Udvikling af udeskole - en status

En foreløbig status over Undervisningsministeriet og Naturstyrelsens udeskoleprojekt.

Sommer.

I 2014 satte Undervisningsministeriet og Naturstyrelsen projektet "Udvikling af Udeskole" i gang. Projektet løber frem til 2016 og det gennemføres af et konsortium bestående af Metropol, VIAUC, Københavns Universitet og Steno Diabetes Center. 

Resultater
Nu begynder de første resultater at vise sig. Fx arbejder lidt under 20 procent af de danske skoler med udeskole. På mange af skolerne arbejder lærere og pædagoger sammen om udeskole. Projektet viser også, at udeskole i Danmark er startet nedefra - men at efterhånden bliver udeskole mere en del af skolens profil.

Find udeskoler på kort
Vi har fået lov at lægge de skoler, som arbejder med udeskoler ud på kortet på hjemmesiden. Vi er ikke helt færdige endnu, men du kan se de skoler, som er kommet på kortet her.

Demonstrationsskoler
En vigtig del af "Udvikling af udeskole" er at sætte en række demonstrationsskoler i gang. I skoleåret 2014/15 har man i projektet arbejdet med 15 skoler, som har stor erfaring med udeskole. De bliver både fulgt af et forskerhold, som undersøger god udeskolepraksis - og arbejder samtidig sammen med konsulenter om at udvikle kurser og eksemplariske forløb. Skolerne får også faglig sparring på den udeskole de arbejder med.

I skoleåret 2015/16 sættes 50 demonstrationsskoler i gang. De behøver ikke at være erfarne, men skal have lyst til at arbejde med udeskole. De vil få gratis og individuel hjælp af konsulenter.

Konference
Hele projektet afsluttes i 2016 med en stor konference.

Læs mere
Læs hele denne status: "Udvikling af udeskole" i Forskning > Udeskole.