Så solsikker

Så solsikker, arbejd med sprog og skriv instruerende tekster.

Formål:

Lære om genren instruerende tekster, øve stavning og så solsikker i skolehaven.

Forberedelse:

  • Find eksempeltekster
  • Køb solsikkefrø
  • Installer Book Creator

Sådan gør du:

Der arbejdes ud fra principper om opdagende skrivning.

  1. Læs nogle instruerende tekster sammen, og tal om teksternes formål, struktur, layout og sprogbrug.
  2. Gå ud i skolehaven. Medbring solsikkefrø i poser, Ipads eller kameraer, linealer, graveskeer, vandkander.
  3. Hvordan skal man gøre, når man sår solsikker? To og to læs piktogrammet bag på frøposen.
  4. I grupper: så et antal solsikker, sådan som der står i piktogrammet, at man skal gøre.
  5. Skriv samtidig (eller gå tilbage til klassen) en instruerende tekst til andre om, hvordan man sår solsikker. Brug tegninger/fotos, tekst, evt. lyd.
  6. Idé: udnævn evt. en gartner, en sprogkaptajn, en skriverkarl og en oplæser for hver gruppe.

Baggrund

Når man arbejder med opdagede skrivning, kan det virke motiverende at tale om samt producere sprog og tekster samtidig med, at man arbejder ”praktisk”. Så man kan betragte sproget i funktion.

Øvelsen kan også laves på mellemtrinnet med et skarpere fokus på genre, sprog, layout, etc. For eksempel punktopstilling, illustration, trin for trin opbygning af teksten, brug af imperativ, materialeliste, overskrift, etc.

Hvis man ikke vil lave I-bog i Book Creator, bruger man bare papir og blyant.

Se et eksempel på en indskolingselevs I-bog skrevet i Book Creator her

Læs også

Viser  ud af