På jagt med Skoven i Skolen

Tag dine elever med på jagt. Her er det centrale forløb i en række af faglige jagtforløb. Find forløb, aktiviteter og kopiark her.

Rådyr kan man støde på under jagt i danmark.

Kort beskrivelse af materialet

En af de bedste oplevelser du kan give dine elever er en dag på jagt i naturen. Det er sådan en dag I kan tale om, når I mødes ved klassens 25 års jubilæum – en dag der huskes og som har stor læringsværdi.
 
Det kan virke uoverskueligt at skulle tage en skoleklasse med på jagt, hvis man ikke selv er jæger. Her er der hjælp at hente. Uanset hvilket fag du underviser i, kan du med undervisningsmaterialet ”På jagt med Skoven i Skolen” indarbejde jagt i skolens faglige arbejde – med både teoretiske arbejde indendørs og praktisk arbejde udendørs.
 
Foto: Danmarks Jægerforbund
Børn på post med Jæger.
Foto: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund.
 
Nu sidder du med kerneforløbet, der beskriver hvordan du planlægger, gennemfører og efterbehandler en jagt-dag med klassen. Forløbet her har som centrale indholdsfag natur/teknik og idræt - og berører dansk, matematik og hjemkundskab.
 
Samtidig har vi udviklet en række faglige forløb, der giver klassen mulighed for at inddrage jagt-temaet i hvert af fagene på 4. – 6. klassetrin:
 

Faglige undervisningsforløb om jagt

Hvert forløb tager udgangspunkt i et fag og har jagt som tema.
 
Materialetype Fag Titel og link
Kerneforløb Alle fag På jagt med Skoven i Skolen
UV-forløb Dansk Jægerlatin
UV-forløb Matematik Afstand og Jagt
UV-forløb Natur-teknik Kranie-værksted
UV-forløb Idræt Drivjagtlegen
UV-forløb Hjemkundskab Rågebryster
UV-forløb Håndarbejde Sy en jagttaske
UV-forløb Billedkunst Tegn landskabet
UV-forløb Sløjd
UV-forløb Musik
UV-forløb Kristendom Respekt!
 

Kopiark

Vi har udviklet en række kopiark, som kan bruges i forbindelse med forberedelse og bearbejdning af jagten - og som kan inddrages i de faglige forløb. Du kan finde dem i højre side. Kopiarkene er skrevet i word - så du kan skrive videre på dem, hvis du vil. Print dem ud på begge sider. 
 

Aktiviteter

Du får også ideer til en række aktiviteter som du kan inddrage i jagttemaet – enten som aktiviteter ved siden af jagten på jagtdagen – eller som aktiviteter i forbindelse med det skolefaglige arbejde.

 
Materialetype
Fag
Overskrift og link
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
Aktivitet
 
UV-forløb
Sløjd og idræt
 
 

Viden om jagt

I forbindelse med forberedelse og bearbejdning kan I finde en lang række videns-artikler om jagt og jagtbare arter i Skoven i Skolens Leksikon. Søg på det ord I mangler – eller søg på ordet ”jagt”, så får I mange relevante ord. Her er et udpluk af ord - med både jagtbare og ikke jagtbare arter:
 
Jagt Pattedyr Fugle
Jagt-ordliste Kronvildt Ænder
Jagtvåben Råvildt Gæs
Jagttegn Dåvildt Måger
Jagtformer Sikavildt Vadefugle
Gevir Hare Hønsefugle
Jægerens udstyr Vildkanin Kragefugle
Drøvtyggere Duer

Jagttider

Grævling (fredet) Knopsvanen (fredet)
  Odder (fredet)  
  Husmår  
  Skovmår (fredet)  
  Ilder (fredet (reguleres))  
  Lækat (fredet)  
  Brud (fredet)  
  Mink  
 
Egern (fredet)
 
  Vildsvin  
 
 

Foto

I Foto&Film kan I finde fotos af dyr, som kan bruges i forbindelse med undervisningen.

 
Dreng med kæp
Der er en jæger i de fleste drenge og piger.
Foto: Malene Bendix.
 

Forberedelse

Allerførst skal du planlægge såvel det praktiske som det teoretiske forløb. Det er en god ide at planlægge forløbet inden sommerferien, hvis klassen skal arbejde med jagt i efteråret (se jagttider i Baggrund nederst i forløbet).

Det betyder, at du helst i god tid skal vælge de fag ud, der skal indgå i et forløb om jagt. Og at du i god tid skal lave aftaler med de jægere, der skal indgå i dagen.
 
Du skal også afklare, om du vil indlede dit jagtforløb med at tage på jagt, om jagten skal ligger midt i forløbet eller om du vil afslutte forløbet med en jagt?  Det er svært at rådgive i det spørgsmål, så det er op til dig selv og den rytme du mener er den rigtige for din klasse.
 
Tid, sted og jægere
Din første opgave bliver, at finde en eller flere jægere, der kan tage jer med på jagt. Her har du flere muligheder:
 
a. Danmarks Jægerforbund har også uddannet et korps af jægere, som de kalder naturformidlere. Kig på Jægerkortet.
 
b. Du kan tage kontakt til den lokale jagtforening for at høre om nogen der er interesserede i at tage klassen med på jagt. Har din lokale jagtforening sådan en person, får du fat i en ildsjæl og en god indgang. Det er vores erfaring, at sikkerheden er høj, når du laver aftaler med foreninger under Danmarks Jægerforbund.
 
c. Du kan også henvende dig til dit lokale enhed af Naturstyrelsen. Her kan du kontakte den lokale naturvejleder, naturskole eller vildtkonsulenten og forhøre dig om mulighederne for at få elever med på jagt. 

d. I nogle kommuner har jagtforeninger lånt eller lejet jagten på kommunale arealer - og det er nogle steder muligt at få pensionister i jagtforeningerne til at deltage i skoletiden. Det er ofte meget erfarne jægere, der viser sig som glimrende formidlere med stor interesse og lyst til at lære børn jægerhåndværket. Grunden til at pensionister er nævnt her er, at jægerne jo skal have fri fra arbejde, for at kunne tage en skoleklasse med på jagt.

e. En femte mulighed er, at der blandt forældrene i klassen er en jæger, der har mod på at tage klassen med ud på sin jagt.

Jæger som gæstelærer
Hvis du kan få en jæger ind i klassen som gæstelærer inden eleverne skal på jagt, er det helt optimalt. Der er mange praktiske ting, der er vigtige for eleverne at vide. Jægeren kan vise noget af det grej, der bruges under jagten og fortælle om dagens forløb og især om de mange uskrevne regler der praktiseres, så eleverne ikke falder helt igennem på dagen.

Alternativet er ikke optimalt, men kan være at mødes med den ansvarlige før jagten starter og gennemgå planen for dagen med eleverne.

Forbered forældrene
Når du har fundet en jæger, der vil tage klassen med på jagt og evt. vil være gæstelærer – og når du har fået lagt tid og sted ind i din årsplan – er det tid at præsentere ideen for forældrene. Fremlæg f.eks. dine planer på det første forældremøde efter sommerferien. Så har du mulighed for at høre om alle er med på ideen, og diskutere evt. kritiske holdninger i god tid, så du slipper for diskussioner få dage før I skal på jagt. Vær forberedt på, at jagt kan være forbundet med stærke følelser, der ikke altid er lige positive.

Er der blandt forældrene enkelte, der ikke vil have deres barn med på selve jagten, kan børnene måske få lov at deltage i de aktiviteter, I sætter i gang ved siden af jagten (se nedenfor). Normalt er det ikke noget problem, men der kan være forældre der siger nej til barnets deltagelse i dagen, og i så fald må eleven typisk følge parallelklassens undervisning hjemme på skolen.
 
Foto: Danmarks Jægerforbund
Børn og jægere.
Foto: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund.
 

Planlægning af jagt-dagen
Når du har grønt lys fra forældrene, skal du have planlagt dagen i samarbejde med den jæger du har fundet. Her skal du og jægeren bl.a. beslutte jer for:

1) Jagtform
Den bedst egnede jagtform til jagt med elever er klap- eller drivjagt. Her er der mulighed for, at alle eleverne er i gang på samme tid. Klap- og drivjagt er meget aktive former for jagt, hvor der sker noget. Her er også pauser mellem såterne, så eleverne kan dele og fordøje de mange indtryk.

2) Hvilken sammenhæng indgår klassen i på jagten?
Skal klassen deltage i en jagt, der er lavet for jer, hvor I er i centrum (a) – eller er det en jagt, hvor I deltager på andres præmisser (b)?

  1. Jagt på klassens præmisser
    Hvis der er areal og jægere nok, kan hele klassen fordeles mellem jægerne på en drivjagt sådan, at halvdelen går med driverkæden og den anden halvdel sidder fordelt bag jægerne i skyttekæden. Hver jæger har en, to eller tre elever at tage sig af og der er intet hastværk. Bliver der skudt vildt, er der tid til at se på det med eleverne. Råvildt kan brækkes (tages ud) og organerne undersøges, fuglenes farver og fjer kan studeres på helt tæt hold, der kan udveksles oplevelser mellem såterne osv. Dette er det optimale.
     
  2. Jagt på andres præmisser
    Hvis I deltager i en jagt på andres præmisser, er situationen ofte en helt anden. Så er det ikke sikkert, at alle kan være med på én gang. Det kan f.eks. være en jagt, hvor der er inviteret jægere med som gæster. Her vil gæsterne være de vigtigste - og I er med som hjælpere. Under denne form kan du måske højest have halvdelen af klassen med på selve jagten – og så skal du have et program for aktivering af den anden halvdel af klassen med jagt-relaterede aktiviteter. To to hold kan bytte halvvejs.
     

3) Planlægning af aktiviteter parallelt med jagten
Hvis hele klassen ikke kan være med på jagt på en gang, kan du og jægeren forberede en række jagt-relaterede aktiviteter, som den ene halvdel af klassen kan arbejde med, mens den anden halvdel går på jagt. Midt i jagten kan de to hold så bytte aktiviteter. Eleverne, der venter, kan f.eks. arbejde med aktiviteter, der er listet i afsnittet ”Kort beskrivelse af materialet” ovenfor.
 
Hvis I ikke har haft en gæstelærer på besøg før jagtdagen, kan en af jægerne også tage den ene halvdel af klassen og vise det grej frem der bruges til jagten. Det kan være våben, ammunitionen, påklædningen, hunden, lokkekald, jagthorn, og meget andet. Elle måske kan han tage jer med ud i et område, hvor der skal foretages vildtpleje. Så kan I være med til at plante nye træer eller buske eller fodre fasanerne.

Mulighederne er mange og tiden udnyttes fornuftigt, inden der byttes hold, men det er vigtig, at du tænker aktiviteter ind i planen for det hold der skal vente. Eleverne kan ikke bare sidde og vente. Der skal ske noget

Forberedelse med klassen
Som i al udendørs undervisning, får eleverne mest udbytte af besøget i naturen, hvis det indgår som en del af undervisningen indendørs – og der er rige muligheder for at knytte jagtemnet til din undervisning i skolens fag.

I afsnittet Kort beskrivelse af materialet ovenfor kan du finde en række undervisningsforløb – et for de fleste af fagene fra 4. til 6. klasse – som handler om jagt og kan kobles på dette centrale forløb hvor klassen er på jagt. Tanken er, at du kan vælge ét eller flere af dem og bruge dem i forbindelse med jagten her.

Vi har udviklet en række kopiark med opgaver som eleverne kan bruge i deres forberedelse til at lære jagt, dyr, våben, naturpleje mm. at kende. I afsnittet Kort beskrivelse af materialet er en tabel med link til de forskellige kopiark.
 
 Nedlagt kronvildt
Et nedlagt stykke kronvildt.
Foto: Peter Lassen.
 

Sådan gør du

SELVE DAGEN

Ankomst
Eleverne vil som regel være meget spændte på dagen. De har glædet sig og har måske også fået oplevelsen af, at det er noget helt specielt de har i vente.

Måske oplever du, at de er lidt fjollede, når du møder dem. Det er meget naturligt i forbindelse med forventningens glæde eller en smule stress over det ukendte. Er der mulighed for, at mødes på jagten en time før den går i gang, er det en god idé. Så kan der falde lidt ro på - og der er tid til at aftale eller genopfriske de aftaler, der er nødvendige.

Sikkerhed
Du må ikke være i tvivl om, at jægeren går på jagt for at skyde dyr, hvis det kan lade sig gøre. Det betyder, at der bliver skudt med skarp ammunition, hvilket stiller krav om sikkerhed. Eleverne bør som et minimum være udstyret med røde refleksbånd og skydebriller og har de mulighed for at være iklædt røde eller grønne veste, evt. cykleveste eller overtrækstrøjer fra fodbold, er det en god idé. Røde bånd og skydebriller ser måske ikke smart ud, men er for jægeren, hvad cykelhjelmen er for cyklisten.

Du skal sikre dig, at eleverne forstår og efterlever de beskeder de får fra jægerne, så ingen kommer til skade. Har enkelte elever problemer med dette, må du trække synderen til side og forklare, at sikkerheden er ekstremt vigtig på en jagt - og hvis man ikke accepterer det, må man forlade jagten. Det har vi heldigvis endnu aldrig oplevet. Tværtimod er selv ”friske elever” meget lydhøre overfor folk i grønt tøj.

Selve jagten
Der er i materialet her taget udgangspunkt i, at eleverne skal deltage i en klap- eller drivjagt. Det er den jagtform, hvor der kan være flest aktive på samme tid og den, der egner sig bedst til skoleelever.
 
Det er meningen, at jagten skal foregå fuldstændig som den plejer.
 
Jæger blæser i jagthorn
Jæger blæser signal til samling på sit jagthorn.
Foto: Søren Fodgaard.

 

Signal til samling
Ofte starter dagen med, at en af jægerne blæser et hornsignal til samling på jagthorn. 

Parole
Herefter tager jagtfiskalen over - det er ham, der leder jagten. Jægerne viser jagtfiskalen respekt ved at tage hatten af under parolen. Det er meget uhøfligt at stå med hue på og det vil normalt blive påtalt - også overfor dine elever - så de skal vide, at man lytter med blottet hoved.

Jagtfiskalen byder velkommen, ser efter at alle har deres gyldige jagttegn i orden, og giver herefter de regler, der er for jagten:

  • Hvilket vildt skydes der på?
    Det kan være alle jagtbare arter, eller der kan være en helt lokal særfredning på arealet af dyr som jægerne gerne vil passe på. F.eks. gammelråer eller bukke uden opsatser.
     
  • Hvornår der må skydes?
    Når jægeren er på plads eller når der er i jagthornet er blæst ”jagt begynd”.
     
  • Hvordan der skal skydes?
    Der må ikke skydes på for lange hold dvs. råvildt i rent sideskud max 20 meter, ræv 25 meter, øvrigt vildt 30 meter, og ingen lave skud ind i såten.
     
  • Forholdsreglerne ved anskydning
    Hvis der skydes til et dyr og det fortsætter, skal stedet mærkes, så en hundefører kan eftersøge dyret.
     
  • Frost
    Er jorden frossen skal jægerne passe på opspringende hagl.

Derudover giver jagtfiskalen praktiske bemærkninger for dagen og starter jagten.

Den første såt
Efter parolen går I med jægerne ud i den første såt. Det areal I skal jage på er delt op i det man kalder såter. En såt er f.eks. en bevoksning, en mark eller et stykke af skoven.  

I skal deles op i to grupper. Den ene gruppe følger med driverkæden – den anden med skytterne. Det er normalt den, der leder jagten, der deler jer.
 
Når alle poster er sat af, blæser jagtlederen måske "Jagt begynd" på jagthornet - og så begynder driverkæden at bevæge sig ind igennem såten.
 
Når jagten er færdig i første såt, går I videre til den næste. Hvis jagten foregår på et stort areal, bytter I hold efter frokost og fortsætter. Er det et mindre areal, kan I bytte efter hver såt. Til frokost mødes alle og spiser madpakkerne sammen.
 
Det er vigtigt, at der er tid mellem såterne til at fordøje de indtryk eleverne har fået. Nogle har måske set rådyr helt tæt på, andre har måske for første gang set et dyr blive skudt og det gør alt sammen stort indtryk, når det er første gang det ses ”live”.
 
Hvis der er skudt vildt, er det vigtigt, at alle har lejlighed til at se ordentligt på det og undersøge det med alle sanser. Eleverne skal have lejlighed til at mærke den varme krop under pelsen/fjerene, lugte til dyret – (de forskellige arter, har hver deres egen duft og især kronvildtet dufter behageligt krydret), de skal røre ved det og undersøge hvor dyret er blødt, hvor det er hårdt og hvor det er varmt, hvor det er koldt.
 
Er der skudt råvildt, er det vigtigt, at der tages tid til at brække dyret, kikke på organerne og snakke om funktionerne, inden jagten går videre.
 
Foto: Danmarks Jægerforbund
 Hvad er der indeni et rådyr - og hvad bruger det de forskellige organer til?
Foto: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund.
 
Jagtens afslutning
Jagten slutter med en vildtparade, hvor jægerne viser deres respekt for vildtet. Dagens bytte lægges frem efter et traditionsrigt system. Det er ikke de største dyr der ligger forrest, men en lille fugl – skovsneppen. Dyrene ligger på højre side og pænt og ordentligt i forhold til hinanden. Dine elever vil normalt meget gerne hjælpe med at lægge dagens udbytte op på paraden, og da er det vigtigt at de kender den uskrevne regel der siger, at man ikke må skræve henover de dyr der ligger på jorden. Man skal gå udenom.
 
Parade af vildt. .
Tegning: Eva Wulff.

Jagtfiskalen afslutter dagens jagt og forsøger normalt at opsummere dagens oplevelser. Som ved parolen står alle med blottede hoveder under paraden og viser vildtet respekt. Måske blæses der ”Jagt forbi” på jagthornet og jagten er slut.

Det er ikke mængden af vildt der afgør dagens succes, men andre forhold som f.eks. at alt vildt der er skudt på er leveret, godt hundearbejde, godt vejr, godt kammeratskab. At der så også ligger en passende mængde vildt i forhold til det terræn der er jagtet på, gør kun dagen bedre.
 
 Kronvildt brækkes
Jægeren "brækker" et stykke kronvildt - dvs. han skærer det op og tager indvoldene ud. Hvis ikke han brækker dyret i skoven vil kødet komme til at smage dårligt.
Foto: Peter Lassen.

 

Bearbejdning i klassen

I klassen kan I bearbejde jagten på mange forskellige måder. Først og fremmest er det oplagt at skrive logbog eller dagbog over dagens oplevelser. Eleverne kan evt. påbegynde skriveriet allerede i skoven – evt. ved at skrive en liste af nøgleord. Fotos og tegninger kan illustrere dagbøgerne – hvoraf udvalgte dele kan sættes flot op som udstilling på skolen – eller ende som artikler til skoleblad eller lokalavis.

Vi har udviklet en række kopiark, som I evt. kan bruge i bearbejdningen til at fæstne noget af den nyvundne læring og viden. I kan finde en liste over disse i afsnittet ”Kort beskrivelse af materialet”.

Hvert fag kan tage fat i de faglige forløb om jagt, som findes i en liste i afsnittet ”Kort beskrivelse af materialet” – og arbejde videre med jagttemaet med udgangspunkt i et eller flere fag.


Baggrund

Jagttider
I Danmark har vi omkring 50 arter af pattedyr og ca. 300 fuglearter. Det fleste af dyrene er fredet, men for 10 dyrearter og 33 fuglearter er der fastsat jagttid i nogle måneder hvert år. Du kan finde jagttider for de forskellige dyr på Naturstyrelsens hjemmeside.
 
I Skov- og Naturstyrelsen fastsætter man jagttiderne, så dyrene får fred i yngletiden, hvor de har æg og unger. Hvert år indberetter jægerne, hvad de har skudt - og på basis af de tal laver man jagtstatistik. Hvis jagtstatistikken viser en nedgang for en art eller en bestand, kan Miljøministeren indskrænke eller fjerne jagttiden for arten eller bestanden, indtil der igen er dannet en levedygtig bestand.
 
Overordnet er jagttider og jagter som du kan se det nedenfor - men de forandrer sig som sagt, så tjek på Naturstyrelsens hjemmeside:
 
Dato Vildt
16. maj - 15. juli Bukkejagt (råbuk)
1. maj - 15. juni Rågeregulering. Man skyder rågeunger når de er flyvefærdige, for at holde rågebestanden nede.
1. september - 1. februar Ande og duejagt
1. oktober - slut januar Jagt på alle jagtbare arter
 
Hvorfor tage elever med på jagt?
Jægere oplever naturen på en særlig måde, og færdes i den på alle årstider. De får kendskab til vildtets levesteder og vaner. De finder stor tilfredsstillelse i at kunne afkode de små tegn på dyrenes liv og færden i terrænet. De bemærker rævenes duftmarkeringer i februar, bukkens fejninger i april og maj og de første flokke af nordiske duer i det sene efterår. De opnår en viden og fornemmelse af naturen som ikke-jægere ofte er afskåret fra - og en del af dem bruger en del tid på at pleje vildtet og naturen.
 
Mødet med en jæger kan derfor være en øjeåbner for dine elever. De kan efter et veltilrettelagt undervisningsforløb, selv i det små, finde glæde i at afkode noget af den natur, der omgiver os. Og det kan blive starten på en interesse for naturen som kan føre i mange retninger. 
 
Læring i en blanding af teori og direkte oplevelser
Jagtforløbet giver eleverne mulighed for at forholde sig til jagt ud fra deres egne erfaringer - og for at arbejde med jagttemaet i skolens almindelige fag. Samtidig åbner jagten, hvor man selv skyder og dræber for at få mad en mængde etiske spørgsmål og overvejelser om liv og død, som er superspændende for mellemtrinnets elever.
 
Hjerneforsker Kjeld Fredens mener, at hvis vi vil sikre læring i Folkeskolen i dag, så skal vi give eleverne mulighed for at lære gennem både oplevelse, handling og forståelse. Oplevelse, handling og forståelse er de tre hukommelsesknager som helst alle tre skal være i spil, hvis vi skal huske det vi lærer.
  • Oplevelse: At sidde ganske stille på post med tilbageholdt åndedræt og vente på vildtet, sammen med en mand og et gevær. Pludselig at se vildtet komme bragende ud af buskadset. At høre skuddet og se dyret falde.
     
  • Handling: Selv at mærke den døde, varme krop. Tage organer ud. Hjælpe med at lægge dyr op til paraden.
     
  • Forståelse: At læse mere om de dyr man har set. Hvordan lever de? Hvornår får de unger? Hvordan har mennesker brugt dem gennem tiden? At regne på bestandsstørrelser. At skrive dagbog om dagen. At diskutere liv og død.
De fag der kommer i spil, vil få dybde gennem arbejdet med jagt-temaet. Noget du vil bemærke i din evaluering af emnet.
 
En jæger i os alle
Vi mennesker har gennem 100.000 generationer levet i samfund af jægere og samlere, i cirka 100 generationer i bondesamfund, i omkring tre generationer i industrisamfund og en halv generation i videnssamfund. Vores kroppe er udviklet og bygget til et liv med jagt og fiskeri - og for mange både bybørn og landbørn er det en aha-oplevelse at komme i forbindelse med sin indre jæger på en jagt.
 
God tur! 
 
Gode opslagsbøger
”Børn og jagt”, Henrik Bjerg-Thomsen, Søren Risborg og Niels Søndergaard, Jagtforlaget 2006.
”Gyldendals Jagthåndbog”, Henning Kørvel (red), Gyldendal 1999.
”Politikens Jagtbog”, Niels Henrik Simonsen (red), Politikens Forlag A/S 2002.
”Vildtarter og jagttider”, Thomas Bregnballe (red), Danmarks Miljøundersøgelser og Gads Forlag 2003.
”Jeg er jæger”, Politiken.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Idræt, Biologi
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Efterår, Vinter

Grej

Elevernes eget udstyr:

  • Vind og vandtætte bukser der må blive beskidte
  • Vind og vandtæt jakke der må blive beskidt
  • Gummistøvler
  • Vand – hver elev sin flaske + en ekstra dunk man kan fylde på fra.
  • Store madpakker
  • Evt. mobiltelefoner eller digitalkameraer til at registrere og forevige dagen med
  • Evt. overtrækstrøjer fra idræt, cykelveste eller røde rekleksbånd, så jægerne kan se eleverne.
  • Skydebriller (kan modstå skud på afstand og udleveres gratis fra Dansk Jagtforsikring sammen med røde bånd og er derfor ikke dyre
  • Dagbog eller notatblok og blyant

Tid

Tid til forberedelse
En dag i skoven til jagten.
Tid til bearbejdning på klassen

Undervisningsmål

Tværfag Forløbet kan også bruges tværfagligt i billedkunst, dansk, h...
Tværfag
Forløbet kan også bruges tværfagligt i billedkunst, dansk, håndarbejde, historie, hjemkundskab, kristendomskundskab, matematik, musik og sløjd.
 
Læringsmål
At give eleverne et indblik i jagtens verden. Jagten der er en del af vores kultur og en kilde til oplevelser og læring i naturen. Du kan finde de CKFér som en jagt-dag i skoven vil berøre for fagene natur-teknik, dansk, matematik, idræt og hjemkundskab nederst i forløbet her.
 
Samtidig vil en dag på jagt i skoven give hver enkelt elev mulighed for at udforske nye sider af verden og livet - og blive klogere som menneske.

Fag og faglige mål
Her er angivet CKF for de fag, der bliver berørt af det centrale forløb.

Formål for faget natur/teknik
Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling.

Emnet om jagt giver oplevelser og indsigt i sammenhænge og udvikler begreber, der har værdi i det daglige liv. Emnet handler i høj grad om, at tilegne sig viden om livsbetingelser, levevilkår, samspillet mellem menneske og natur og vil være medvirkende til at fremme ansvarligheden overfor miljøet.

Formål for faget idræt
Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.

Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.


Formål for faget hjemkundskab
Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund.

Stk. 2. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund.

Stk. 3. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance.

Ideer til jagttema i hjemkundskab kunne være: Fra jord til bord. Hvordan flår man råvildt, harer, plukker fugle, forlægger de forskellige vildtarter, så de kan indgå i madlavningen.

Temaet jagt giver dig fine muligheder for at sætte fokus på fødevarer og fødevareproduktion. Kødet fra det dyr, der har levet et frit og naturligt liv i naturen, er af en anden kvalitet end kød produceret fra kyllingefarme og grisefabrikker. Det der kan adskille vildtet fra fabrik-produceret kød, er udover smagen, følelser. Eleverne synes rådyret er sødt og grisen er ulækker.

Formål for faget dansk
Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.
Eleverne kan læse bogen: ”Lige i fælden” af Lisbeth Leicht Thomsen, Forlaget Forum, ISBN 87-553-3212-9

Formål for faget matematik
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

Ideer til jagttema i matematik
Du har mulighed for at arbejde med de tal jægere i hele Danmark indberetter efter hver jagtsæson. Eleverne kan lave diagrammer med byttedyrenes afskydning. Hvilke dyr er i fremgang og hvilke er i nedgang og hvilke natur/menneske skabte forhold har indflydelse på bestandene.

Kolofon

Forfattere: Søren Risborg, naturvejleder, lærer, jæger og Malene Bendix.
Redaktør: Malene Bendix.
Foto: Søren Fodgaard.

Kommentarer