Snegle-matematik

Indsamling og undersøgelse af forskellige snegle forskellige steder i naturen.

Kratsnegl.

Formål

  • Eleverne skal bestemme antal, snegle og bruge det geometriske sprog i beskrivelse af snegles former, størrelser og placering i forhold til hinanden.
  • De skal gengive snegles bygningstræk ved tegning, samt undersøge og beskrive mønstre i sneglehusets farvetegning.
  • De skal også arbejde med måling af afstand og tidsrum, og desuden indsamle og ordne sneglene efter form og størrelse.
sneglemoede13_have&lund_300p.jpg
Sneglekapløb. Havesnegl og lundsnegl. Begge arters huse kan være røde, gule og stribede. Kig på skallens munding, hvis du vil se forskel. Hos havesnegl er den lys. Hos lundsnegl er den mørk. Foto: Malene Bendix.
 

Forberedelse

Snegle
I forbindelse med et tema om skovens dyreliv, herunder smådyrene i skovbunden, vil det være naturligt at snakke med eleverne om snegle. Langt de fleste børn ved hvad snegle er, men de færreste ved ret meget om dem.

Hvad er snegle
Snak sammen om hvordan snegle egentlig ser ud, hvordan de bevæger sig og hvor hurtigt. Hjælp med gode spørgsmål, så eleverne kan undre sig og stille spørgsmål, som I sammen kan forsøge at finde svar på. F.eks.: Lever der mange snegle i skoven? Kan man kende forskel på snegle? Hvorfor har nogle snegle hus? Hvad spiser snegle? Hvem spiser snegle? Hvorfor … ?

Hvor bor snegle
Snak også med klassen om, hvor eleverne kan finde snegle i skoven: f.eks. på træstammer, på skovbunden osv. – lav et lille skema, som eleverne kan sætte streger i for hver snegl, de finder.
 
Læs mere om snegle
Du kan læse mere om snegle i Baggrund + i snegleartiklen i Leksikon (som eleverne også kan læse).
 
snegle
Se forskelle på snegle med hus - og dem uden. Tegning: Eva Wulff

Sådan gør du


A. Indsamling af snegle

Grupper på sneglejagt
I løvskoven har du udvalgt et afgrænset områder. Her bliver eleverne sendt ud i små grupper for at finde snegle. Giv dem god tid, så de også kan opleve skoven og dens forskelligheder.

Eleverne bruger f.eks. hvide plastbakker eller indsamlingsglas til at opbevare sneglene i. De skal lægge mærke til, hvor sneglene opholdt sig: hvor mange var på træstammer? På skovbunden – mellem løv? På skovstier? Osv. Sæt en streg for hver snegl i det lille skema, som I har lavet hjemme på skolen.
 

B. Findesteder

Hvor bor snegle?
Hvor mange snegle blev der indsamlet i skoven de forskellige steder? Hvorfra er der indsamlet flest? Hvor mange flere? Hvorfor mon dér? (hvordan er vejret for resten – tørt eller fugtigt? Og hvad kan dét betyde?).

Sammenlign evt. med tilsvarende indsamling i nåleskoven.

 
vinbjergsnegle
To vinbjergsnegle parrer sig. Snegle er hermafroditter - altså både han og hun på en gang. Foto: Eva Skytte.

C. Sortere og iagttage

Grupper sorterer
Tilbage på samlingsstedet skal elevgrupperne blive enige om at sortere sneglene i nogle veldefinerede grupper. Hvor mange snegle er der i hver gruppe? Hvilke er der flest af? Hvorfor har eleverne sorteret sneglene sådan? Lad eleverne beskrive de forskellige snegle: hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvilke lighedspunkter er der?

Hvor mange snegle er der med hus? Hvor mange er uden hus? Hvilke var der flest af? Hvorfor har nogle snegle hus og andre ikke?
 

D. Tegne og iagttage

Nærstudie
Er der tid og er vejret rimeligt, kan eleverne hver udvælge sig en snegl og tegne den – dette kan dog også foregå på skolen. Efter 'studiet' sættes sneglene atter ud på passende steder.
 

E. Sneglefart:

Snegle er langsomme, men de har også kun én fod
Hvordan bevæger snegle sig egentlig? Giv hver elevgruppe en glasplade, som de sætter en snegl på. Lad sneglen krybe af sted og betragt dens bevægelser gennem glasset. Efterlader sneglen et spor? Hvordan føles det når en snegl kryber af sted på armen?

Hvilke gruppe har den hurtigste snegl? Sæt en snegl på et lamineret, kvadreret papir og markér startstedet. Markér efter 30 sekunder, hvor langt sneglen er kommet: er sporet snoet, så mål den tilbagelagte afstand med snoren, og mål derefter snorens længde med linealen. Prøv flere gange - gerne med forskellige snegle. Hvor langt kan sneglen krybe i et minut? På en time?

Markering af snegle
Hvis I skal kunne kende forskel på nogle snegle der ligner hinanden, kan eleverne forsigtigt markere sneglen med tusch eller neglelak på sneglehuset (Husk: nøgensnegle må ikke males!).

En sådan markering kan også bruges til at undersøge snegles færden fra dag til dag, så I måske kan finde det foretrukne opholdssted osv. – hvis klassen f.eks. på en lejrskole har mulighed for at arbejde i området i flere dage.
 
Sort skovsnegl
Sort skovsnegl - følehornene er trukket ind pga. lidt voldsom adfærd hos fotografen. Foto: Malene Bendix.

Baggrund

Bløddyr
Snegle hører til gruppen af bløddyr. De er de eneste bløddyr der lever på land. Snegle kan groft deles i to grupper:
  • De skalbærende snegle
  • Nøgensneglene (dvs. snegle uden hus).
Glade for regn
For at undgå at tørre ud, er snegle mest aktive om natten og i fugtigt vejr. Denne aktivitet egner sig derfor glimrende til grå- eller regnvejr.
 
Sneglehus eller ej
De skalbærende snegle kan beskytte sig ved at trække sig ind i huset. Nogle arter har endda et låg, som de kan lukke åbningen af sneglehuset med – som en dør. Det bruger de fx når vinteren kommer. Nøgensneglene, f.eks. den sorte skovsnegl, udskiller på kroppen en sej slim, som både skal beskytte mod udtørring og mod rovdyr. De fleste nøgensnegle dør når den første frost kommer - og kun deres æg overlever vinteren.
 
Da sneglehuset består af kalk, forekommer de skalbærende snegle ikke så ofte i nåleskov, som tit har en kalkfattig jordbund (nåletræer forsurer efterhånden den omgivende jordbund).
 
Sneglespor
Snegle bevæger sig ved på foden at glide frem på et lag af sejt slim. Ofte kan det efterladte slimspor iagttages.
 
Raspetunge
På undersiden af sneglens hoved findes en mund med en raspetunge. Raspetungen er besat med rækker af små horntænder. Sneglen bruger raspetungen til at raspe føde i sig. Føden kan bestå af døde dyr og planter, svampe, alger og andre grønne planter.
 
Fjender
Snegle bliver selv spist af bl.a. biller, tudser, mus og fugle.
 
Hermafroditter
Snegle er hermafroditter, dvs. både han og hun, men de skal alligevel parre sig med en artsfælle for at kunne lægge æg i jorden.
 
draebersnegl_par_09-2008_4_0.JPG
To dræbersnegle er ved at parre sig. Det kommer de nu ikke langt med... Foto: Malene Bendix.
 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Matematik, Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Ure
  • Snore og linealer eller målebånd
  • Tykke glasplader, f.eks. ½ X 20 X 8 cm
  • Kvadreret papir (hvis I laminerer papirer, så det bliver holdbart, skal I også bruge en overheadpen til markering)
  • Papir eller Skovnotesbog og blyant (evt. til brug på skolen)
  • Hvide plastbakker
  • Indsamlingsglas
  • Evt. maling og tynde pensler eller neglelak, forskellige farver
  • Bestemmelsesbøger, f.eks. Hvad finder jeg i skoven, Små dyr i skoven.

Tid

1-2 lektioner til forberedende snak på skolen.
2 lektioner i skoven.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles M...

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Keld Nørgaard, fagkonsulent, UVM i naturfag og skolekonsulent i Ballerup i matematik, natur/teknik og biologi.

Redaktør og foto: Malene Bendix.

Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer