Årstidens traditioner

I Danmark har vi mange forskellige traditioner i løbet af året. Tag traditionerne med ud i naturen, og lad eleverne trille påskeæg, bygge drømmefangere, skære roelygter og gå Santa Lucia. Her er ideer til et helt års traditioner.
Årstidshjul. Grafik: Laura Stæhr Tranevig.

Kort om

Undervisningsforløbet er tilrettelagt med henblik på at arbejde med forskellige traditioner i løbet af året. Derfor kan forløbet bruges løbende, som et tilbagevendende arbejde med traditioner i undervisningen. 
 

Formål

At eleverne:

  • Får en forståelse for, at traditioner er skabt over tid. 
  • Arbejder med deres historiebevidsthed. 
  • Oplever hvordan traditioner i naturen kan forankres. 
     

Sådan gør du

Forår: Tril æg

Eleverne skal på trille æg i et naturområde i nærheden. Her skal de også indsamle naturfarve til at farve deres egne æg.

Forberedelse
Kog hårdkogte æg - 8 minutter. Et til hver elev og lærer i klassen. Afkøl og tag med i klassen sammen med salt og rugbrød.

Find et godt sted, hvor I kan trille æg. At trille æg er ret let. Find en god natursti, som måske skråner lidt. Mål ca. 50 meter stykke af som æggerute. Mærk op med start og slut. Det gælder om at trille sit æg hele vejen - uden at det gå i stykker. Ved enden af stien spiser man sit æg med salt og rugbrød.

Intro i klassen 
Tal i klassen om, hvorfor vi triller æg til påske. Æg blev tilbage i tiden sammenlignet med opstandelsen og derfor indgik æg i størstedelen af den mad, som man spiste til påske. I den forbindelse blev æggene dekoreret af madmor, som brugte naturens materialer til at farve med. Børnene kunne senere bruge æggene til at trille mod hinanden i diverse dyster. Fx hvem der kunne trille længst ned ad bakke, hvem kunne trille ind i modstanderens æg uden at ødelægge sit eget osv.   

Gruppearbejde 
Del eleverne op i grupper af 4. Undersøg i klassen hvilke blomster og blade, som kan afgive farve og som I kan bruge til at farve jeres æg med. Så er I forberedte til at skulle ud i naturen og finde materialerne.

Sådan gør du
I skal nu på tur til jeres lokale naturområde. Her skal I indsamle forskellige naturmaterialer, som I kan bruge til at farve jeres æg. Hvis I ikke kan finde materialer i skoven, kan I også bruge rødløgsskaller, rødbedetern eller andre ting, som bruges i køkkenet. Dem kan I evt. have med hjemmefra.

At male æg
Når I har indsamlet forskellige materialer, som kan afgive farve, skal I finde et godt sted i skovbunden at sidde. Her kan I starte med at tage en snak i plenum om hvilke materialer I har fundet, samt hvilke farver I tror, at materialet vil afgive. 

Herefter kan I påbegynde jeres maling af æggene. Knus og bland jeres naturmaterialer med lidt vand i en skål, og bland godt sammen for at lave naturmaling, mal på jeres æg med pensel eller græsstrå eller fingrene.  I kan også lave naturtryk direkte på æggene ved at trykke eller gnide naturmaterialerne på æggene. 

Når I har dekoreret æggene, skal I vise dem frem for hinanden. Tag en snak om, hvad I har malet, og hvorfor I forbinder dette med påske. 

Tril æg 
Nu er I klar til at trille æg mod hinanden. Opstil i fællesskab en række regler. Man får fx minuspoint, hvis man kommer til at ødelægge andres æg.

Tilbage i klassen 
Når I kommer tilbage i klassen, kan I tage en snak i fællesskab om hvilke traditioner, I selv har til påske. 

  • Triller eleverne æg i deres familie? 
  • Finder de påskeæg i haven? 
  • Hvordan fejrer eleverne påske derhjemme?
  • Hvorfor tror de, at man stadig fejre påske?
     

Sommer: Drømmefanger til Sct. Hans

Forberedelse
Eleverne skal arbejde med Sankt Hans - og bygge drømmefangere.

Intro i klassen 
Kort snak med eleverne om, hvilke traditioner de har i forbindelse med afholdelsen af Sankt Hans. Man kan med fordel skrive alle deres traditioner op på et stykke karton, som kan hænge i klassen. 

Gruppearbejde 
Eleverne skal undersøge hvorfor vi fejrer Sct. Hans i Danmark. Tal med hele klassen om hvorfor. Snakken skal gerne ende med, at eleverne får viden om, at Sankt Hans er en blanding af hedenske og kristne traditioner, hvor man fejre Johannes Døberens fødselsdag og tænder bål, for at skræmme onde kræfter væk.

Fælles refleksion 
Efter endt gruppearbejde tages der en snak i klassen, om hvorvidt eleverne kender til andre måder at skræmme onde kræfter væk på?

Sådan gør du
I skal nu på tur til det lokale naturområde. Her skal I indsamle forskellige naturmaterialer. 

Byg en drømmefanger 
I kan bruge jeres indsamlede naturmaterialer til at producere jeres egne drømmefangere, som kan skræmme onde kræfter væk. Det kan være, at hver drømmefanger skal indeholde minimum tre forskellige naturmaterialer. Byg jeres drømmefangere i skoven og hæng dem op på skolens område.

Du kan lave en drømmefanger som et hjul - eller på en pind. Eller lade eleverne selv finde på, hvordan de med pind, snor og naturmaterialer kan lave ophæng, der kan indfange onde drømme. 

Drømmefanger på pind. Tegning: Laura Stæhr Tranevig.
Drømmefanger på pind. Tegning: Laura Stæhr Tranevig.

 

Bearbejdning i klassen
Når I kommer tilbage i skolegården, kan I hænge jeres drømmefangere op. Herefter kan I med fordel tage en snak i plenum om følgende refleksionsspørgsmål: 

  • Hvorfor tror I, at man stadig brænder hekse af til Sankt Hans?
  • Hvad gør I, når I drømmer noget dårligt?
  • Tror I også, at man drømte dårlige drømme tilbage i tiden?
  • Findes der stadig onde kræfter?
Drømmefanger. Tegning: Laura Stæhr Tranevig.
Drømmefanger som cirkel. Tegning: Laura Stæhr Tranevig.


Efterår: Allehelgens aften

Forberedelse i klassen
Allehelgensaften er en gammel katolsk skik, som fejres d. 31. oktober, hvor man tændte lys og mindedes de døde. I dag fejrer vi dagen, bedre kendt som halloween, ved at klæde os ud og skære i græskar. 
Tilbage i tiden brugte man roer til at lave lygter, som også var orange og sorte. Dette var med til at symbolisere lyset og døden. 

I plenum kan I tale om, hvordan allehelgensaften var en overgangfest mellem sommer og vinter. Kender vi til andre overgangsfester? Hvorfor tror I, at lys blev tændt? 

Sådan gør I
Udskæring af roelygter 

  • I skal nu i gang med at lave jeres egne roelygter. I kan gøre følgende:
  • Skær den grønne top af roen. 
  • Skær roden af, og gem den som hat til din lygte. 
  • Udhul herefter roen, så den har en ca. 2 cm tyk skal. 
  • Snit bunden til, så roen kan stå af sig selv. 
  • Herefter kan der snittes øjne, næse og mund. 
  • I er klar til at placere jeres roelygter rundt omkring på skolen. 

Nb: Hvis ikke I kan finde roer, kan I bruge græskar, og gemme indmaden til en græskarsuppe. 

Bearbejdning
Når I har placeret jeres lygter rundt omkring på skolen, kan I tale om hvordan lyset har spillet en central rolle op gennem tiden. 

  • Hvad har man brugt lys til førhen?
  • Giver det samme stemning om man bruger roer eller græskar?
  • Hvilken stemning giver det at placere lys rundt om på skolen?
  • Hvis vi skulle lave vores egen overgangsfest, hvordan ville den så se ud?


Vinter: Lucia optog

Forberedelse

Intro i klassen
Kort snak med eleverne om hvad Santa Lucia er for en tradition. 
Følgende refleksionsspørgsmål kan blive stillet i klassen: 

  • Hvad er Santa Lucia for en tradition?
  • Hvorfor tror I, at netop denne tradition er blevet så stor i Danmark?
  • Hvem var Santa Lucia?
  • Hvad betyder Lucia for jer?
  • Hvad tror I der vil ske, når I flytter Lucia-optoget udenfor?

Lygter af syltetøjsglas
Inden I skal gå Lucia-optog i skoven, skal I lave jeres egne lygter, som skal fungere som lys i jeres optog. 

  • I starter med at tage et gammelt syltetøjsglas og fjerne markattet på glasset, så det er helt gennemsigtigt. 
  • Herefter tager I et stykke ståltråd og vikler om toppen af glasset, så du dermed kan danne dig en hank.
  • Til sidst finder I lidt mos, som kan lægges i bunden af glasset og et fyrfadslys kan placeres oven på moset. 
  • Nu er I klar til at gå Lucia-optog. 
  • Andet forberedelse 

For at gå Santa Lucia i skoven skal I øve jer på Lucia-sangen. Derudover kan I overveje, om I skal have hvidt tøj på. 

Sådan gør I

Luciaoptog i skoven eller anden natur

  • I skal nu gå Lucia-optog i skoven eller et andet udendørsareal. 
  • Stil jer i optoget, og gå i gang med at gå og synge. 
  • Afslut jeres optog ved et træ, hvor I kan hænge jeres lygter op i grenene. Stå i stilhed i et par minutter og se lyset skabe skygger i træet. 

Formålet med aktiviteten er, at eleverne skal sanse, hvordan det er at gå og synge i skoven, samt hvordan stilheden og lyset kan fremme forskellige følelser hos eleverne. 

Bearbejdning

Når eleverne har hængt deres lygter op i skoven, og I har stået i stilhed og observeret de mange sjove skygger, kan I tage en fælles snak om jeres oplevelse. Her kan I tale om følgende: 

  • Hvilken oplevelse var det at gå gennem skoven og synge?
  • Var det anderledes end at gå på skolen? Stemmer jeres oplevelse overens med hvad I talte om i klasselokalet?
  • Hvordan føltes det kun at have lygterne som lys?
  • Hvilken stemning blev der skabt, når I kom gående i jeres hvide tøj? Havde det være det samme, hvis I var kommet gående i sort tøj?

Fællesmål efter 6. klassetrin

  • Religion, Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik 
  • Historie, Kompetenceområde: Historiebevidsthed