Myrernes forunderlige liv

Lær om myrer, deres livretter og forhold til andre myrer gennem observationer og undersøgelser.
Sort havemyre. Foto: James Linsey at Ecology of Commanster.

Formål

Eleverne skal:
•    Lærer om myernes liv.
•    Undersøge, hvad myrerne spiser. 
•    Undersøge hvor aggressive myrer er overfor myrer fra andre tuer.
•    Lære om hypotesedannelse og undersøgelse. 

Forberedelse

Hvor skal I være 
Find et godt sted i naturen, hvor der lever flere forskellige myrearter. Gå fx efter de sorte havemyrer, da de er udbredt i hele landet. De sorte havemyrer lever helst lysåbne steder, evt. lysåbne områder i skove - men de kan findes mange steder. Vil I undersøge flere arter, kan I med fordel gå efter den gule jordmyre, da denne overtager boet fra bl.a. de sorte havemyrer. 

Print
Print observationsskema og forsøgsopstilling, så I kan tage det med i felten.  

Find sjove facts 
Fx kan myrer virke som små landmænd i forhold til bladlus. Flere arter lever af enten bladlusen selv, eller af bladlusens "honningdug" (sukkerholdigt ekskrement). Nogle myrer holder bladlus i en form for stalde, hvor de beskytter dem mod andre rovdyr.

Forberedelse af elever
Del eleverne op i grupper - og forbered jeres madforsøg og opstil hypoteser. I kan benytte lejligheden til at tale om etikken ved dyreforsøg - og hvordan I skal behandle små dyr.

Hypotesedannelse
Tag en fælles snak i klassen omkring myren. Hvad ved vi om den, og hvordan den lever? Hvad tror I den spiser ude i naturen? Eleverne kan også læse om myrerne på net og i bøger.

Opstil nu sammen med eleverne en hypotese om myrernes livretter. Hvis eleverne har den hypotese, at myrernes livret er kødpølse, så skal de finde tre andre mulige livretter ud over kødpølse, så de kan teste deres hypotese. Eksempler på mulige livretter kunne være: Død flue, lort, blad, bær/frugt og sukker, (som erstatning for honningdug).

Sådan gør du

Find myrerne
Når I kommer ud til jeres område, skal eleverne i grupper finde ud af, hvor myrerne lever. Den nemmeste metode er at finde et solbeskinnet område og så ellers bare lede i græsset. Se om I kan finde noget, der minder om en myretue. Nogle myrer lever også i jorden.

Observer Myrerne
Når I har fundet et myrebo - en myretue eller i jorden - så sæt jer ned og observer myrerne. Brug evt. observationsskemaerne til at undersøge myrernes levevis. 

  • Hvor er boet placeret? 
  • Hvor går myrerne hen?

Lad eleverne undersøge, svarer på spørgsmål og evt. selv stille flere. 

Hvad spiser myrerne/hvad er deres livret 
Når eleverne har observeret myrerne, kan de gøre klar til at teste deres madhypoteser. 

  1. Del et A4-ark i fire felter - og placer de fire livretter i hvert sit felt.
  2. Placer en myre i midten af arket. 
  3. Brug nu lidt tid på at observerer myren. Hvor befinder den sig mest? 
  4. Noter den livret myren, som valgte og gentag med flere myrer. 
  5. Noter også gerne, om myren spiser på stedet, eller forsøger at transporterer maden væk. 

Alternativt kan papiret lægges på en af boets vandringsruter, og livretten noteres som den ret, der er flest myrer ved. Det er dog stadig en fordel at gentage forsøget med flere vandringsruter. 

Husk 1: Alle grupper bør lave den samme type undersøgelse, med de samme livretter og samme antal gentagelser. 
Husk 2: Eleverne skal behandle myrerne varsomt - ja, som de selv vil behandles.

Er myrer aggressive overfor andre myrer?
Nu skal vi gøre klar til at teste myrens adfærd. Det kan I gøre i grupper - eller som et fælles forsøg.

  1. Find 4 myre fra 2 forskellige tuer, så i har 8 myrer i alt. 
  2. Sørg for at holde de to tuer adskilt, inde forsøget starter. Observer evt., hvordan myrerne opfører sig overfor vennerne i deres egen myretue.
  3. Følg nu illustrationen for forsøgets opstilling. Brug evt. en petriskål eller en kagering. Det vigtigste er at der er to indhegninger.
  4. Placer en myre fra tue nr. 1 i den ydre ring, og en myre fra tue nr. 2 i den indre ring. 
  5. Efter et minut, fjernes den indre ring, sådan at de to myrer kan mødes. 
  6. Observer myrerne. Hvis de bider sig fast, tæller det som et angreb. (Lav evt. en skala til vurdering) 
  7. Er der ikke observeret aggressioner efter et par minutter, så slip myrerne fri og gentag forsøget med næste hold af myrer. Der er fire møder mellem myrer fra de to myrertuer.

Husk at notere, hvad I observerer. 

Forsøgsopstilling til Myrernes forunderlige verden. Illustration: Danmarks Naturfredningsforening.
Her er forsøgsopstilling til at undersøge, hvor aggressive to myrer fra hver sin tue er.
Illustration: Danmarks Naturfredningsforening.

Bearbejdning

Databearbejdelse 
Når I er tilbage i klassen, skal data bearbejdes.

Hvad er myrernes livret: 

  1. Grupperne sammenligner egne datafund om livretter. Valgte alle myrer i alle forsøgsgentagelser det samme? 
  2. Sammenlign alles fund. Fandt alle den sammen livret? Skriv op på tavlen.
  3. Sammenlign resultatet med hypotesen. Havde i ret? Skriv op på tavlen.
  4. Overvej hvorfor/hvorfor ikke. Evt. ved at undersøge, hvad myrerne naturligt lever af. Måske er det forskelligt over året.  

Lav evt. gennemsnitsudregninger, brøker, grafer og lign.

Hvilke myrere er aggressive mod andre arter?
Lav opsamling af forsøget i på tavlen. Som med livretten kan eleverne også her gøre brug af gennemsnit, brøker, sammenligninger og lign. til at finde ud af, om alle myre var mere eller mindre aggressive. 

Snak om hvorfor/hvorfor ikke myrerne er aggressive. 
- Sort havemyre er meget modig og dominerende og kan være aggressive. 
- Gul jordmyre udnytter kolonier fra andre myrer. Her sniger dronningen sig ind og overtager langsomt boet.

Myrens forunderlige verden
Tilbage i klassen kan I bruge jeres indledende observationer og jeres forsøgsresultater til at lave en planche, en rapport eller en fortælling, som fortæller om myrerne forunderlige verden. Undersøg, om jeres fundene informationer stemmer overens med, hvad internettet siger.

UV-mål for faget Natur/teknologi, 6 klasse

  • Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. 
  • Eleven har viden om variable i en undersøgelse. 
  • Eleven har viden om karakteristiske naturområder.
  • Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber.
  • Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber.