til det. Sørg for at rette evt. fejl, og følg op med forklaring.

Spørgsmål.
Hvilke farve ben og næb, har hættemågen? Hvorfra og hvortil går hættemågens maske? Er en sølvmåge en stor, eller en lille måge? Hvordan ser sølvmågens næb ud? Hvilken farve ben har sølvmågen? Er stormmågen en stor måge? Hvilken farve næb har stormmågen? Hvilken farve ben har stormmågen?
Hvis man har med yngre deltagere at gøre, kan man udprinte tegninger af måger, og lade deltagerne farvelægge ben og næb.

Kast evt. noget fiskeaffald ud på kysten i håb om at der kommer måger. Hvis der kommer måger, så prøv at artsbestemme.
Det er også en mulighed, at give deltagerne en pose med fiskeaffald, og lade dem dele sig ud på kysten for at lokke måger til sig.

Mågekursus 3

Dette handler om måger generelt.

Måger ligger normalt 2-3 æg om året. For det meste er det kun den ene mågeunge der overlever og bliver flyvefærdig. Måger ruger i kolonier, det vil sige, at der ligger en masse måger på æg. De ligger meget tæt, og som regel på kysten. Hvis man kommer tæt på en koloni, kan mågerne blive meget aggressive, flyve op, og tage styrtdyk. De skriger højt, og sender tydelige signaler om at man er kommet for tæt på. Måger er hvide, og det gør at andre måger kan se dem langvejs fra, og dermed søge hen mod en større gruppe. Der er ofte mad når flere måger er samlet. Måger spiser mange forskellige ting. Fisk, (døde og levende) fiskeaffald, fugle, fugleunger, fugleæg, insekter, orme. Organisk affald. Stormmåger ses ofte højt til vejrs i sensommeren, for at fange flyvemyrer. Måger kan dreje kæben ad led, og dermed kan de nedsvælge et dobbelt så stort bytte, som de ellers ville have kunnet. Små måger er ofte polygame (det vil sige, at de skifter partner engang imellem). Store måger er ofte monogame (det vil sige, at de har den samme partner hele livet).

Find en pind, som du tror har samme størrelse som en måges vingefang (fra vingespids til vingespids).
Tag en tommestok og mål de pinde i har indsamlet. Hvis du har fundet en pind der er mellem 86 cm, og 166 cm, har du fundet størrelsen på en almindelig voksen måges vingefang. Hættemåge 86-99 cm. Stormmåge 100-115 cm. Sølvmåge 123-148 cm. Sildemåge 117-134 cm og Svartbag 144-166 cm

Mågekursus 4

Dette kursus handler om sildemågen og svartbagen.

Sildemåge
Er en stor måge, med meget gule ben og gult næb med rød prik. Den har et hvidt hoved (til forskel fra sølvmåge) og er blygrå på oversiden af vingerne. Har forholdvis spidse vinger og næb. Er almindelig (4.400 ynglende par), dog mere sjælden end de tre måger fra mågekursus 1. Sildemågen kan dykke ned under vandet, og fange fisk.

Svartbag
Har en dyb leende, langsom, og nasal ryst (stemme). Er den største måge i Danmark. Er sort på oversiden af vingerne. Har kødfarvede ben, gult næb med rød prik. Kan forekomme rank og majestætelig. Den kan sluge en hættemåge i en mundfuld.

Spørgsmål til deltagerne

Prøv at se om deltagerne kan huske, hvad de har hørt ved at stille nedenstående spørgsmål. Sørg for at alle har mulighed for at blive hørt.
Hvad hedder den største måge i Danmark? Hvordan kan måger spise fisk, der er er større end deres åbning i næbet? Hvor ligger mågerne æg, og ligger de æg alene? Hvad er et vingefang, og hvor på mågen måler man det? Nævn en måge, som har rødt næb og røde ben. Hvad spiser måger, nævn fire ting? Hvor mange flyvefærdige unger får en måge normalt om året? Nævn tre måger, med gult næb med en rød prik på. Hvordan ser man forskel på en sølvmåge og en sildemåge. Hvordan ser man forskel på en sølvmåge og en svartbag?

Bearbejdning

Tegn:
At deltagerne kan svare på spørgsmålene.
At deltagerne efterfølgende sætter navne og historier, på mågerne.

Evaluering:
Dan dig et overblik over om alle deltagere kunne svare på en del af spørgsmålene.
Find ud af om dem der evt. ikke deltog/svarede på spørgsmål, ikke havde forstået hvad du sagde, eller om der er andre grunde. 

 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknologi, Biologi
Klasse:4.- 6.klasse og 7.- 9. klasse
Sted:Kyst og hav
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Institution

Kontaktperson

Grej

En tommestok, evt. kikkerter, evt. fiskeaffald.

Tid

Forløbet kan udføres på et modul. Eller kan puttes ind som en del af et kystforløb, på fem undervisningsgange.

Undervisningsmål

Kolofon

Forfatter: Jens Jakob Jakobsen, specialeskrivende, jensemand85@gmail.com