Lejrtur

En lejrtur på to dage. Første dag med fokus på bevægelse og udholdenhed. Anden dag med fokus på lege. Overnatning i bivuak eller telt.

Lejrtur med mad over bål. Tegning: Eva Wulff.

Formål

Formålet med forløbet er:

  • at eleverne får en oplevelse af og bevidsthed om egen fysisk formåen, i et forpligtende og omsorgsfuldt fællesskab med hinanden.
  • at eleverne opøver kompetence i at orientere sig med kort og kompas, samt i at klare sig under primitive forhold i naturen (overnatning, madlavning og toiletforhold).

Når undervisningen flyttes ud i naturen, er det ikke kun for at opnå faglig fornyelse. Det er i høj grad også et spørgsmål om at arbejde med klassens eller en given børnegruppes sociale kompetencer og deres bevidsthed herom. Sidst men ikke mindst er det et mål:

  • at eleverne får kendskab til naturen og de muligheder den giver for såvel rekreative som læringsmæssige oplevelser og udfordringer.
PICT1887_0.JPG
Børn fra Osted friskole laver mad over bål.
Foto: Malene Bendix.

Forberedelse

Hvor skal vi hen?
Der er flere muligheder for at finde primitive overnatningspladser i Danmark.

  • Måske er I så heldige at kende en landmand eller en skovejer, der har et lille område I må låne.
  • Naturstyrelsen har etableret en lang række primitive overnatningspladser i statsskove over hele landet. Her er der ofte en bålplads, og måske adgang til vand. Der kan også være shelters. I kan finde en oversigt over de primitive overnatningspladser - og læse mere om dem - på Styrelsens hjemmeside. 
  • En række organisationer har slået sig sammen om at udgive bogen "Overnatning i det fri". Den giver en samlet oversigt over lejrpladser i Danmark. Bogen kan bestilles hos boghandleren. Der udkommer en ny med jævne mellemrum.
  • Spejderne har gode naturområder med lejrpladser rundt om i landet. Måske kan I få lov at låne en lejrplads. 

Sammensæt grupper
En lejrtur med udfordringer er en god anledning til at arbejde med klassens sociale kompetencer. Det giver mulighed for at sammensætte grupper ud fra en given målsætning. Det kan være at enkelte elever skal integreres bedre i klassen, eller at drengene og pigerne trænger til at blive rystet bedre sammen, for derigennem at fremme den gensidige respekt for hinanden.

Det er en god ide at inddrage eleverne i diskussionen om, hvordan skal grupperne dannes. Hvor store skal grupperne være? Hvorfor skal de dannes på den måde? På den måde bliver dagsordenen kendt på forhånd. Herefter bør det være lærernes opgave og ansvar at lave de enkelte grupper.

Kort og kompas
Gennemgå sammen med eleverne hvordan man læser et kort og bruger et kompas. Du kan finde små øvelser i undervisningsforløbet Orienteringsløb, kort og kompas

Demonstration af stormkøkken (trangia)
Vis eleverne hvordan man bruger et stormkøkken.

Regler
Gennemgå færdsels- og sikkerhedsregler for såvel færdsel undervejs på cykel, færdsel i skoven.

Bagage
Snak med eleverne om hvad de skal have med. I kan læse mere om påklædning i Leksikon. Alle skal mindst medbringe flg.:

Pakkeliste 

  • Rygsæk
  • Gode vandresko/støvler
  • Varm sovepose
  • Liggeunderlag
  • Et helt sæt skiftetøj
  • Varmt tøj, afhængigt af årstid: jakke sweater, tørklæde, lange underbukser/strømpebukser, tykke sokker
  • Regntøj
  • Håndklæde + toiletgrej
  • Evt. badetøj
  • Dolk
  • Spisegrej (tallerken, kop, gaffel/ske) + viskestykke eller klud
  • Lygte
  • Lejrting: tændstikker, sejlgarn, sygrej, plaster
  • Madpakke og vandflaske med vand

Pak det hele i små plastikposer nede i rygsækken. Så bliver alting ikke vådt i regnvejr, eller hvis rygsækken falder i vandet. Tilpas din rygsæk så den sidder godt og højt på ryggen, så er det lettest at bære.

Mad
Her er der to muligheder. Enten kan I lave mad over bål i fællesskab. Eller også kan I lade eleverne organisere og medbringe maden i grupper.

Mad i grupper
Hvis eleverne selv skal medbringe mad til hele turen, må grupperne hver især aftale og medbringe maden hjemmefra. Det kan evt. gøres sådan:

  • Frokost 1. dag: Madpakker
  • Aftensmad 1. dag: Mad der kan laves på stormkøkken eller bål, f.eks. spagetti, nudler, suppe, ris.
  • Morgenmad 2. dag: tebreve, brød, knækbrød, ost, marmelade osv.
  • Frokost 2. dag: Rugbrød, boller, dåsemakrel, kogte æg, ost, pølse, frugt, grønt.

Hver gruppe aftaler og organiserer selvstændigt maden. Maden skal være sund – chips og cola duer ikke. Eleverne skal også medbringe en 1 ½ liter vand i en flaske hver. I skal også have en stor samlet vanddunk med. Undersøg om I kan hente vand et sted i nærheden af lejrpladsen. Almindelige bondemænd er tit søde til at låne en vandhane ud for en tørstende skoleklasse.

Hvis I skal lave gruppemad skal I bruge:

  • Et stormkøkken pr. gruppe.
  • Godt med sprit
  • Tændstikker

Hvis eleverne selv planlægger og medbringer maden, får man løst en række logistikproblemer. Det frigør læreren til at forberede indholdet af turen frem for bruge tiden på indkøb og transport af maden.

Mad i fællesskab
Det er en god oplevelse for alle at lave fælles mad over bål. Hvis I vil det, skal I udnævne et indkøbshold der står for at planlægge og indkøbe mad til alle måltider og som sørger for vand. Indkøbsholdet laver lister og beregner mængder. Kig listerne igennem med dem, før de går ud og køber ind. I skal kunne bære det hele, men I skal også kunne blive mætte – og man bliver sulten af at gå langt.

Resten af eleverne deles op i tre-fire madhold, der står for hvert sit måltid. Dvs. at tænde bål, at lave mad, at organisere måltidet så det er hyggeligt, at vaske op og lave te. Hver person har sin egen tallerken, kop, bestik osv. og vasker selv det op.

Hvis I skal lave fælles mad skal I bruge:

  • Save
  • Økser
  • Bålgryder og evt. pande eller rist
  • Grydeskeer (en pind er også god)
  • Stanniol
  • Klude og viskestykker
  • Affaldsposer og sække

De fleste retter kan laves over bål. Millionbøf og kartoffelmos, Spagetti Bolougnaise, Snobrød med forskelligt fyld, Kyllingelår (forkogte hjemmefra) med ris – you name it. En del af maden kan I måske finde i skoven. Find flere ideer i SkovMad og Frøken Jensen.

Brev til forældre
Send brev hjem til forældrene i god tid, så de er velinformerede om turen og ved hvad eleverne skal medbringe, hvor de skal møde, hvem der er kontaktperson (gerne en af forældrene som I kan ringe til og fortælle hvordan det går – og som de andre forældre kan kontakte hvis de er interesserede).

PICT1904_0.JPG
Lejrtur med store og små telte. Foto: Malene Bendix.

Sådan gør du


Program for Lejrturens 1. dag

På skolen

I mødes på skolen om morgenen. Tjek hinandens oppakning og fordel fælles udstyr mellem eleverne (stormkøkkener, presenninger/telte, kort, kompas, mad mv.).

Her følger tre forskellige varianter af dag 1. Afhængig af hvilken en I vælger, drager I ud til lejrpladsen i samlet flok, eller i mindre grupper.

Første dag: Variant 1: O-løb fra lejrpladsen
Når I er ankommet til lejrpladsen og har smidt rygsækkene, sender du grupperne af sted på et O-løb som du har forberedt i forvejen. Det kan være et lineært O-løb, hvor holdende sendes af sted med f.eks. 10 min. interval. Det kan også være et stjerneløb hvor alle grupper sendes af sted samtidigt til forskellige poster, og kommer tilbage til start efter hver post. Hvor mange poster kan et hold nå på f.eks. to timer? Hvor lang tid er et hold om at finde et antal poster?

Det kan være en god ide at have en eller flere levende poster, hvor eleverne skal løse større opgaver. F.eks. en rebbane over en kløft, eller en klatretur op i et træ. Det skaber variation og er godt hvis man vil sikre sig at holdene fungerer som de skal. Men det kræver mandskab – andre lærere eller forældre der vil hjælpe. Du kan finde flere ideer til O-løb i idrætsforløbet om Orienteringsløb, kort og kompas

Hvor lang skal turen være? Elever bevæger sig med en hastighed på omkring 3 kilometer i timen når de vandrer, og 10 kilometer i timen når de cykler (inklusive de nødvendige indlagte pauser). Du skal dog være opmærksom på, at elevernes ydeevne kan være meget forskellig. Det kan du tage højde for, ved enten at bruge ruter af forskellig sværhedsgrad og længde (men med samme slutsted), eller ved at lave et stjerneløb hvor eleverne konkurrerer om hvor mange poster de kan nå i et bestemt tidsrum?.

Første dag: Variant 2: Triatlon
Hele den første dag kan også udformes som en form for tillempet triatlon. Eleverne sendes af sted i grupper fra skolen på forskelligt tidspunkter, og det indskærpes at grupperne følges hele vejen. De cykler til den nærmeste svømmehal eller strand, hvor en lærer står post. (OBS: Ved stranden skal der være to lærere pga. badereglerne). Eleverne svømmer en distance på f.eks. 500 meter, og sendes herefter videre på cykel til lejrpladsen (en distance på f.eks. 20 km). På lejrpladsen sættes cykel og bagage, hvorefter eleverne sendes ud på et 10 km orienteringsløb. O-løbet kan designes meget forskelligt.

Hvis I ikke kan arrangere svømmedelen, kan I lægge andre former for aktiviteter ind som den tredje del af triatlon eksempelvis bueskydning, kajaksejlads, rulleskøjteløb, klatring i træ…

Første dag: Variant 3: Heik
Den nemme løsning er at lade eleverne tage på en gammeldags heik. I grupper har eleverne i forvejen planlagt hver sin rute på f.eks. 15 – 20 kilometer. Ruterne har forskellige startsteder, men ender alle på den lejrplads I skal overnatte på. Dagen starter med at grupperne samles på skolen – og køres med bil eller offentlige transportmidler ud til startstedet. Herefter vandrer de selvstændigt med kort og kompas og i al slags vejr, gennem skov og land til lejrpladsen – og får deres egne oplevelser undervejs. Det er meget vigtigt at de holder sammen hele vejen – og at de har mad, vand og chokolade med, så de kan holde til det. Rygsækkene kan bæres – så lærer de noget om at pakke godt – eller læreren kan transportere dem i bil til lejrpladsen.

På lejrpladsen
Når grupperne ankommer til lejrpladsen, går et par stykker fra hver gruppe i gang med at lave bivuak vha. presenning og snor.

De øvrige hjælper til med fælles opgaver:

  • Etablere lejrbål
  • Samle meget brænde
  • Lave fedtfælde / opvaskeplads
  • Hvis I er i nærheden af en sø eller havet: Bygge en svedehytte og finde store sten i knytnæve - håndboldstørrelse til denne.

Bivuak eller telt
Der kan være flere grunde til at vælge bivuak frem for telt. Især hvis det kun drejer sig om en enkelt overnatning. En presenning vejer betydeligt mindre end et telt. Det kan være en sjov og kreativ samarbejdsopgave for en gruppe elever, at skulle bygge en bivuak. Forhold som placering, vejr og vind skal tages med i overvejelserne. Der er utallige måder at lave en bivuak på, og så er det jo altid sjovt at se hinandens.

Husk kun at bruge sejlgarn og tov til bivuakkerne! Søm og skruer er bandlyst i skoven. Træer tager stor skade hvis søm hamres i - og det er livsfarligt for savværksarbejdere hvis der er søm i tømmeret når det saves op.

Det er også en mere sanselig oplevelse at overnatte i bivuak frem for telt.

 

En gapahuk, hvor alt er bundet sammen. Dækkes med presenning eller grangrene. Her kan flere sove sammen. Tegning: Eva Wulff. 
 
En bivuak til to personer. Kan dækkes med tagrør, grangrene eller presenning. Alt er bundet sammen. Tegning: Eva Wulff.

Svedehytte
Det kan være vældig sjovt at lave en svedehytte. En svedehytte er en slags mobilt dampbad. I laver en hytte af nogle grene og en stor presenning. Inde i hytten graver I et lille hul – og her anbringer I gloende sten som er blevet opvarmet i en halv times tid i bålet. (Husk! Brug ikke flintesten. De springer i bålet!) Stænk vand på de varme sten og den varme damp vil lynhurtigt brede sig i hytten. Så er det bare af med tøjet og ind til svedetur. Det er dejligt hvis der er en sø i nærheden man kan springe i.

Fedtfælde
Grav en fedtfælde til spildevand. En fedtfælde er et cirka 60 cm dybt hul med granris øverst til at fange fedt og madrester. Granrisene brændes senere på bålet. Husk at markere hullet med et lille treben, så der ikke er nogen der falder i.

Bålhygge 
Det bedste tidspunkt på hele turen plejer at være om aftenen, når man sidder helt tæt omkring bålet – og det er mørkt og måske en smule halvkøligt. Tit går snakken helt af sig selv, eller der kan være en dejlig ro, mens man kigger ind i ilden.

Hver gruppe kan evt. få til opgave at lave et indslag ved bålet. Det kan være at digte en sang om dagens oplevelser, indstudere et lille rollespil, eller øve et gøglernummer, så aftenen bindes sammen til en mindre forestilling.

Læreren kan have forberedt en omgang ‘Fup eller fakta’ hjemmefra, så hvert hold har et ord med tre mulige forklaringer til, hvoraf et er fakta. Det bliver så en konkurrence mellem de 7 hold.

I kan også bare lege enkle lege som: "20 spørgsmål til professoren" (En professor tænker på en ting. Dyre, plante eller mineralriget. De andre har 20 spørgsmål til at gætte tingen. Professoren må kun svare ja eller nej). Eller "Over grænsen" (Grænsevogteren finder på en regel for hvad man må tage med over grænsen. De andre skal gætte reglen. Ex Alfabet: Grænsevogteren: Jeg tager en Abe med over grænsen. Den næste: Kan jeg få en Vingummibamse med over grænsen? Grænsevogter: Nej. Den tredie: Jeg vil gerne have en Bamse med over grænsen. Grænsevogter: Det kan du godt få med. Osv. til alle har gættet den. 

Læreren kan også læse en grum fortælling (gyser) højt, og eventuelt sende de arme poder på natløb eller blot en kort gåtur i mørket.

Godnat
På et tidspunkt må det ende. Eleverne børster tænder og kryber i soveposerne. Nogen vælger måske at sove omkring bålet.

PICT1961_0.JPG
Godnat. Foto: Malene Bendix.

Program for lejrturens 2.dag

Den anden dag består af lejrliv, et antal lege, frokost, sammenpakning af lejren og hjemtur. Her er eksempler på forskellige lege I kan tage fat på.

Kluddermutter
Syv-otte elever holder hinanden i hånden i en lang række – og kludrer sig så sammen – uden at slippe taget i hinandens hænder. En udenforstående elev kludrer gruppen op igen.

Variation: Gruppen skal selv løse kludderet op, uden hjælp udefra. Hver deltager i gruppen får et nummer fra ét til syv. Nummer ét starter med at kludre op, enten med en bevægelse eller ved at sige hvem der skal bevæge sig. Derefter er det nummer to´s tur, og så fremdeles. Eleverne kan gøre det endnu sværere ved at aftale at de ikke må sige noget mens de kludrer op.

Følebane
Hver gruppe designer en sanse-sti til en af de andre grupper. Gruppen hænger et reb (seglgarnssnor) på mellem 50 og 100 meter op mellem træerne. På rebet bindes forskellige ting fra skoven. En anden gruppe skal nu med bind for øjnene føres langs rebet og evt. føle og huske genstandene på rebet.

Ræv i ring
I skal bruge et langt tov på 20 – 30 meter. Bind tovet sammen i enderne, så det danner en ring. Alle deltagere i legen tager nu fat i tovet med begge hænder og stiller sig i en cirkel så tovet er strakt ud imellem dem. Vælg én eller to ræve, og bed dem om at gå ind i midten. Rævene skal nu forsøge at fange en af de harer der holder i tovet. Harerne må gerne give slip på tovet og trække sig tilbage når ræven kommer, men de andre harer skal hele tiden sørge for at tovet ikke falder på jorden. Hvis en hare bliver fanget bliver den til en ræv, og går ind i midten. Ræven der fangede haren bliver derimod hare og går ud.

Middelalder og vikingelege
Kig evt. i sløjdforløbet Middelalderlege for 3. – 6. klasse eller Vikinge 10-kamp. Her er en masse sjove gamle styrkelege beskrevet.

Kryds og bolle
Brug pinde fra skovbunden, og dan et kvadrat med 9 felter på 3 gange 3 meter. Del jer op i to hold af fire personer, hvoraf de 3 er brikker. Det ene hold er kryds og det andet er bolle. På skift træder et kryds eller bolle ind på et felt, og det hold, som får tre på stribe, har vundet. I kan spille kryds og bolle på flere måder: Enten ved at aftale at holdene ikke må snakke, at kun én er kaptajn og bestemmer, eller at alle på holdet må snakke sammen.

Dan en firkant
Med bind for øjnene skal en 12-14 mandsgruppe forsøge at danne en firkant af et 20-25 meter langt tov. I kan aftale at alle får et nummer, og at f.eks. nummer 2, 4, 6 og 8 skal danne hjørnerne. I kan også aftale at én bestemmer, eller at alle må snakke.

Den gravide slange
Et hold på seks-syv elever stiller op på række med ansigtet i samme retning og med badebolde presset imellem sig i bryst/ryghøjde. Den forreste bærer sin bold i armene. Slangen skal nu forsøge at bevæge sig rundt uden at tabe boldene. Eleverne kan forsøge at bytte pladser, eller de kan løbe stafetløb på en besværlig bane.

Firtræk
Bind 2-3 sjippetove sammen, og stil fire træstykker op i en firkant der er større end den der kan dannes af sjippetovene. Fire elever stiller sig i hvert sit ‘verdenshjørne’ og tager fat i tovet med den ene hånd. På givet signal, skal de forsøge at nå deres træstykke med den frie hånd.

Stratego  - en fangeleg
Stratego er et brætspil som kan overføres som fangeleg. Røde og blå soldater kæmper mod hinanden på et afgrænset område. Hvert hold har en fane (i fangelegen en levende person), som skal beskyttes. Legen er slut, når et holds fane er fanget.

I får brug for nogle brikker. Enten kan man bruge dem fra brætspillet, eller I kan lave brikkerne selv eller kopiere dem fra bogen (”Ud med skolen .. i det grønne klasseværelse”, af Ulla-Britt Sabroe og Per Johnsen, Alinea 2001). Det vil være en god ide at laminere brikkerne. I brætspillet og bogen er reglerne beskrevet.

Evaluering
En traditionel evaluering ville være f.eks. at bede eleverne sige eller skrive, hvad de havde oplevet på turen – og hvad de har fået ud af turen. Hvad var godt? Hvad var skidt?

En anden måde kunne være at få eleverne til at tegne, male, skrive digte eller historier som afspejlede en eller flere oplevelser de havde haft på turen. Herefter kunne I lave en anonym udstilling hvor alle havde mulighed for at tolke og kommentere hinandens værker.

Til slut kan du som lærer konkludere hvilke fællesoplevelser I har haft, og – hvis det er tilfældet – hvilke problemer der er blevet afdækket.

PICT1914_0.JPG
Lejrtur i skoven. Foto: Malene Bendix.

Baggrund

Hvad skal der til

Det kræver ingen specielle forudsætninger for at tage af sted på en lejrtur. Det vigtigste er, at man har lyst til at være sammen med børnene og give dem nogle fællesoplevelser, som kan få betydning for klassens sociale liv. Det er dog vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring:

  • Hvor skal vi overnatte. Kræves der tilladelse?
  • Er der vand og evt. lokum? Eller skal vi selv medbring dunke og grave et hul?
  • Er der bålplads og mulighed for at få fat i brænde? Eller skal vi selv grave bålplads og finde brænde i skovbunden?
  • Elevernes udstyr skal kunne matche vind og vejr
  • Sikkerhed

Læs evt. en grundig beskrivelse af den praktiske lejrslagning i forløbet Lejrliv (3. – 6. klasse).

Litteratur

"Ud med skolen …. i det grønne klasseværelse" af Per Johnsen og Ulla-Britt Sabroe
"Bål og fest" af Flemming Stentoft
"Leg og læring – om bevægelse og tænkning" af Hans Christian Nielsen

Hvem, hvad, hvor

Fag:Idræt
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov, Sø og å, Kyst og hav, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

Til 28 elever.

  • Vand skal der være i nærheden
  • Mobiltelefon
  • 8 presenninger (f.eks. 3 x 5m ved 4-mands grupper)
  • 1 presenning til lærerne
  • 1 stor rulle sejlgarn
  • 1 spade (til at grave bålplads, fedtfælde og lokum)
  • Toiletpapir
  • 1 rulle store affaldsposer til lejrpladsen (kan også bruges som regntøj, hvis nogen har glemt)
  • 8 trangiasæt (ét pr. gruppe) + sprit, hvis I vil lave mad i små grupper
  • Bålgryder og evt. pande eller rist + grydeske, hvis I vil lave fælles bålmad
  • Save og økser
  • Tændstikker, avispapir
  • Stopure
  • 8 kort til O-løb over det udvalgte skovdistrikt (husk at søge tilladelse til O-løbet, hvis du sætter skærme op). Kortene kan rekvireres hos Dansk Orienteringsforbund, Idrættens hus,  tlf. 43 45 77 30. I kan også finde kort i vandretursfoldere.  
  • 8 kompasser
  • En gysernovelle
  • Mad og vand til alle i to dage.
  • Førstehjælpskasse med plaster og forbinding

Remedier til lege på dag 2. Medbringes kun hvis I har valgt legen ud.

  • Evt. 28 badebolde (Skal bruges til en enkelt leg. Kan let undværes)
  • Evt. laminerede billedbrikker eller strategobrikker til skovstratego
  • Evt. en flagline

Tid

2 dage.

Undervisningsmål

I forhold til Klare Mål for faget idræt giver aktiviteten mulighed for, at ele...

I forhold til Klare Mål for faget idræt giver aktiviteten mulighed for, at eleven:

  • oplever glæde ved og lyst til at udøve idræt
  • udvikler forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af
  • kan planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen
  • kan indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse
  • kender til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen
  • kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas
  • kender til og afprøver tillempede former for ekstrem-idrætter
  • får perspektiveret såvel det legende, konkurrenceprægede og det miljømæssige i aktiviteterne          
  •  

Kolofon

Forfattere: Per Johnsen (lærer og lærebogsforfatter) og Ulla-Britt Sabroe (lærer og lærebogsforfatter)
Redaktør: Malene Bendix.
Tegner: Eva Wulff.

Kommentarer