Hypotese - Hvad er det for et ord?

Eleverne opstiller egne hypoteser om planters vækstbetingelser, udvælger enkle undersøgelsesmetoder, observerer, konstruerer enkle modeller samt perspektiverer den opnåede viden til en større sammenhæng i dialog med klassekammeraterne.
Teoretisk model som kan bruges i undervisningen. Billede: Nationalpark Thy.

Forberedelse

  • Kontakt Nationalpark Thy og lav en aftale med en naturvejleder.
  • Hav udprintede arbejdsark og læseark klar.
  • Se listen over grej og forbered ud fra den. 

Opgaven

Hypotesedannelse er en naturfaglig arbejdsmetode, hvor der arbejdes systematisk med undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikationen, jfr. modellen.

Eleverne skal opstille egne hypoteser om planters vækstbetingelser, vælge enkle undersøgelsesmetoder, observere, konstruere enkle modeller samt kunne perspektivere den opnåede viden til en større sammenhæng i dialog med klassekammeraterne.

Elevernes hypoteser undersøges konkret ved at afprøve spiringsforsøg i plastikkrus eller spiringsforsøg i en mistbænk, fx hvad lys og skygge betyder for planters vækst. Spiringsforsøgene og mistbænken fungerer som model for levevilkårene i Nationalpark Thy.

Elevernes arbejde med planternes livsbetingelser, såsom lys og jords betydning for mangfoldigheden af planter, skulle gerne være en øjenåbner for, hvorfor planterne i Nationalpark Thy gror, lige nøjagtigt der hvor de gør.

Når eleverne besøger Nationalpark Thy vil de opleve at fx nåleskov gror så tæt, at de skygger for andre planter. Levevilkårene er anderledes end ude i det åbne landskab. Planter spirer, hvor de er endt som frø og er nødt til at tilpasse sig efter lys- og jordbundsforholdende. De kan ikke spire og gro alle steder, og det er med til at give den forskellighed, vi oplever ude i naturen. 


Sådan gør du

Forløbet vil foregå over tre faser: 

1. Fase: Faglige begreber og hypotesedannelse om gode vækstbetingelser 

Læringsmål
Snak om læringsmål med eleverne.  

Hypotesedannelse - hvad er det for et ord
Det er vigtigt, at eleverne har en grundlæggende forståelse af begrebet ”Hypotese”, og hvad det vil sige at arbejde med hypotesedannelse. Derfor læses i fællesskab teksten om hypotesedannelse, se under arbejdsark om ”Hypotese - hvad er det for et ord?”. 

Efterfølgende kan en CL-struktur styrke den faglige læsning, og desuden give bedre forudsætninger for selv at udarbejde hypoteser. Se arbejdsark, ”Tænk-par-del” eller ”Vi mødes på midten”.

Undersøgelse - viden, spørgsmål og samarbejde
Eleverne skal anvende deres viden om planter i praksis, ved at formulere og undersøge egne hypoteser om optimale vækstbetingelser for planter. Inden eleverne påbegynder dette, kan det være hensigtsmæssigt at deres forforståelse og faglige viden om planter udfordres fx ved at arbejde med faglige begreber i en cooperative learning-struktur (CL-struktur) fx:

  • Fang en makker, se arbejdsark 
  • Dobbeltcirkler, se arbejdsark
  • Besøg en vismand, se arbejdsark
  • Huskesedler, se arbejdsark

Grundlæggende viden om planter (Dette afsnit kan springes over)
Hvis eleverne har brug for yderligere viden om planter, er der mulighed for dette på følgende arbejdsark, ”Links til faglig viden om planter”.

Der kan arbejdes med den faglige viden om planter og vækstbetingelser på forskellige måder: 

Faglig læsning
Der kan sættes fokus på faglig læsning ved, at eleverne arbejder med VØL-læsestrategi. Det kan de fx gøre ud fra ordkortene fra arbejdsarket: ”Besøg en vismand”. Med VØL-læsestrategi starter eleverne med at diskutere eller skrive om: 

  • Hvad Ved de om fx ”Fotosyntese”? 
  • Hvad Ønsker de at vide om ”Fotosyntese”? Herefter læses om ”Fotosyntese” ved selv at finde viden herom eller ved at bruge ovenstående links, der giver en grundlæggende viden om planter (Eller se arbejdsark, links til faglig viden om planter). Til sidst diskuterer eleverne: 
  • Hvad Lærte jeg om ”Fotosyntese”?  

En fælles teori- og videns-plakat
Eleverne kan arbejde i grupper og har hver et område at arbejde med. Det kunne være de forskellige links med faglig viden, som er skrevet ovenfor (Eller se arbejdsark: ”Links til faglig viden om planter”). Kravet til hver gruppe er at lave en tegning og en beskrivelse om deres område, som skal limes på en fælles teori- og vidensplakat. Gruppen skal fremlægge deres viden for klassen. Billedet er et eksempel på en fælles teori- og vidensplakat om planter. Plakaten kan styrke den fælles vidensdeling og kommunikation både mellem lærer, naturvejleder og elever. Se et eksempel herpå i arbejdsark: "Teori- og vidensplakat".  

Observation og vedvarende observation
Elevernes forforståelse og evne til at observere planter kan udfordres med en øvelse, der hedder ”Observation og vedvarende observation”.  

Eleverne skal nøje observere og beskrive en plante. Når eleverne umiddelbart ikke kan fortælle mere skærpes elevernes observation vha. udstyr.

Efterfølgende skal de indsamlede observationsdata systematiseres og fortolkes. 

Øvelsen er god til at observere mere dybdegående og forhåbentlig få eleverne til at anvende flere naturfaglige begreber. Den vedvarende observation udfordrer elevernes forforståelse og viden om planter. Se arbejdsark: ”Observation og vedvarende observation”.

Elevernes egne hypoteser
Eleverne arbejder i grupper, hvor de skal udarbejde forslag til hypoteser for gode vækstbetingelser. 

På arbejdsark, ”Vi mødes på midten” kan eleverne komme med forslag til hypoteser. 

Der afsluttes med en opsamling, hvor elevernes forslag til hypoteser skrives op på tavlen, så alle forslag diskuteres i fællesskab. 

Der kan ses eksempler på hypoteser om gode vækstbetingelser under arbejdsarket, ”Eksempler på hypoteser”.


2. Fase: Undersøgelse, indsamling af data og modellering 

Undersøgelse af hypotese
Eleverne arbejder i grupper og vælger en hypotese, de ønsker at undersøge. I arbejdsarket: ”Undersøgelse af hypotese” kan eleverne skrive deres forsøgsvejledning, observationer for undersøgelse 1 og undersøgelse 2, ordne data, sammenligning samt konklusion.

Sammenligning af data og konklusion kræver, at der udarbejdes minimum to undersøgelser. De kan vælge om, de ønsker at foretage undersøgelserne i plastkrus eller i en mistbænk. 


3. Fase: Perspektivering af modellen i forhold til den virkelige verden

Elevernes arbejde med hypoteser om spiring, bliver en model for, hvilke faktorer der har betydning for planters og frøs vækstbetingelser i den virkelige verden. Gennem deres arbejde vil eleverne opleve at vand-, lys- og jordbundsforhold har betydning for spiringen. Deres konklusioner herom vil være givende at få perspektiveret til Nationalpark Thy. Hvordan er vækstbetingelserne for træer og planter i Nationalpark Thy? Hvilke konsekvenser har det for planterne, når der ikke er optimale vækstbetingelser?

Under supplerende opgaver er der eksempler aktiviteter, hvor der arbejdes naturvidenskabeligt med begrebet hypotese i Nationalpark Thy. 

Eleverne kan: 

  • designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse
  • bruge spiringsforsøg som model til at forstå planters livsbetingelser i naturen
  • se muligheder og begrænsninger ved modeller        
  • udføre enkle feltundersøgelser i naturområder
  • beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser

Eleverne har viden om:

  • variable i en undersøgelse
  • plantens opbygning, livscyklus, tilpasning, levesteder og fotosyntese 
  • karakteristiske naturområder

Kommunikation - brug den tilegnede viden til at:

  • perspektivere natur til omverdenen og aktuelle hændelser
  • argumentere og kommunikere om enkle forhold inden for natur