Jeg et hus mig bygge vil, der skal være tavle til

Udeskole - hvordan forstår vi begrebet "Skole" udenfor? Indlægget diskuterer, om det om sig gribende udeskolebyggeri i virkeligheden understøtter det, vi vil.

Inde i hytten virker der helt mørkt i forhold til solflimmeret ude. Herinde lugter der lidt af sod fra gamle bål, og flis-underlaget virker snavset, på de grove træborde er der mærker efter tidligere mælkesjatter. Bålhytten er halv-åben, men under tag, så gulv og borde bliver ikke skyllet af når det regner eller sner..... Rundt omkring i Danmark står der mange bålhytter, udeskole-hytter og skure, der blandt andet skal understøtte "udeskole". Her er der ly og læ, og mulighed for at samle klassen og forklare - eventuelt ved brug af tavle -hvad udeskoledagen skal bruges til. Læreren kan forklare uden at børnene mister fokus, og man er beskyttet mod det værste vejrlig.

Eller jeg kan sige - børnene er frataget det bedste vejrlig. Den ruskende iskolde novemberstorm, og den brændende flimrende augusthede. De danske årstider, og naturfænomener som slagregn, blade der hænger og (gisper?) i varmen, sommerfugle der flagrer pludseligt op og skygger der farer hen over engen når der kommer en sky for solen. Udeskole har en af sine styrker ved at tilbyde noget anderledes end inde-stole-skole. Noget anderledes, der kan være baseret på elevernes egne oplevelser, sansninger og arbejde med det, der er uden for klasseværelset.

Udeskole kan give eleverne oplevelser sammenhænge mellem sted og fænomener, af årstider og natur, af kultur og samfundslivet. Hvis udeskole skal være en variation, en anden form, et supplement til den øvrige skole, så skal det også være et reelt alternativt, og noget andet. Søren Kruse skrev i 2005 i kapitel 1 af "Udeundervisning i folkeskolen" at "vælger lærer og elever at undervise ude, bliver den normative "pose" rystet"" (pp 87). Min påstand er, at den normative pose bevares fint og helt, hvis ikke vi vælger at ryste den - sætter vi borde, bænke og tavler op ude (eller inde), så risikerer vi at miste noget af det alternativ, udeskole kunne være. Et alternativ, både i form og indhold, eller som Arne N Jordet udtrykker det - at "utepedagogikkens sentrale kjennetegn" er at den tilbyder en undervisningsform med implikasjoner med hensyn  til brug af arbejdsmåder, med læringsteoretiske og dannelsesteoretiske implikasjoner ("Klasserommet utenfor", pp 35).

Måske sender ordet "udeskole" forkerte billeder ind igennem vore stivnede hjerner - et billede af rækker af stole sat op udenfor med front mod læreren? Jeg tror, vi skal arbejde med erkendelses- og læringsformer ude, der er direkte knyttet til stedet og genstandene der er der, og til børnenes egne oplevelser og handlinger. Og at overveje hvilke "implikasjoner" i brug af arbejdsmåder, den planlagte udeskoledag skal have. At det er iskold slagregn i november ved den, der har cyklet der i modvind. Og at gravehvepsen kravler ind og ud af flyvehullet opdager vi, når vi flytter blikket fra tavlen og ned i vejkanten. Og måske har trawlbinderen sine helt egne fortællinger, bibragt mellem løse ender og fiskelugt. Lad os gå skridtet væk fra tavlen, og se hvad vi kan finde.

Litteratur:

  • Jordet, Arne N.: "Klasserommet utenfor", Cappelen Akademiske 2010
  • Kruse, Søren i Mygind, Erik (red): "Udeundervisning i Folkeskolen", Museum Tusculanum 2005

Alle skribenter

Andre blogindlæg af Karen Barfod

Viser  ud af