Tegn og regn med sand

Tegn geometriske figurer med sand i skolegården.

Tegn og regn med sand - fx i skolegården. Foto: Malene Bendix.

Kort om

I forløbet arbejder eleverne med geometri – symmetri, mønstre og spejling ved at tegne plane figurer i skolegården med sand i kræmmerhuse.
 

Forberedelse

Du kan bruge udeforløbet her, når I arbejder med geometri, symmetri, mønstre og spejling i matematik i klasselokalet.
 

Sådan gør du

Aktivitet 1:

Tegn med sand
Eleverne tegner geometriske figurer på asfalt eller fliser. De tegner med sand, der løber ud af kræmmerhuse de selv har lavet af aviser eller papir. Det gode ved at tegne med sand i stedet for kridt, er at mønstrene nemt kan ændres med sand. Det er lettere at gå frit til opgaven, når man ved at ens mønster er væk dagen efter.
 

Asfalten har den fordel, at man kan tegne mere frit. Fliser kan derimod understøtte de geometriske figurer, ved i forvejen at være symmetriske. Hvis det er muligt kan eleverne evt. selv vælge, hvor og på hvilket underlag de vil tegne.

 
Opgaver
Her er eksempler på opgaver, du kan give til eleverne:
  • Tegn en symmetrisk figur eller et mønster
  • Tegn en figur eller et mønster der gør brug af underlagets symmetri
  • Tegn en figur eller et mønster der primært består af trekanter/cirkler/kvadrater osv.
  • Tegn en figur eller et mønster der primært består af cirkler
  • Tegn en figur eller et mønster der primært består af kvadrater
  • Eller tegn med andre geometriske former
  • Tegn en figur eller et mønster og spejl det derefter
  • Lav et mønster der består af mindst tre forskellige geometriske figurer
  • Beregn arealet på din figur - eller dine delfigurer
  • Tegn en fisk, et hus eller en blomst etc. der primært består af en type geometrisk figur
Åbne opgaver
Det ovenstående er delvis lukkede opgaver. Man kunne også forestille sig, at den første opgave var åben: "Tegn en figur eller et mønster" - og at man derfra arbejde sig ud i variationerne sammen med eleverne ud fra deres figurer. Undervejs kan man fremvise de forskellige figurer og mønstre, og tale om ligheder og forskelle.
  • Hvad sker der med et mønster når det varieres?
  • Hvilke geometriske figurer er lettest at spejle?
Foto
Læreren kan med fordel fotografere elevernes mønstre og figurer. På den måde kan de bruges til senere undervisning i emnet.
 
Elever
Det kommer i høj grad an på, hvilke børn det er man har med at gøre, hvad de kan magte af frihedsgrader.
 

Aktivitet 2: 

Sanseleg med geometriske former
Eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe får udleveret et reb, der er bundet sammen i enderne, og bliver bedt om at tage bind for øjnene. Herefter bliver de bedt om at danne en firkant, de må gerne tale sammen undervejs. Gruppen siger til, når de mener opgaven er løst. De bliver stående i deres position, men tager bindet fra øjnene så de kan se deres figur.
Legen kan selvfølgelig varieres så der i stedet dannes trekanter, cirkler, kvadrater osv. En anden variation er at holdene kæmper mod hinanden.
 

Baggrund

Lærerens rolle i udeskole 
En af fordelene ved at undervise i uderummet, er at miljøet i sig selv bryder lærerens mulighed for at køre på rutinen. Nye muligheder opstår og når de bliver afprøvet drejer undervisningen ofte i en uventet retning. Det stiller naturligvis krav til læreren. Først og fremmest skal man turde at, følge med eleverne, og gå i den retning de drejer undervisningen, men på den anden side, skal man også turde at, vende om og gå tilbage, hvis den vej eleverne vælger stikker for meget af fra den læring der var tiltænkt.
 
Elevernes selvstændighed
I vores matematiklektion kan man nemt forestille sig, at eleverne udvikler mønstre og ideer, som gør lærerens forberedte opgaver overflødige, men man kan også forestille sig et scenarie hvor eleverne glemmer at mønstret skal indeholde symmetriske figurer, og her skal læreren måske trække i håndbremsen og prøve at føre eleverne tilbage til geometrien. For ellers er risikoen at der ikke længere er tale om læring indenfor de fastlagte mål, men hygge-tegning med sand.
 
Samtale
En anden af uderummets styrker er, at lærerens rolle som samtalepartner styrkes. I vores lektion ser vi det at de geometriske mønstrer udvikler sig gennem samtale mellem lærer og elev, som en af de store styrker. Dog er det lærerens forberedelse af de opgaver, der kan stilles, som gør hende til en kvalificeret samtalepartner! Et håb kan være at eleverne også taler sammen om deres mønstre og muligheder, og dermed styrker læringsfællesskabet. Generelt er det nemmere at opnå et reelt læringsfællesskab i udeskolen frem for stoleskolen, og vores aktivitet nr. to er et godt eksempel på netop sådan et fællesskab.
 
Vejledere
Vores mål som lærere i ovenstående lektion er klart at være vejledere frem for instruktører. Når læreren vejleder, taler man med den undrende elev, man udvikler den undrende, man opbygger selvtillid og fællesskab, man fremmer selvstændighed, opfindsomhed og ansvarlighed, man spørger og lytter. På den anden side er der ting man ikke gør, såsom at finde svagheder, skabe afstand og modvilje, give instrukser og ordrer og fremme uansvarlighed.
 
Litteraturliste
Dahlgren, Lars Owe og Szczepanski, Anders(2001): Udendørs pædagogik. Forlaget Børn og Unge/Pædagogisk Centrum
Mygind, Erik (red)(2005): Udeundervisning i folkeskolen. Museum Tusculanums Forlag
Schilhab, Theresa SS; Petersen, Anne Mette Kaae; Sørensen, Lasse Bak; Gerlach, Christian (2007): Skolen i skoven Hjerne, krop og læring i naturen. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Matematik
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

Aktivitet 1:
  • Fint sand
  • Papir til kræmmerhuse (evt. genbrugs aviser)
  • Tape
  • Kamera
Aktivitet 2:
  • Et reb pr. gruppe
  • Et tørklæde el. lign. pr. elev

Tid

En dobbeltlektion

Undervisningsmål

Forløbet er udviklet til elever i 4. klasse. Det består af to aktivite...
Forløbet er udviklet til elever i 4. klasse. Det består af to aktiviteter, som bidrager til opfyldelsen af følgende trinmål efter 6. klasse:

Eleverne skal sættes i stand til at:
  • benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre
  • undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen
  • arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse
  • tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer
  • kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer
  • beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater fint

Kolofon

Forfatter: Maj Blazejewicz og Katrine Foged, studerende på naturlærerlinje på Læreruddannelsen i Nørre Nissum, 2008, Karen Barfod, lektor

Redaktør og foto: Malene Bendix

Kommentarer