Forløb 4: Frø og frugter hos træer og buske

Find frugter og frø af træer og buske, og lær dem og deres spredningsbiologi at kende. Så evt. træfrø.

Slåen - en lille busk med stenfrugter som små blommer.

Denne artikel er en del af gymnasiematerialet "Pas på træerne - generne forsvinder", der består af 5 undervisningsforløb om danske træer og buske. Artiklen her er det valgfri delforløb, Forløb 4. Se en lærevejledning og oversigt over hele materialet.
 

Kort om forløbet

Find frugter og frø af træer og buske, og lær dem og deres spredningsbiologi at kende. Så evt. træfrø.
 

Indhold 

Klik på det du vil læse. Afsnittene ligger som ét langt dokument.

Indledning

Hvert nyt træ begynder med et frø. Bag hvert frø ligger mange tusinde års udviklingshistorie, som er resulteret i en bestemt sprednings- og overlevelsesstrategi, der er helt speciel for arten. Træer kan ikke bevæge sig, og sprede deres afkom, som dyrene kan. De kompenserer for deres manglende bevægelighed med avancerede spredningsmetoder, som f.eks. involverer dyr, vind og navigation efter årstid og lys.

I forløbet her skal I undersøge danske træer og buskes frø og frugter, og lære dem og deres spredningsbiologi at kende. Samtidig skal I diskutere og sammenligne forskellige træarters spredningsstrategier. 

Skovtræers spredning i Danmark
I Danmark har vi gennem de sidste 200 år haft tradition for at dyrke skoven effektivt, i det man kalder produktionsskov. I produktionsskoven får træerne som regel ikke lov til at formere sig selv. Mange bevoksninger er plantede, med træer af samme art og alder, som til sidst bliver fældet på samme tid. På skovrydningen planter man derpå nye små træer, der er blevet dyrket i en planteskole. De små træer er ofte dyrket af forædlede frø, hvoraf en god del har udenlandsk oprindelse. Bøg og ahorn er undtagelser – de får af og til lov til at formere sig, ved det man kalder selvforyngelse i skovbruget.

I fremtiden bliver mere naturnær skovdrift indført i statsskovene og i mange private skove. I naturnær skovdrift formerer træerne sig ved selvforyngelse, og dermed vil skovens træer i højere grad end tidligere sprede sig selvstændigt igen.

I Buskprogrammet indsamler Naturstyrelsen, sammen med Center for Skov, Landskab og Planlægning, frø og frugter fra træer og buske af dansk oprindelse. Frøene bliver sået ud i planteskoler, og meningen er, at de skal sælges som et alternativ til de mange busk- og træplanter af udenlandsk oprindelse, der i dag bliver solgt i Danmark.
 
Buskprogrammets frøplantage for birk
En frøplantage med birk af dansk oprindelse. Når træerne bliver kønsmodne og sætter frø, høster forskerne birkefrø der sås ud og sælges. Foto: Bjerne Ditlevsen.
 

Vær med til at bruge træer og buske af dansk oprindelse
Hvis I har god tid – og lyst – kan I bestille frø af dansk oprindelse hos Statskovenes Planteavlsstation, og spire jeres egne små træer og buske på skolen eller hjemme. I skal regne med at passe dem 1-2 år, før I kan plante dem ud i en have eller i naturen på en lokalitet, der passer til artens krav til jordbund og vindforhold. På den måde kan I være med til at sprede de oprindelige danske økotyper.
 

Forberedelse

PRAKTISK

Tid og sted
Forbered en ekskursion til et skovbryn med mange forskellige træer og buske i september eller oktober. Få tilladelse til at indsamle frø og frugter fra træer og buske, og evt. andre planter I møder.

To og to
Del jer op i par. I kommer til at arbejde i par gennem det meste af forløbet.

Journaler og rapporter
I forløbet kommer I til at:

  • A: Indsamle og studere frø og frugter i felten og i laboratoriet. Brug Tabel 4.1, som I finder i højre margin som kopiark. Samtidig skal I skrive en minirapport udfra klassens samlede resultater og diskutere den i klassen.
  • B: Undersøge udvalgte frø, ved at dissekere dem, og identificere frøets og kimens forskellige dele. Brug Journal 4.1, som findes i højre margin som kopiark. Del jeres viden ved mundtlig fremstilling i klassen.
  • C: Hvis I har tid og lyst, kan I dyrke frø fra oprindelige danske varianter – og plante dem ud.
     

I KLASSEN

Baggrund
Forløbet kræver, at I sætter jer godt ind i emnet. Derfor har vi samlet en del basalviden om træernes frø, frugter og spredning i tre baggrundsartikler der ligger i Skoven i Skolens Leksikon. Begynd med at læse dem alle tre – og diskuter dem med jeres lærer i klassen. Baggrundsartiklerne finder I her:

Hvis I vil vide mere om bestøvning, kan I også læse artiklen om bestøvning fra Pas på træerne 5, "Genetisk bæredygtighed".

I kan evt. bruge frugter og grønsager fra grønthandleren til at øve jer i at se på frugter, og finde frøene i dem.
 

Benveds frugt

Benved er et lille træ, der er almindeligt i Østdanmark, men sjældent andre steder. Frugten er en pink kapsel der åbner sig med fire klapper. De orange frø er giftige for mennesker, men fuglene kan godt tåle dem - og spreder dem gladeligt.
Foto: Janne Bavnhøj.

Bog

Bøgetræets frugt, bog. Der sidder to bog-nødder i frugten.
Foto: Jens Emborg.

 

Sådan gør I

I SKOVEN

Tag ud til et skovbryn, I kender, i september eller oktober. Gerne et skovbryn med mange forskellige træer og buske. Indsaml frø og frugter fra så mange forskellige træer I kan finde, selvfølgelig uden at skade træerne. Sortér frø og frugter artsvis i hvide plastikbakker – og læg en sedl med modertræets artsnavn i hver bakke.

Mens I er i skoven, kan I hver især lave en liste over de frø og frugter, I har fundet i skovbrynet. Brug Tabel 4.1, studer frø og frugter i felten, og forsøg at skrive så meget så muligt om hver frugt. Hvis vejret ikke er til den slags arbejde i felten, så tag det med tilbage på skolen.

Bring jeres frø og frugter tilbage til skolen i klare plastikposer – en pose for hver træart – og skriv træets navn udenpå posen med sprittusch. Tag om muligt 20 - 30 frø med tilbage fra hvert træ – I skal bruge dem til flere ting.

Tilbage på skolen opbevarer I frø og frugter i løst ombukkede plasticposer i køleskab.
 

De sorte stenfrugter af tørst

Tørst er en af de buske, der er ved at forsvinde. De sorte frugter er stenfrugter med tre frø. Frugterne er først grønne, siden røde og helt sorte når de er modne. De bliver spredt af fugle. Foto: John Norrie.
 

Bearbejdning

I SKOLEN

I skal bruge et laboratorium, hvor I har mulighed for at dissekere nogle af frøene – altså skære dem i stykker og kigge ind i dem. Det er også fint, hvis I kan undersøge dem i stereolup.

A: Undersøgelse af frøs og frugters udseende og spredning
Læg frø og frugter ud i de hvide plastikbakker – igen opdelt efter art.

Vådvægt af frø
For at få jeres vejning så realistisk som muligt, også for de små, lette frø, er det en god ide, at veje 10 frø af hver art sammen. Divider den samlede vægt med 10 for at få vægten af et frø.

Vandindhold i frø
Tør de 10 frø af hver art i ca. 17 timer ved 103°C, så vandet fordamper fra dem. Store frø og frø med hårde frøskaller skal skæres i stykker. Vej frøene igen. Beregn vandindholdet i procent, på basis af vådvægten ved at:

(Vådvægt (g) – Tørvægt (g))
------------------------------  x 100 %   =   Vandindholdet (%)
          Vådvægt (g) 

Før vandindholdsprocenten ind i Tabel 4.1 (find som kopiark i højre margin).

Minirapport
Færdiggør jeres brede undersøgelser af frøenes udseende og spredning i Tabel 4.1. Saml klassens undersøgelser i én tabel, og del den ud til alle elever i klassen. Arbejd med nedenstående spørgsmål ud fra resultaterne i Tabel 4.1. Jeres besvarelser skal være skriftlige – og kan evalueres, ved at I gennemgår dem sammen i klassen, eller ved at I afleverer dem sammen med Tabel 4.1 til læreren, som en lille rapport.

Spørgsmål til frø´s og frugter´s udseende og spredning:

  • Hvilke træarter har frø, der bliver spredt af vinden?
  • Hvilke ligheder er der ved de vindspredte frø?
  • Hvilke forskelle er der på de vindspredte frø?
  • Hvilke frø spredes længst bort? Kom med et kvalificeret gæt, ved at kigge på frøene, lave forsøg med dem, og slå dem op i bøger og på net.
  • Hvilke træarter med vindspredte frø er pionertræer – altså de første træer der invaderer en bar mark?
  • Hvilke træarters frø bliver spredt af dyr?
  • Sorter de dyrespredte frø, på baggrund af den måde de bliver spredt på.
  • Beskriv hver gruppe, og de ligheder og forskelle der gør, at I har sorteret frøene, som I har gjort.
  • Hvad er fordelen ved dyrespredning?
  • Hvilke af de dyrespredte frø tror I bliver spredt længst bort? Kom med et kvalificeret gæt, ved at kigge på frøene, lave forsøg med dem, og slå dem op i bøger og på net.
  • Hvilke dyrespredte frø er pionertræer – altså de første træer der invaderer en bar mark?
     
Askefrø i klaser
Asketræets frø er vingede nødder, som snurrer på vinden, og bliver spredt vidt omkring. Prøv at kaste et modent frø op i luften. Hvorfor snurrer de? Foto: Karsten Raae.
 

B: Se på frø og frugt fra én art

Del de frø og frugter, I har fundet, ud, så I får et eller flere hver – eller evt. i par. Læg de frø, I vil undersøge, i vand 1 – 2 dage, så de er lette at skære over.

Undersøg frugt og frø, ved at følge vejledningen i Journal 4.1, og besvare spørgsmålene i journalen.

Evaluering
Hver gruppe gennemgår deres journal(er) for de andre i klassen, så I deler den viden, I har opnået – og får mulighed for at diskutere forskelle og ligheder på de forskellige frø, I har undersøgt. I kan kopiere de tegninger, I har lavet til journalen, over på overheads, så I kan diskutere dem med klassen.

Lav en kopi af jeres journal, og læg den til klassens herbarieark for den art I har undersøgt, sammen med en frugt og et frø.

Klassen kan evt. samle Journal 4.1 for alle de træer og buske, I har undersøgt – og kopiere dem, så alle elever har journaler for alle arter.
 

Manna

Elmetræets frugter kaldes manna - sikkert fordi de svæver som manna fra himlen, når de er modne. Frøet er en nød med vinger. Foto: Janne Bavnhøj.
 

C: Vær med til at sprede træer og buske af dansk oprindelse

Hvis I har god tid – og – lyst kan I bestille frø fra danske økotyper af træer og buske hos Naturstyrelsen, og spire jeres egne små træer. I skal regne med at passe dem 2 år i potter udendørs, før I kan plante dem ud i naturen. Husk at finde en lokalitet, der passer til træartens krav til jordbund og vindforhold. Læs mere om dette i Skoven i Skolens Leksikon, eller i bogen ”Danmarks træer og buske” af Peter Friis Møller og Henrik Staun. Husk også, at I skal have tilladelse til at plante træer på lokaliteten af skovejeren. Men spørg bare – de fleste er glade for at få plantet træer.

I kan bestille en lille pose frø hos:

Naturstyrelsen
Statskovenes Planteavlsstation
Krogerupvej 21
3050 Humlebæk
Tlf.: 4919 0214
e-mail: planteavlsstationen@sns.dk 
Kontaktperson: Henrik Knudsen

Så frø
Det er en videnskab at få frø til at spire kunstigt. Nogle frø skal have kulde, andre skal have mørke, eller en bestem temperatur osv. Den enkleste måde er at simulere natur – altså skabe forhold, som dem frøet vil opleve ude i skoven. Det gør I ved at så dem ud i potter udendørs. Her er en enkel metode:

  1. Få fat på nogle urtepotter med hul i bunden og underskåle. Ler holder desværre ikke til frostvejr, så pap, plastik, stentøjspotter eller flamingokasser er det bedste.
  2. Fyld potterne med jord, der er blandet lidt sand i.
  3. Så jeres frø – og skriv på potterne, hvilke frø I har sået hvor. Skriv med noget vandfast, f.eks. sprittusch, maling eller neglelak
  4. Vand potterne
  5. Stil potterne udenfor, gerne i læ og vendt mod syd
  6. Vand regelmæssigt, men ikke for meget. Tørvemulden skal hverken blive tør, eller helt våd.
  7. Lad potter og frø stå ude vinteren over – og se hvad der sker.
  8. Hvis nogle af træerne spirer, skal I give dem deres egne potter – og huske at vande dem.
     

I kan læse meget mere om, hvordan man indsamler og sår frø i aktiviteten  dine egne skovtræer.
 

Kimplanter af bøg
Bøgens kimplanter. Læg mærke til at kimbladenen ikke ligner de løvbladene. Foto: Karsten Raae.

 

Link og litteratur

Litteratur

  • "Økologi og naturforvaltning", Carsten Bagge Jensen m.fl., Nucleus, 2003
  • "Biologisk forskning A4, Forplantning og arv", Gyldendal 1978.
  • "Biologisk forskning A5, Højere organisationsniveauer", Gyldendal 1978

Floraer

  • "Gyldendals farveflora", Kirsten Tind, Gyldendal, 2001.
  • "Dansk Feltflora", Keld Hansen (red) , Gyldendal
  • "Danmarks træer og buske", Peter Friis og Henrik Staun, Politikens Forlag, 2001
  • "Træer og buske i landskabet", Helge Vedel, Politikens Forlag, 1958
  • "Danske planter – tilpasning og miljø", Thorkild A. Nielsen, Alinea, 1999

Link

Læs mere om materialet i lærervejledningen.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Biologi
Klasse:Gymnasium, 7. - 9. klasse
Sted:Skov
Årstid:Efterår

Grej

I skoven:

  • Klare plastikposer (1 – 2 ruller)
  • Sprittusch
  • Opslagsbøger
  • Hvide plastikbakker (10 – 20 stk.)
  • Evt. en stang-saks der kan nå op til frugterne.
  • Tabel 4.1.

På skolen:

  • Laboratorium
  • Dissektionsbestik
  • Stereolupper
  • Journal 4.1.
  • Den store trætabel (en lang liste der samler de træer man planter i skovbruget – og lidt viden om bestøvning, udbredelse mm.)
     

Hvis I vil så træfrø

  • Potter af ler med underskåle
  • Pottemuld
  • Tusch, maling eller neglelak til at skrive plantenavne på potterne
  • Vandkande
  • Et sted udendørs, hvor I kan have jeres potter stående – enten på skolen, eller evt. i en have hos en lærer eller elev.

Undervisningsmål

Formål for Forløb 4: Frø og frugter hos træer og buske at  e...
Formål for Forløb 4: Frø og frugter hos træer og buske
  • at  eleverne undersøger forplantningsbiologien hos træer og buske, og får et grundkursus i frø og frugters spredning og spiring.
  • at eleverne ser forplantningsbiologien i sammenhæng med overlevelse og praktisk skovdrift
  • hvis der er tid – at eleverne sår frø af hjemmehørende træer, og ser dem spire
Forløbet er tiltænkt biologi på A- eller B-niveau.

Kolofon

Materialet ”Pas på træerne – generne forsvinder” er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Statsskovenes Planteavlsstation i 2005. Målgruppen er gymnasiernes biologiundervisning, men folkeskolens ældste klasser kan også bruge udvalgte dele. Se lærervejedning med en oversigt over hele materialet.

"Pas på træerne - generne forsvinder" er udarbejdet af Malene Bendix, der er projektkoordinator for Skoven i Skolen, cand scient i biologi og lærerbogsforfatter.

Materialet er udarbejdet i samarbejde med fuldmægtig Kirsten Thomsen, Skov- og Naturstyrelsen, Statsskovenes Planteavlsstation og lektor Jørgen Brink Hansen, Høje Tåstrup Amtsgymnasium.

Foto: John Norrie, Janne Bavnhøj og Malene Bendix.

Kommentarer