Tang – Hvad er det egentlig?

Find tang langs kysten og i det lave vand. Undersøg tang - og lær forskellige grupper og arter at kende. Lav et tang-herbarium - og lær om, hvordan mennesker bruger tang.

Tang - nogle af de arter man kalder brunalger.

Kort om forløbet

Eleverne indsamler så mange forskellige slags tang som muligt, på stranden og på det lave vand. De indsamlede alger artsbestemmes ud fra billeder i artshåndbogen.

Forberedelse

Inde eller ude:

  • Tal med eleverne om, hvad det er I skal lave og lære.
  • Fortæl om, hvad tang er (se nedenfor).
  • Vis eleverne artshåndbogen - og fortæl de, hvordan man kan opdele de forskellige arter af tang i hovedgrupper.
  • Kig arbejdsarket igennem - og tal om, hvad I skal.

Her er lidt viden om tang
Tang er fællesbetegnelse for alger og enkelte blomsterplanter der gror under vandet. Alger er langt de fleste – der er mindst 35.000 arter hvoraf ca. halvdelen lever i havet. Algerne inddeles i 3 store hovedgrupper: Rødalger, Brunalger og Grønalger. Af blomsterplanter er der kun Ålegræs i danske farvande.

Alle alger producere ilt gennem fotosyntese, ligesom planterne på landjorden. Der er dog enorme mængder af dem, sammenlignet med planterne på landjorden og det skønnes at helt op til 90% af atmosfærens ilt kommer fra algerne. Algerne er derved en meget vigtig brik i jordens store økosystem.

Tang indeholder generelt en lang række vigtige vitaminer, mineraler og essentielle aminosyrer, men næsten ingen kalorier – en kombination der gør tang til en meget sund spise. Historisk set har tang da også været på menuen i stort set hele verden, og der er stadig mange lande, hvor tang er en helt almindelig ingrediens i den daglige madlavning.

I Danmark er interessen for at spise tang stærkt voksende, og der arbejdes flere steder på at udvikle systemer til dyrkning af tang. Tang er også en væsentlig ingrediens i Nyt Nordisk Køkken.

Sådan gør du

Tag din klasse med ud til stranden og:

  • Saml tang på det lave vand og i opskyllet på stranden.
  • Læg de indsamlede eksemplarer i en fotobakke med lidt vand og forsøg at artsbestemme dem ud fra billederne i artshåndbogen. 
  • Lad eleverne afkrydse de fundne arter på arbejdsarket.
  • Hvis der er tid kan de eventuelt gå ud og se om de kan finde de manglende arter. 

Efterbehandling

  • Find eksempler på, hvordan man kan bruge tang i maden – historisk og i dag.
  • Hvilke tangarter bruges mest og kan man selv indsamle og tilberede tangen? (Se opgaven Havet kan spises – Tang)
  • Lav et flot tang-herbarium ved at lægge tangplanterne ud på tykt stykke papir og lad dem tørre (se opgaven Tangbilleder)

Baggrundslitteratur

  • Larsen C.G. og Hansen P. J. 1986: Tang.- Natur og museum 25.4. Naturhistorisk Museum, Århus.
  • Køie M. Kristiansen Å. Og Weitemeyer 2000: Havets dyr og planter, Gads Forlag, København. 
  • Mouritsen O. G. 2009:Tang, grøntsager fra havet, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch, København.

Arbejdsark
Artshåndbog med billeder af de mest almindelige tangarter venligt udlånt af Nationalpark Mols og Naturhistorisk Museum Aarhus.

Besøgssteder
Algecenter Danmark, Grenå. www.algecenterdanmark.dk

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Kyst og hav
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Tid

Cirka 3 timer.

Undervisningsmål

Mål Eleven kan indsamle tangarter på det lave vand og på stranden, og identi...
Mål
Eleven kan indsamle tangarter på det lave vand og på stranden, og identificere dem ud fra en simpel artshåndbog. Eleverne kan bestemme arternes tilhørsforhold til de overordnede grupper af alger.

3-4 klasse
Kompetence område:

N/T Undersøgelse
Kompetencemål: Organismer. Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

N/T: Færdighedsmål
Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe,

N/T: Vidensmål
Eleven har viden om navne og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe

Kolofon

Forfatter

Kristian Herget, Nationalpark Mols Bjerge.

logo-nationalpark-mols-300p_1.jpg

Materialet her er venligst udlånt af Nationalpark Mols Bjerge.