Rødspættedissektion

Forberedelse

• Udskriv Arbejdsark og Faktaark til eleverne. 
• Skaf et antal urensede fladfisk – lav eventuelt en aftale med den lokale fiskehandler.
• Se evt. afsnittet "baggrundsviden" nederst på siden. 
• Forbered ud fra materialelisten, se under fanen "grej". 
• Brug videoen: https://www.youtube.com/watch?v=EOlG4dYf2s4

Opgaven

Gennem dissektion af en rødspætte (eller anden fladfisk) opnår eleverne indsigt i fiskens anatomi og fysiologi.

Sådan gør du

Nedenstående fremgangsmåde findes også på arbejdsarket.

Fisken

• Undersøg rødspætten uden på og fotografer fisken på over- og underside. Diskuter forskelle.
• Beskriv fladfiskens form.
• Beskriv de to sider (over- og underside) fx farve og hvordan de føles.
• Find de forskellige typer af finner og sæt navn på – rygfinne, bugfinne, brystfinne, gatfinne og halefinne.
• Mærk rækken af benknuder bag øjnene (rødspætte) eller den ru hud og tornede benskæl i skindet på oversiden, især langs sidelinien midt på fisken (skrubbe).
• Beskriv hvor de to øjne sidder og hvordan munden føles og sidder placeret. Øjnene har ikke noget øjenlåg og kan bevæge sig forskelligt i forhold til hinanden.
• Løft gællelåget og se hvordan det beskytter gællerne, der sidder på gællebuerne. Hvor mange gællebuer er der. Mærk på gællerne og se hvor tynd”hudede” de er.
• Mærk hen over overfladen hvordan skællene dækker hinanden som tagsten, Tag et par skæl fra skindet. Vær forsigtig, så de ikke brækker. Læg dem under en lup (fx stereolup) og tæl vækstlagene/årringene. Skællene vokser gennem hele fiskens levetid, ved at tilføre nyt materiale langs kanten. Ligesom med træer kan man se, hvor gammel fisken er, ved at tælle årringene i et skæl.

Fisken inden i

• Læg fisken med undersiden opad.
• Skrubbens kropshule åbnes ved et snit (eller klippes med en saks) tværs hen over fiskens bug fra gattet (endetarmsåbning) til gællen på den højre side hos højrevendte fisk (venstre side hos venstrevendte fisk).
• Tag plastikpipette og stik ind i munden. Se hvor den kommer hen – spiserøret og ned til mavesækken.
• Klip spiserøret over og tarmen over ved gattet. Løft hele fordøjelseskanalen ud.
• Klip mavesækken op og undersøg indholdet – er der noget i? Kan I se hvad rødspætten har spist?
• Leveren er hvidlig og gennemstrømmes af blod. Hvilken farve er menneskets lever?
• Bag leveren sidder den grønlige galdeblære, hvor gallen opbevares, til den tømmes ud i tarmen.
• Milten er et rødt organ nær maven. Den er indskudt i blodbanen, danner blodlegemer og renser blodet.
• Nyrerne er et par langstrakte organer, mørkerøde og blodfyldte, der ligger helt bagerste i kropshulen (langs rygraden).
• Hjertet undersøges. Det består af et tyndvægget forkammer, et tykvægget hjertekammer og den hvidlige ”hjertekegle” (sinus).
• De orange æggestokke (hunner) eller de hvidlige, krøllede testikler (hanner) findes bagud i fisken i en gang på begge sider.
• Øjnene kan dissekeres ud ved at klippe synsnerven over. Læg mærke til den kuglerunde linse, der er fiskens eneste lysbrydende apparat.
• Hjernen er 5-delt og ligger i et hulrum ved siden af hovedet modsat gattet.

Tænk videre

• Hvilke fordele og /eller ulemper har rødspætten ved at ligge ned med begge øjne siddende på samme side af hovedet? Har det noget at gøre med levevis, hvad den spiser eller er det bare for at være anderledes?
• Rødspætten har meget forskellige farver på for og underside. Diskuter hvad er fordelen er ved det?
• Rødspætten kan skifte farve på oversiden. Hvilke fordele giver det rødspætten?
• Munden sidder mod bunden. Forklar hvordan den æder, og hvad føden består af.
• Hvad betyder det at have et gat?
• Beskriv hvordan fisken får ilt fra vandet.
• Rødspættet gyder på dybt vand. Hvad betyder det at gyde, og hvordan foregår det?
• Fisk har ofte en sidelinje bestående af en række celler, der løber i hele fiskens længde. Forklar hvordan de fungerer, og hvilke fordele det giver fisken af hav denne ”sans”.
• Undersøg hvad mindstemålet for rødspætter er.
• Diskuter hvorfor at rødspætter i de indre danske farvande vokser hurtigere end i Nordsøen – se billede af rødspætters længde i forhold til år. Billedet er fra Den Store Danske © Den Danske Natur 1968.
• Lav dine egne rødspætte-filetter - søg på nettet for inspiration. 

Baggrundsviden

Rødspætten er en vigtig spisefisk der har betydet meget for fiskeriet i Nationalparken. Den kendes bedst fra andre fladfisk på rækken af benknuder bag øjnene – og så selvfølgelig dens rustfarvede pletter.

Som unge har den almindelig fiskeform og svømmer rundt i vandet. Med tid lægger den sig på bunden og venstre øje flytter over på højre side, og der sker samtidig ændringer i kraniet. Det kaldes at rødspætten er højrevendt. Dette giver rødspætten ”fladfiske-formen”.

Rødspætten ligger på havbunden det meste af dagen, men om natten er den aktiv og svømmer op i vandsøjlen.

Rødspætten foretrækker en bund bestående i sten, sand og grus og er mester i kamuflage. Ligger den på lyst materiale bliver den lys og mørkere, hvis bundlaget er mørkt. Dette sker ved at pigmentet, der findes midt i cellerne breder sig ud i hele cellen, når denne aktiveres. På denne måde kan fisken via nervesystemet ”åbne og lukke” for pigmentcellerne og derved skifte farve. Signalet til farveskifte kommer fra nervebaner, der er forbundet med synsnerven og derfor er fisken i stand til, at efterligne sine omgivelser.