Træ i skoven

Undersøg fældet træ i skoven - og find ud af hvad det skal bruges til.

Spørg skovens folk.

Formål

Eleverne skal undersøge forskellige kategorier af fældet træ, og i den forbindelse arbejde med længde, omkreds, højde og antal. De indsamlede data behandles f.eks. ved hjælp af lommeregner.
 

Forberedelse

Tag kontakt til skoven
Kontakt den lokale skovfoged eller naturvejleder, og aftal et besøg i skoven, hvor en af skovens ansatte kan fortælle om arbejdet i skoven generelt, men især om anvendelsen af det fældede træ. Det må gerne være på et tidspunkt, hvor der ligger fældet træ i skoven og ved skovvejene. Det er tit om vinteren - men spørg skovfogeden.

Lær fældet træ at kende
Mødet med en af skovens ansatte skal dog først ske, når eleverne selv har målt og undersøgt fældet træ – og undret sig over, hvad det mon skal bruges til.

Derfor skal klassen inden besøget i skoven tale om skovens træer. Hvorfor der bliver dyrket træer, og hvad de mon skal bruges til? Ja, hvad bruger man egentlig træ til?. En sammenligning med landmandens mark kan måske være relevant, omdriftstiden er bare længere.
 

Sådan gør du

Trætur
På en tur rundt i skoven finder I forskellige kategorier af fældet træ, som er gjort klar til afhentning ved skovstien. Gå på opdagelse i en bøgeskov, men undersøg også andre skovtyper, f.eks. en nåleskov.

Del eleverne op i grupper, og lad dem undersøge de forskellige trætyper, som skovarbejderne har samlet sammen i forskellige stabler, eksempelvis i bøgeskoven:

  • Hvor mange forskellige typer af træstabler kan eleverne blive enige om, at der ligger i bøgeskoven?
  • Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de forskellige stabler af fældet træ?
  • Hvor mange dele kan et fældet bøgetræ inddeles i? Gælder det også for et grantræ?
  • Eleverne skal måle længde og omkreds på træstykkerne i de forskellige stabler.  Måleenheden kan være meter og centimeter.
  • Måleresultaterne noteres i skovnotesbogen.
  • Er der brændestabler? Hvis ja, hvor lange og høje er stablerne? Hvor lange er brændestykkerne? Hvor mange brændestykker er der ca. pr. meter? Gælder disse mål også for andre brændestabler?

Tal med en skovmand
Lad eleverne fortælle skovfogeden/skovarbejderen om deres undersøgelser og resultater af opmålinger. Få kommentarer hertil og en fortælling om, hvad der skal ske med det forskellige typer af træ: hvem er køberne, og hvad skal de bruge træet til.

Få også en gennemgang af et nyfældet bøgetræ:

  • Hvor gammelt blev det?
  • Hvornår er det så spiret? Sammenlign med familie (bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre osv.) eller andet ‘kendt’.
  • Hvor meget vejer det? Sammenlign med noget kendt.
  • Hvor mange forskellige kategorier træ kan det inddeles i?
  • Hvordan ser et godt bøgetræ ud, når det skal fældes? Hvordan ser et ringe/dårligt bøgetræ ud?
  • Bliver alle træer fældet for at blive solgt?

Bearbejdning på skolen
Tilbage på skolen skal eleverne bearbejde alle deres indtryk og oplysninger. I kan f.eks. vælge

  • at lave en tegneserie om et træs historie (hver elevgruppe kan vælge hver sin træart)
  • at lave diagrammer over elevgruppernes opmålinger: fra hvilke træer var stammerne længst/tykkest, og hvad skulle de bruges til?
  • at lave sammenligninger mellem forskellige træarter samt anvendelsen af træet fx:
    • Hvor gamle får de forskellige træarter normalt lov til at blive inden træet bliver fældet?
    • Hvor meget vejer et nyfældet bøgetræ? Et nyfældet rødgrantræ? Hvor meget vejer det tungeste mere (ca.)?
I kan finde en del oplysninger om træerne i Skoven i Skolens Leksikon.
 

Baggrund

Hvor gamle er træerne, når de bliver fældet?
Her kan du se den typiske omdriftsalder for nogle danske skovtræer. Du kan også se hvor stor en procentdel træet dækker af det samlede skovareal i Danmark:

  • Bøg bliver typisk fældet, når de er 100-130 år. Træet dækker 17 procent af det danske skovareal.
  • Eg bliver typisk fældet, når de er 120-150 år. Træet dækker 7 procent af det danske skovareal.
  • Ask har været et vigtigt skovtræ, men har desværre fået sygdommen "Askens toptørrer". Den bliver i disse år fældet - og det varer tid, før den igen kan dyrkes. 
  • Ahorn (Ær) bliver typisk fældet, når de er 70-100 år. Træet dækker 2 procent af det danske skovareal.
  • Rødgran bliver typisk fældet, når de er 45-80 år. Træet dækker 33 procent af det danske skovareal.
  • Sitkagran bliver typisk fældet, når de er 50-70 år. Træet dækker 8 procent af det danske skovareal.

Hvordan sorterer man det fældede træ?
Træerne i skoven bliver normalt fældet om vinteren. Træet bliver skåret op i skoven og sorteret i forskellige sortimenter, der lægges i stabler ved skovvejen. Når man sorterer et opsavet træ ser man på forskellige ting:

  • Træets størrelse: Er træet færdigvokset eller kommer det fra en udtynding.
  • Hvilken del af træet har vi fat på: Er det den nederste del af stammen der kan blive til brede planker, eller de øverste tynde grene der er bedre egnet som flis eller brænde.
  • Træets kvalitet. Hvordan er veddet? Er det tætvokset, homogent og lige? Eller er det krumt, med frostrevner, knaster og sære åreforløb? For nåletræ deler man kvaliteten ind i fire kategorier: A, B, C, D – hvor A står for den fineste kvalitet og D for den dårligste.

Alt det er med til at bestemme hvilken pris man kan få for træet – og hvordan man sorterer det.

Hvilke dele af træet bliver til hvad
Nedenfor kan du se to tabeller – en for løvtræ og en for nåletræ. I tabellerne kan du få et overblik over, hvilke dele af træet der bliver til hvad.

I tabellerne er de forskellige kategorier af træ ordnet efter kubikmeterprisen. Jo længere du kommer ned i et skema, desto lavere er prisen for en kubikmeter træ.

Tabel for løvtræ

Løvtræ

Beskrivelse

Længde

Diameter

Hvilken del af træet

Fra hvilken del af skovbruget

Planke-kævler

Lange tykke stammer.

2 – 10 meter

Typisk over 50 centimeter

Nedre del af stammen

Skovning af større træer.

Ispinde-kævler

Små kævler i god kvalitet.

Over 4 meter

25 – 40 centimeter

Nedre del af stammen.

Tynding

Svelle-kævler

Små kævler i middel kvalitet.

2,7 meter

35 til 65 centimeter

Stammen

Tynding.

Gulvtræ-kævler

Små kævler.

2.7 eller 5.4 meter

Op til 45 centimeter

Toppen af stammen på et stort træ. Ofte mange store knaster.

Skovning af større træer og tynding.

Brænde

Ofte tykke og tynde grene.

Alle, men oftest 2 meter

Alle over 10 centimeter

Toppen af træet.

Skovning af større træer, tynding og sankning.

 

Tabel for Nåletræ

Nåletræ

P>Be-
skrivelse

Længde

Diameter

Hvilken del af træet

Fra hvilken
del af hoved-
afdriften

Uafkortet tømmer

Hele stammer – så lange som muligt.

8 – 20 meter

Alle, men top-
diameteren må ikke være under 10 centimeter.

Hele træstammer undtagen toppen.

Afdrifter og træer fra de sidste tyndinger.

Kort
-tømmer

Stammer der er savet i stykker af en bestemt længde.

Længden varierer efter kundens behov fra 2.45 – 5.10 meter.

Stykker skæres fra den nederste del af stammen. Topdiameter må ikke være under 10 centimeter. Træet skal være finkvistet.

Træstammen, der er skåret i stykker.

Afdrifter og træer fra tyndinger.

Kassetræ (emballagetræ)

Træ fra stammer af dårlig kvalitet (C og D). Må gerne være tørt.

Længden varierer efter kundens behov. Den er enten 1.90, 2.45 eller 3.65 meter.

12 – 40 centimeter.

Øverste del af stammen eller hele stammer af grove træer

Tyndinger og afdrift.

Papirtræ
(cellulosetræ)

Friskt træ af alle kvaliteter (A, B, C, D).

 

6 – 70 centimeter

 

Tyndinger, oprydning efter afdrift.

Spånplade-
træ

Dårligste kvaliteter (C og D) og typisk tørt træ.

Alt

Alt

Alle dele

Tyndinger, oprydning efter afdrift.

Flis
(energitræ)

Alt det der er til overs.

Alt

Alt

Alle dele

Tyndinger, oprydning efter afdrift.

 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Matematik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Vinter

Grej

Tid

1 lektion i skolen til forberedelse.
2-4 lektioner i skoven.
2 lektioner i skolen til efterbehandling.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles M...

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Keld Nørgaard, fagkonsulent i n/t, biologi og geografi, UVM.

Redaktør: Malene Bendix.

Tegning: Eva Wulff.