Afstand og jagt

Eleverne lærer at vurdere afstand til vildt i felten med håndholdte målepinde og ligedannede trekanter.

Tegning viser dreng der vurderer afstand med målepinde.

Kort beskrivelse

Eleverne laver håndholdte målepinde med det formål at kunne vurdere og beregne afstande til forskellige dyr de møder, som de ville skulle gøre det, hvis de var på jagt og skulle vurdere skudafstand.
 

Formål

  • At eleverne får erfaring med at vurdere afstand.
  • At lære eleverne at anvende geometri i virkeligheden gennem arbejde med ligedannede trekanter
  • At eleverne træner færdighedsregning i felten og indsamler data.
  • At eleverne arbejder med matematik i praksis i en sammenhæng hvor biologi og geografi naturligt inddrages.
     

Forberedelse

Undersøg området
Kontakt eventuelt en naturvejleder eller jæger, der kender det naturområde I skal ud i, for at få forhåndskendskab til stedets dyreliv og dyrenes vaner, så I kan opsøge dem. Hvor drikker dyrene? Hvor søger de føde? Hvor skjuler de sig om natten? Og hvor går deres veksler (stier)?
 
Du skal undersøge:
  • hvilke dyr I kan finde hvor i området.
  • hvor ”lange” de er fra snudespids til bagpart (se skema nedenfor).
  • hvad de lever af (se dyreartikler i Leksikon).
  • hvor der er gode steder at finde spor efter dyr.
  • hvilke spor dyrene efterlader sig. Her kan håndbogen ”Dyrespor fra pattedyr og fugle” af Preben Bang og Preben Dahlstrøm fra
     
Gads forlag – eller en anden bog om dyrespor - være en hjælp. I kan også finde dyrespor under de enkelte dyrearter i Leksikon – og i kopiarkene her:
 
Du skal inddele skoven i områder som eleverne skal gennemsøge for dyr enkeltvis eller i grupper, enten på baggrund af samtalen med naturvejleder eller jæger, eller på baggrund af din egen rekognoscering.
 
Overvej også om du vil placere dyresilhuetter i skoven, så eleverne ved at der er gemt ”mål” til dem, hvis de ikke er så heldige, at der er dyr i skoven den dag I kommer derud.
 
Lav målepinde i skolen eller i skoven
Til øvelsen skal I bruge målepinde, som eleverne selv snitter af friske grene. Du må selv vurdere om det er smartest at I laver målepindene i skolen og prøver dem af før I tager i skoven – eller om det er hyggeligt at starte skovturen med at snitte målepinde og lære at bruge dem der. I kan evt. bruge linealer som målepinde i skolen, så I kan øve jer i metoden før I står i skoven.
 
Under alle omstændigheder skal I bruge fingertykke grene eller små træer til målepindene - og dem skal du enten få fat på til skolen - eller aftale med skoven at I må skære derude.
 
Sådan laver I målepinden:
  • Afkort en gren eller lille træ til en fods længde.
  • Skær kviste af grenen
  • Skær pinden til en lille tommestok, ved at skrælle 1 cm bark af, lade 1 cm bark sidde, skrælle 1 cm bark af osv.
    I kan også vælge at bruge tommer i stedet for centimeter.
     
Afstand og jagt
For jægeren er det helt centralt at kunne vurdere afstanden til de dyr han opdager, når han er på jagt. Første gang jægeren ser et dyr, skal han vurdere om det er tæt nok på til, at han kan snige sig ind på det. Hvis han sniger sig tættere på – og dyret ikke opdager ham – skal han senere vurdere om det er tæt nok på til, at han kan skyde!
 
For hvert vildtart er der særlige regler for, hvor tæt jægeren skal være, før han må afgive skud. Reglerne er lavet, for at gøre sandsynligheden for at jægeren rammer dyret rent så stor som mulig, så dyret dør en hurtig død. I tabellen nedenfor kan du se de skudafstande jægerne bruger for forskelligt vildt.
 
Vildt
Skudafstand må ikke være større end:
Råvildt 20 meter
Ræv
Gæs
25 meter
Hare
Fasan
Agerhøne
Ringdue
Ænder
m.fl.
30 meter
 
Diskuter med klassen hvorfor det er vigtigt at kunne vurdere afstand, når man er på jagt. Diskuter også med klassen, hvorfor det er en fordel at kunne få en fornemmelse af afstand i det hele taget.
 
Hvordan vurderes afstand til et dyr med ligedannede trekanter?
Som optakt til turen kan I med fordel tale om ligedannede trekanter. Hvad der er specielt ved dem? Og hvordan kan man bruge ligedannede trekanter til at vurdere afstand til et dyr med?
 
På tegningen nedenfor ser du to ligedannede trekanter indeni hinanden. Den ene er stor og består af siderne A, B og C. Den anden er lille og består af siderne a, b og c. Vinklerne i den lille trekant er de samme som vinklerne i den store trekant. Derfor kalder man dem ligedannede trekanter.
Her er en to ligedannede trekanter. Som du kan se er vinklerne ens i de to trekanter - og forholdet mellem siderne parvis konstant. Tegning: Eva Wulff.
 
Ved ligedannede trekanter er forholdet mellem siderne i de to trekanter parvis konstant:
 
A = B = C
a    b    c
 
Når eleverne skal vurdere afstanden til et dyr med en målepind, så bruger de teorien om de ligedannede trekanter (se tegning nedenfor). Eleven har skåret 1 cm mærker i sin målepind. Når han ser et dyr, holder han målepinden ud i strakt arm, så den dækker dyrets krop og sætter tommelfingerneglen der hvor dyrets krop ender (a).
 
Trekanterne fungerer på denne måde
  • Den lille trekant abc er jægeren, a = målet på målepinden, b = jægerens arm
  • Den store trekanten ABC er skoven og dyret, A = dyret fra hale til snude eller bryst, B = afstanden ud til dyret.
Tegning: Eva Wulff
Sådan måler du med målepinden.
Tegning: Eva Wulff.
 
Afstanden måles sådan:
  1. Når du ser et dyr, holder du målestokken op i strakt arm.
  2. Den frie ende af målestokken skal flugte med den ene ende af dyret.
  3. I den ende, hvor du holder på målestokken, skal du sætte din tommeltot, så den på samme tid flugter den anden ende af dyret (se tegning).
  4. Aflæs afstanden på målestokken
  5. Divider målet på målestokken op i den længde dyret har.
  6. Den faktor du kommer frem til skal du nu gange med din egen armslængde.
  7. Resultatet er afstanden ud til dyret.
     
Eksempel:
Du får øje på et rådyr, du holder målestokken op i strakt arm og får enden af stokken og din tommelfinger til at ”indramme” dyret, du aflæser 2 cm.
Du ved fra din tabel at rådyr er ca. 100 cm langt. 100/2 = 50. Din arm er ca. 50 cm. 50 cm X 50 cm = 2500 cm = 25 meter. Må du så skyde efter rådyret?
 
Prøv gerne målepindene og vurderingsmetoden af, før I går i skoven. Hvis I ikke har lavet målepinde endnu, kan I bruge linealer.
 
Matematikken i det er følgende
Teorien om de ligebenede trekanter siger, at forholdet mellem siderne i de to trekanter er parvis konstant:

A = B = C
a    b    c

Når I skal vurdere afstand, ved vi at:

A = dyrets længde (den har vi i vores tabel)
a = dyrets længe på målepinden (den måler vi)
B = afstanden som vi skal finde
b = armens længde (den kender vi)

Vi skal altså finde B. Det gør vi ved først at finde X og bruge den som omregningsfaktor.

A = X     og
a

B = b x X
 
Det hele kan samles i afstandstabellen
 
Dyr
Dyrets længde
(tabel)
Aflæst længde
(målestok)
X = Dyrs længde
     Aflæst længde
Arms længde
Afstand til dyr (B) =
X x arms længde
Rådyr
 
100 cm 2,0 cm 50 50 cm
50x50 cm = 2500cm
          = 25 meter
Rådyr 100 cm 1,3 cm 77 50 cm
77x50cm=3850cm
            = 38,5 m
Rådyr 100 cm 2,6 cm 38 50 cm
38x50cm= 1900cm
          = 19 meter
           
           
           
           
           
           
           
           
           

Forberedelse af turen
Diskuter med eleverne, hvilke dyr I kan forvente at finde i den natur I skal ud i. Eleverne kan undersøge hvert sit dyr i Skoven i Skolens Leksikon – og udfylde dyrekort for hver sit dyr. Du kan finde link til de forskellige dyrekort i en tabel i begyndelsen af forløbet "På jagt med Skoven i Skolen".

Gennemgå hvilke spor dyr efterlader:

  • fodspor
  • ædespor
  • ekskrementer (lort)
  • hår/fjer
  • sæder/reder
  • lugt
  • lydelige territoriespor

Planlæg, hvordan I vil kortlægge de dyr I finder spor af, eller møder ude i virkeligheden. Måske kan I bruge denne Sportabel, som også findes som kopiark. Du kan evt. kopiere de to kopiark over på et A4 ark, som eleverne kan have med i felten.
 

Dyr Spor Bemærkninger
Skovdue 2 fjer
Fjerene var bidt/revet over.
Det tyder på, at duen var taget af en ræv.
Rådyr Klovspor Vi fandt spor lige ved bækken.
     
     
     
     
     
Tegning: Eva Wulff
Længden af et rådyr - fra hoved til halespids.
Tegning: Eva Wulff.
 
Arbejd med størrelsen på dyrene i skoven. Hvor lange er kronhjorte, rådyr, harer, ræv,  gæs fasaner osv. Her er en tabel med dyrenes størrelse. Den kan du også finde som kopiark.
 
Dyr Dyrets længde (stående)
Kronhjort 2,0 meter
Rådyr 1,0 meter
Ræv 1,0 meter
Hare 0,4 meter
Fasan 0,6 meter
Skovdue 0,4 meter
Gås 0,9 meter
 
Del eleverne op i ”jagthold” og giv hvert hold en afstandstabel som de skal bruge i skoven. Det er en god ide at eleverne træner afstandsmåling ude i skolegården og sætter sig ind i metoden – evt. med linealer, hvis I laver målepinde i skoven.
 

Sådan gør du

Når I ankommer til skoven, sender du eleverne ud i jagthold. Hvert hold skal have en form for kort med:
 
  1. Hvis eleverne ser et jagtbart dyr, dvs. en fasan, en hare eller måske et rådyr, skal de først måle og notere afstanden til dyret med målestokken (synsafstanden). Derpå skal de gå forsigtigt nærmere uden at gemme sig - og måle afstanden, når dyret går væk (dyrets flugtafstand) og notere den. Dyrets flugtafstand fortæller noget om hvor ”skræmte” dyrene er. Hvis man sniger sig, vil dyrene altid blive forskrækkede og flygte når de pludselig opdager en.
  2. Finde spor efter dyr og samle, fotografere eller afmærke brugbare dyrespor.
  3. Vurdere antallet af forskellige dyr i deres område.

Når holdene kommer tilbage, samler I alle oplysninger om spor og dyrenes flugtafstande. Hvert hold samler hele klassens resultater – og vurderer hvad det bedst kan betale sig at gå på jagt efter og hvor i skoven chancerne er bedst. Dette kan evt. indtegnes på et kort.

Diskuter målepindenes brugbarhed og eventuelt usikkerhed.

Tilbage i klasse
Tilbage i klassen kan eleverne samle hele klassens resultater.
 
De kan også bearbejde den viden de har indsamlet om dyrenes opholdssteder ud fra dyrespor – og dyrenes nervøsitet ud fra flugtafstande – og tegne et kort over skoven der viser, hvilke dyr der lever hvor - og hvor en jæger med fordel kan gå på jagt.
 

Baggrund

Afstandsbedømmelse og jagt
Når en jæger er på jagt, er det afgørende, at han er i stand til at bedømme afstanden til et stykke vildt han ser - og læse det terræn, der er mellem ham selv og dyret. Hvis jægeren ikke kan læse terrænet, kan han ikke vurdere om han kan komme tæt nok på. Og hvis han ikke kan bestemme afstand, kan han ikke vurdere, om det kan betale sig at bruge kræfter på at jage netop det dyr, med den tid han har og det terræn han skal snige sig igennem.
 
Adgang til skoven
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. Læs mere om adgang til skoven i Leksikon.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Matematik
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Efterår, Vinter

Grej

  • Fingertykke grene eller små træer
  • Save
  • Knive
  • Plaster
  • Tabel over dyrenes størrelse
  • Notesblok til notater og beregninger
  • Klare plastikposer til indsamling af dyrespor
  • Digitalkameraer eller mobiltelefoner til at fotografere dyrespor
  • Dyrespor fra pattedyr og fugle, Gads Forlag
  • Evt. kort over den skov I arbejder i til bearbejdning
  • Kopiark 
  • af afstandstabellen + sportabellen kopieret på hver side af et A4 ark.
  • Dyrenes længde + skudafstand på kopiar.
  • Evt. dyresilhuetter – klip dem ud af pap i naturlig størrelse – og mal dem sorte.

Tid

Forberedelse og bearbejdning derhjemme 2 lektioner.

En skoledag i skoven.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles M...

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Søren Rask Jessen, naturvejleder på Lindet Statsskovdistrikt, srj@sns.dk.

Redaktør:  Malene Bendix.

Tegning: Eva Wulff.

 

Kommentarer